15. april 2015

3423

08:00 var flyttefolkene der.

3426

De bragte emballage med sig og inden længe var guldspejlet lagt i styropor-granulat…

3430

… og så fik det også et lag ovenpå. Det tegnede godt mht. omhyggeligheden af flyttearbejdet 

3431

Tipoldefar nød samme omsorg 

3434

Og her emballeres tip-oldefar fuldstændigt, alt medens hans forældre kigger på – og hvad mon de tænker om alt dette påstyr?

3443

Chatollet emballeres…

3455

Efter lunch kom der yderligere 2 flyttefolk…

3459

…og så kom handy-manden tilbage for at hente sengen. Det var dog ikke så mange muskler han bragte med sig, som han i går havde givet udtryk for.

3462

15:50 så der sådan ud. De uindpakkede møbler yderst tv. i billedet var til handy-manden og hans kollega.

3470

Og så var der dagens lille drama: Handy-manden (midt i billedet) havde fortalt at han i går fik TV’et og bordet dertil og sengen, hvilket faldt flyttefolkene for brystet, når han ikke var istand til at få den ned til sin camion. OK, han havde skåret sig alvorligt i fingeren, men det var 4 dage siden, og han havde ikke bragt de nødvendige muskler med sig, og så skulle flyttefolkenes sjakbajs tage fat istedet for ham. Der blev bandet noget ned ad trappen.

0355

Inge var allerede til Dronningens 75-års fødselsdags-gallafest, men her i Chantilly arbejdedes der stadigvæk. Jeg havde det privilegium, at det ikke var mig, som lagde ryg til.

3476

Klokken 18:30 kørte flyttefolkene og jeg lukkede og slukkede. Jeg skal sove på hotel i aften.

9272

Det var Hotel de l’Avenue midt i byen, at de havde ledige værelser. Satte mig på la terrasse og bestilte mig et stort glas fadøl. Sådan et følte jeg et forståeligt behov for. Her kunne jeg så sidde med lidt Pariser-fornemmelse i form af trafikstøj, forurening og folk, der gik og kom.

9273

På menu’en var der en af husets specialiteter, som jeg bestilte. Det var høne i thymian-sauce og pommes frites. Tænkte, at den kunne jeg ikke gå galt i byen med. Men fritterne var som om de var blevet skyllet under en lunken vandhane og hønen var noget sejt noget uden smag. Godt at jeg havde øllen. Men så begik jeg den næste fejltagelse, at kompensere for det delvist uspiste måltid med en crème brulé. Men den havde de ødelagt ved at blande en sød karamelmasse i – rædselsfuldt!

5838

Imedens var Inge til 75-års fødselsdag hos Dronningen…

5844

19:53 indfandt Majestæten sig som den sidste, men det skulle vare en times tid før gæsterne fik noget at spise.

3477

Efter aftensmad – lidt i 21 – gik jeg en runde i byen. Hotellet ses til venstre. Vejret var stadig dejligt og forårsagtigt.

5876

Nogle få minutter senere så Inge kronprinsen holde tale for sin mor. At festen foregik i Riddersalen på Christiansborg fremgår af gobelinerne. Dramatiske og farvestrålende er de.

5871

Majestæten var synligt berørt og glad over kronprinsens tale. I aftenens løb sad jeg i sengen og fulgte med i festlighedernepå min telefon 🙂
Det var meget hyggeligt at slutte dagen på den måde.

 

 

This entry was posted in Hurup marts-april 2015. Bookmark the permalink.