13. december 2014

Vi havde fra morgenen af været rundt hos leverandører af grej til at fylde ind i en lejlighed, nemlig hos et gulvfirma i Lemvig, et flise/kakkelfirma og køkkenfirma i Holstebro. Jeg glemte helt at fotografere undervejs, så man må forestille sig os, der stiller spørgsmål og sælgere der svarer tålmodigt.

8147

På vej hjemover var Inge i forbindelse med Christian, som var på cykeltur, og de aftalte et møde på kirkegården for at diskutere gravsten. Det var isnende koldt, hvilket jo var godt for buketterne, som stadig så fine ud. Da jeg ikke kunne bidrage i væsentlig grad til diskussionen, søgte jeg hen til bilen, startede den og lod den køre i tomgang med elvarmen i sædet tændt 

8162

Et projekt, der pressede på, var nekrologen over Elly. Vi mødtes hos Nina og Christian, og billedet her viser Nina som skriverkarl, mig som sufflør, og Inge og Christian på kamerasiden kom med input til indholdet. Det gik ret godt, men tog alligevel sin tid, som forsødedes af kage og kaffe.

8165

Christian og Nina foreslog at vi spiste aftensmad på Tambohus Kro, og det blev til deres 3-retters menu med lakseforret, and og dessert omkr. frossen risalamande. Der var julefrokostaften i resten af kroen – med musik – men vi var skånsomt sat ved et bord i den rolige ende af etablissementet, så samtalen kunne forløbe på normalt stemmeniveau.
“Vores” kok Nicolaj fra hotellet var også på Tambohus og spise, han kom venligst hen og hilste på os.

8172

Dette er turens hidtil morsomste billede – i min mening – og det er taget 23:30 efter hjemkomsten fra Tambohus Kro og nogle forgæves forsøg på at fotografere et spinkelt fyrværkeri fra værelsets franske balkon.
Den blå tandbørste er min 🙂

This entry was posted in Hurup november-december 2014. Bookmark the permalink.