8. december 2014

7834

Dagens første billede blev taget ved 3-tiden. Om formiddagen havde Inge haft møde med brødrene og Hjalmar om detaljer vedr. Ellys begravelse (der så blev til bisættelse), samt møde med bedemanden og endelig med præsten, som skal forestå bisættelses-ceremonien. Selv havde jeg fået noget skriveri bag  mig, haft møde med ejendomsmægleren og været hos Hans. Billedet viser situationen, da jeg ankom til Syrenen 3 på Åbakken, hvor (vikar)præsten var i fuld gang med at interviewe de moderløse og enkemanden med det formål at samle stof til den personlige del af bisættelses-højtideligheden.

7846

Efter en dejlig reje(aftens)mad satte vi os ind i salen, hvor et gospelkor sang og spillede. Meget hyggeligt og afkoblende fra dagens (læs: Inges) lange huskerække omkring Ellys bisættelse.

7831

Hotelværten lyttede også med – og måske var det også afslappende for ham efter forberedelserne til flæskesteg med rødkål og risalamande til de fremmødte.

7853

I pausen, inden gårdsangerne skulle på scenen, rykkede Nikolaj ude i køkkenet, og bragte os en bakke med 2 store portioner risalamande og en skål lun kirsebærsauce. Inge havde foreslået at vi spiste den på værelset i pausen, men menighedsrådsformanden i Boddum havde genkendt hende inde i salen og ville gerne diskutere i pausen, så jeg gik alene over i annexet. Der smagte jeg på lækkerierne, og de smagte særdeles godt.

7868

Gårdmusikanterne var startet med deres program, da jeg kom tilbage. De underholdt på glimrende vis publikum, som helt tydeligt tilkendegav deres tilfredshed. Sidste nummer var overraskende nok “Den signede dag med fryd vi ser” og publikum blev opfordret til at rejse sig medens den blev spillet.

3920

Tilbage på værelset var det Inges tur til at smage på desserten. Vi kunne på afdøde.dk se bedemandens resultat af diskussionerne med de moderløse og enkemanden.

Vi var vist lidt trætte på det tidspunkt og fokuserede derefter på overdynerne.

This entry was posted in Hurup november-december 2014. Bookmark the permalink.