Bemærkede du, at datoen var 9. april 1940 – istedet for 9. april 2015? Det er en lille test, for at se hvad en kendt dato kan gøre. Her i 75-året siden besættelsen har der stået meget i forsk. medier om dagen, en film med datoen som titel er for nyligt kommet i biograferne osv. så datoen i 1940 er vi så vante til at se, at vi måske ikke lægger mærke til at den er 75 år gammel 
09:35 ude på kysten hos Mary. Havde hun stået her den 9. april 1940, var det nok ikke mange flere skibe, hun havde set – nok meget mere brummen fra flyvemaskiner bag sig.
Mary var jo en Aggerkvinde, og nu da jeg bemærker hendes ansigtstræk, falder det mig ind, at stenhuggeren sandsynligvis har haft et fotografi af hende, og derfra hentet inspiration til ansigtsformen.
På denne 9. april er luftrummet mere fredeligt end for 75 år siden. Inge var opmærksom med øjnene og kameraet. Det er altid betagende at se en flok gæs – om det er i smukt vejr eller som her – hvor det grå dominerer. Gad vidst, hvornår de trækker nordpå.
Samme vejr set i modsat retning (vest) af det foregående forekommer mildere og mere håbefuldt for en god dag. I søen bag klitterne er der altid mange svaner og 3 af dem gav Inge en smuk oplevelse. Med mange af disse store fugle forsvinder de normale ænder og vadefugle næste ud af syne, men dem er der rigtig mange af alligevel.
… og hvad mon vi har her? Svaner eller gæs?
…og så var Inge et smut omkring kirkegården i Boddum.
…og vi mødtes hos Hjalmar, hvor snakken gik godt, da jeg kom.
Køkkenet syntes, at vores aftensmad skulle være en gang rejer med et par skiver lakseroulade.
Stine var kokkeeleven bag rejemaden. Det er sjovt at være fotograf i køkkenet og her i aften var det lidt af en udfordring, fordi både Stine og Azra hele tiden flyttede sig rundt, så det var svært at få dem begge med. Men billedet her giver dog et godt indtryk af, at der er en god snak i gang – som sædvanlig.