3. april 2015

5109

Dejligt forårsvejr her Langfredag. Alt, der lignede skyer, holdt sig langt væk fra dette hjørne af Danmark.

5111

Det var helt klart solbrillevejr ude i Agger…

5116

Havde dette været et  postkort, kunne det i 1920 sagtens have haft titlen: “Gadeparti fra Agger”. Langfredag markeres med flaget  på  halv stang.

2548

Jeg startede på næste dekorations-projekt. Mediet var en fajance-krukke vi under sidste ophold havde købt for 5.00 kr. i spejdernes genbrugsbutik.

2538

Efter at have skitseret motivet på krukken gik jeg mig en tur rundt i Hurup – vejret var simpelt hen for skønt til at sidde indenfor. Min tur førte forbi kirken,  Her markeres Langfredag også – og himlen er så blå, som den kan blive. Dejligt forårsvejr! Senere drejede jeg ind om Thormodsvej, hvor Ester boede de sidste 10-12 år af sit liv.

2546

Bag huset, hvor Ester boede, er der en gangsti, og bag den et levende hegn ind til jernbanen. Her var foråret helt fremme.

2550

Inge og jeg kom tilbage til hotellet på samme tid, så hun var der til at fotografere, da jeg genoptog dekorationsprojektet. Her ses, at mit atelier er begrænset i udstyr, og det var lidt af en udfordring at male krukken uden at få smurt farve på tøjet, eller tvære det ud med fingrene ved at holde ved den. Den opmærksomme læser vil bemærke, at porcelæns-tegne-stiften, der ligger på sengebordet, nåede at dekorere min T-shirt med en lille sort prik.

2560

 

Der kom farve på…

2568

… og lidt mere …

2572

… og endnu mere …

2583

Så på Åbakken. Vi har i de seneste dage prøve at få Hjalmar interesseret i “Où est Charlie?”, eller som den hedder i den danske version: “Hvor er Holger”, eller som den hedder i den originale version: “Where is Wallie?”. Han siger, at han ikke har haft tid – og så ser vi ham sidde og slumre i stolen, når vi kommer. Men i første scene i den bog vi oprindeligt købte til Elly, mangler vi at finde den tabte nøgle. Nu bliver det spændende at høre, om Hjalmar har kigget efter den, og måske endda fundet den. Vi sørgede for at han havde forstørrelsesglasset i tankerne, da vi gik.

2614

Hjalmar rejste sig pludseligt – det var tid til at røre benene. Pudsigt, for normalt er det os, som skal minde ham om at få rørt sig. Så turen gik op til “Glashjørnet”, hvor Inge iøvrigt havde fundet ham småslumrende, da hun kom. Han havde ikke småslumret, sagde han, han havde tænkt på en gammel Boddumbo 

2616

Og så kom der lidt mere farve på skålen. Sort på store flader er ikke helt let at kontrollere. Men der kan jo komme et ekstra lag på…

2619

Aftensmaden havde kokkeeleven Kristian stået for: Citronstegt lyssej i champagneskumssovs, panderistede kartofler og muslinger. Det var altså et dejligt måltid, var vi enige om. Det er de bedste muslinger, jeg kan huske at have spist. Ingen elastik at fjerne, alt kunne spises og det smagte dejligt, inkl. de grøntsager der havde kogt med muslingerne.

2624

Jeg efterlod mig et lille bjerg muslingeskaller. Dejligt med sådan en “dynamisk” aftensmad, hvor fingrene skal i spil, og alle sanser vakt mht. smag og duft og det visuelle i retten.

2628

Medens Inge ventede på kokkeeleven Kristian, fik hun sig en snak med kokkeeleven Caroline.

2632

Kristian fik den ros, som aftensmaden skulle have!

2641

Tusmørket sænker sig over Hurup. Månen er fuld, og det er parkeringspladsen også. Ud over de mange påskegæster er der også et par tvillinger, som fejrer deres 60 års fødselsdag i den store sal, inkl. suppe-steg-is musikant.

This entry was posted in Hurup marts-april 2015. Bookmark the permalink.