Dagens første billede blev denne gang fra “Åbakken”s spisestue. Vi tog derhen i formiddags for at rydde det sidste ud fra Hjalmars lejlighed i nr. 6 og installere ham helt i nr. 3. Turen med ting og sager fra nr. 6 til nr. 3 – og tilbage igen efter mere – fører gennem Syrenens spisestue. Som klokken nærmede sig spisetid 11:30 blev passagen sværere og sværere, fordi jeg blev mere og mere sulten, da lugten af nystegt flæskesteg, spegesild og andet blev mere og mere intens. De gamle skulle have julefrokost og der var snaps og øl på bordet – intet manglede.
Da vi om eftermiddagen (vi skulle lige tage højde for at Hjalmar nok havde fået både øl og snaps, og derfor måske havde behov for en ekstra lang siesta) tog afsted fra hotellet for at fortsætte på “Åbakken”, var vi knap kommet ud fra værelset, før Inges telefon ringede igen. Det er en tid med mange sms’er, opringninger og “Ja, det er Inge”, når andre ringer.
Hvad gjorde vi mon dengang, der ingen mobiltelefoner var? Det har jeg næsten glemt…
Hjalmar og hans 2 brødre kom også op at hænge på en prominent plads – Han holder meget af den quilt, og sad faktisk til venstre for billedet, hvorfra han kunne se den.
Kokkene havde tænkt på os med en laksetallerken – tjenerne med bordkort. Det havde de for travlt til i går med alle de mange mennesker til gospel / gårdsanger-aften.
Laksetallerkenen skulle lige vendes med køkkenet – og så var der føljeton’en omkr. sirupskager…
Vi tog resten af vinen med til gospel-kor. Det var som om at koret havde tabt lidt af energien siden i går aftes, men det var også som om at publikum var en tand ældre end i går aftes – dog var det dejligt at sidde og lytte og synge med en gang imellem.
Hotellets serveringsstab samlet og klar til at betjene publikum i pausen inden Gårdsangerne går på scenen. Humøret fejler ikke noget, og lagkagen er sikkert god 