Morgenens billede viser en lidt skummel scene, hvor en lidt foroverbøjet mandsperson iført mørkt tøj og nissehue lusker rundt ved hotellets affaldscontainer. Inge gjorde mig opmærksom på, at der var noget at fotografere, og da jeg havde gjort det, spurgte hun mig, om han havde korte bukser på. Det kunne jeg ikke se, og absolut heller ikke forestille mig i denne isnende kulde, der går til marv og ben.
I restauranten var der dækket til morgenbord ved 1 bord. Vi var nemlig de eneste overnattende gæster natten mellem søndag og mandag – og bordet var ikke svært at finde, for det var kun der, at stearinlyset var tændt.
Den mystiske mandsperson fra dagens første billede har vi her i fuldt lys. Det var pedellen Carsten, som her viste, at nissekostymet inkluderede korte bukser. Oldfrue Lene (nr. 2 fra højre) har ligeledes korte bukser på, og det hænger på en eller anden måde sammen med at en eller anden, som de kender, et år var mødt op på sin arbejdsplads (firma, hvor der fabrikeres vinduer) iført korte bukser og nissehue, angiveligt motiveret af et væddemål. Hvorfor Carsten og Lene tog det op er i skrivende stund ikke helt klart.
Hvad vi også bør bemærke her er, at de to damer til højre i billedet er iført meget julede forklæder. De er syet af Annemette (nr. 1 fra højre) og virker meget professionelle i designet. Rigtige julenissepiger.
Ude i Agger var der ikke blåt flag oppe for at signalere, at badevandet var fint. Der var simpelthen ingen, der tog havbad, så det havde alligevel været omsonst at flage med det flag.
Vanen tro var vi oppe over klitterne for at kigge ud på havet, nu i selskab med fiskerkonen, hendes lille dreng og deres hund. Igen i dag var havet mere et dansegulv end et rigtigt hav – men det skyldes naturligvis den vedvarende kolde østenvind.
Siden vi var her sidst, i september, er der lagt et rillet betondæk på digevejen op til Lodbjerg fyr, samt mod syd til, hvor cykelstien mod øst drejer fra. Den cykelsti syd for Agger by, der løber næsten øst-vest, havde fået den samme behandling, så det var en meget komfortabel gåtur vi havde på vores “runde”.
Cykelstien fra Agger til Thyborøn var endnu belagt med rimfrost, så den fremstod helt lys, i modsætning til den normale mørke asfalt.
Fra den tværgående dæmning syd for Agger er der et fabelagtigt vue over søerne bag klitterne, og her er der så mange svaner, at de små ænder, ja nærmest også de store fede grågæs, nemt overses.
Efter den næsten zen-agtige oplevelse i naturen ved Agger tog vi til hospitalsverdenen på sygehuset i Thisted for at se til Elly. Hun lå og sov, men vågnede dog kort efter at vi var kommet. Elly kunne svare på de enkle spørgsmål, som Inge stillede, men hendes nærvær varede max. 20 minutter.
Elly døsede hen og vi gik over på den anden side af korridoren, hvor der var en kaffestue med oldemorskringle og en frugtkurv. Jeg snuppede mig kaffe og oldemorskringle – Inge nøjedes med en kaffe.
Vi havde fået en grundig briefing af en senior-sygeplejerske mht. de seneste tiltag i form af medicinering og de planlagte med at få en knogleekspert til at vurdere graden af den formodede infektion af knoglevævet.
Vi gik en tur ned i Thisted by for at købe lidt ind, og da vi efter denne kolde tur kom tilbage, var Nina kommet og stod og snakkede med Elly, som i mellemtiden havde fået serveret et bæger is. Den havde hun dog kun spist en teskefuld af, så var appetitten åbenbart væk. Snart efter døsede hun hen igen, og vi satte os igen over i kaffestuen for at snakke situationen igennem med Nina. Jeg fik mig endnu et stykke oldemorskringle til endnu en kop kaffe – Inge og Nina nøjedes med kaffe.
På vej tilbage til hotellet var vi lige en runde ind om Åbakken for at briefe Hjalmar om situationen i Thisted, og derefter, for at dreje hans tanker lidt bort fra det triste, spurgte Inge til det gruppebillede af en flok børn, hun havde afleveret tidligere. Billedet er taget i begyndelsen af 1930’erne og Inge har sat numre på alle drengene og pigerne, som iflg. Hjalmar havde været nede ved Per Larsens strand for at bade. Han kunne navnene på 8 af børnene. De to sidste af disse 8 fik han præciseret ved opslag i “Noget om Boddum”. “Noget om Boddum” bruger han ofte, når der skal fastlægges detaljer eller bekræftes teorier om hvem, hvad og hvor på den halvø, der udgør Boddum.
Da vi kom tilbage på hotellet bemærkede Inge, at der var bundet et lille rødt halstørklæde om håndaget i værelsesdøren. Vi havde tidligere snakket med oldfrue Lene om, at jeg i Chantilly havde væltet en af Beskyttetværksted-nisserne på gulvet med det til følge, at nissens hoved rullede hen ad parketgulvet – adskilt fra kroppen, så nissen nu var i 3 dele. Hovedet skulle limes på, og da det var gjort røg det grå halstørklæde ved en fejltagelse ud sammen med papir, jeg havde lagt for at beskytte bordet under limningsprocessen. Nissen står derfor nu derhjemme,uden halstørklæde. Med denne lille opmærksomhed på håndtaget kan den igen se frem til en komfortabel vinter. At der så står en nisse uden halstørklæde heroppe i det kolde Thy er en anden sag. Oldfruen forsikrede mig, at den står lunt blandt mange andre nisser 🙂
Kokkene havde tænkt på os med røget laks fra Fiskebutikken på havnen i Thisted, serveret på en salat med marinerede rejer. Dertil en kold sauce baseret på crème fraiche, lunt brød og en kølig hvid fra Italien.
Natten var godt begyndt…