17. oktober 2014

Igen en dag uden for mange billeder fra morgenstunden. Der var ellers nok, vi burde have fotograferet til huskebloggen (nå ja, det kommer så an på i hvor mange år sådan en blog som denne bliver gemt), sådan må det vel hedde, når der er noget, der hedder “gået i glemmebogen”…

Der blev sagt en masse “Farvel og tak for denne gang” og “På gensyn og ha’ det nu godt!” på hotellet og på Åbakken, og så vendte bilen snuden mod Billund, og de småregnede indimellem.

7194

Heldigvis var det tørvejr, da vi kom til Billund. Det må også have blæst lidt, det husker jeg ikke, men Steen har da tilbagestrøget hår….

7197

Alting gik glat igennem alt det halløj, man skal i gennem, når man skal ud på en lille flyvetur og loungen nærmest ventede på os.

7200

De sidste “Danmarks-ting” blev ordnet.

7203

Lærte om nye tiltag, hvor man kan downloade de blade, man ønsker at læse, til sin ipad eller hvad man nu har og så læse dem på sin rejsedag. Det kunne blive en succes tror jeg, men så skal man altså lige huske at gøre det, inden man tager hjemmefra, og det tror jeg ikke man gør, da er der jo altid lidt travlhed inden en rejse. Men når der kommer wifi ombord på alle fly, så kan man jo gøre det, hvis man keder sig undervejs, og så tror jeg, det bliver en succes.

7216

Hvad sådan noget hedder, ved jeg ikke, er det et sky/himmel/landskabs-billede. Hvad det end må hedde, så er det smukt. Jeg gætter på, at vi er kommet ind over Holland, for det ser ud, som om der er kanaler rundt om alle marker…

7225

I Shiphol havde vi æren af, at flyet parkerede ude et eller andet sted, og blev transporteret til lufthavnsterminalen i bus. Nå ja, hvis man kan kalde det en ære, det er jo egentligt mere besværligt for os…

7228

Efter et glas hvidvin i Ingenmandsland blev det tid til at gå ombord i sidste fly.

9595Steen fik spillet lidt “Bejeweled 2” inden afgang. Jeg fik læst i min “Bombay” ebog, som hedder noget helt andet. Steen læser den samme og vi omtaler den sammen som “Bombay” 

9609

Paris og den sidste kuffert ankommer. Nej ikke den sidste, men vores den sidste. Vores taxi-mand M. Cartier ventede på os, og så var vi hjemme igen – og, som han altid siger, når han henter os – der var ikke sket ændringer i byen. Nej, måske ikke, men i den samme periode er vi nogle oplevelser rigere…..

 

This entry was posted in Hurup oktober 2014. Bookmark the permalink.