Vi ville have lidt kultur-input i dag og mente, at vejrliget passede til et formiddagsbesøg på Skive Kunstmuseum og et kig ind i Vor Frue Kirke. Museet åbnede først kl. 14:00, hvilket vi ikke ville vente på, så ambitionsniveauet holdt sig beskedent på kirken.
Kirken skuffede ikke og kompenserede fuldt ud for kunstmuseet hvad angår oplevelse. Tilstedeværelsen af kalkmalerier var overvældende og illustrationerne var fabelagtige og teksten i tegningerne fortalte, hvem det drejede sig om.
Der er alle apostlene, helgener og martyrer og meget mere – det hele flettet ind i blomsterranker.
Vi havde læst, at der i slutningen af 1800-tallet var planer om evt. at nedrive kirken eller udvide den. Den var nemlig blevet for lille. Undersøgelsr med henblik på en evt. udvidelse afslørede alle disse pragtfulde kalkmalerier, som blev fuldstændigt afdækket 1902-03. De er blevet restaureret sidste gang for 25 år siden og vi syntes, at de stadog var fine.
Her har vi Skt. Georg – eller som han også hedder her i Danmark, Skt. Jørgen – i kampen mod dragen. Læg mærke til, hvordan helgenene sidder i blomster. Genialt, for det giver en fin mulighed for at knytte det hele samme med ranker.
Kirken “giver den største samling præsentation af middelalderens helgener, som vi kender herhjemme”, som der står på Skive Sogns hjemmeside. Så det er noget af en seværdighed, vi gik rundt i her. Et andet sted kunne vi læse, at kalkmalerierne kan dateres ret præcist, nemlig året 1522.
Altertavlen mindede påfaldende om den i kirken i Ørum, som vi benyttede delvist som inspirationskilde til konfirmations-quilten til Marie.
Vi kunne godt lide det nye inventar (kirkebænke og prædikestol). For os mindede fonten på prædikestolen mindede meget om den, der ofte er brugt på soldaterkirkegårde fra 1. verdenskrig.
På vej hen til den nye kirke kiggede vi på den regnvåde “Aakjær pige”, som billdehuggeren har hentet inspiration til fra 2 linier i Aakjærs digt “Forspil”, der er hugget ind i stenen: “Jeg lægger mig her ved storrugens rod, jeg lytter og jeg lytter til det synger i mit blod”.
Måske jeg bør læse det digt for helt at forstå inspirationen…
Den nye kirke i Skive mindede os i stil og indretning meget om kirkerne, vi har set i Nordamerika.
…og altertavlen og rummet foran den understøttede kun dette indtryk. Døbefonten i granit har kirken, så vidt jeg husker, lånt fra et sted i København.
Så skulle vi lige hilse på de to bronzeheste vest for kirkerne…
… og foran dem kunne man blive klogere på, hvorfor de stod her og græssede. Med denne optankning af viden rundede vi kulturbesøget i Skive af – og ved nærmere eftertanke, her i skrivende stund, kommer det mig for, at ingen af kirkerne havde et skib hængende. En kirke uden et skib…