Den 13. er for nogen en ulykkesdag og især hvis det ovenikøbet er en fredag. For andre er det en lykkens dag. Vi mener det sidste, for en dejlig niece har fødselsdag i dag.
Morgenhimlen så sådan ud 04:55, helt i overensstemmelse med vejrudsigten, der havde lovet regn spredt over dagen (hvordan billedet er kommet så blåt og urealistisk ud af min behandling kan jeg ikke give årsagen til. Jeg må have sjusket med en justering…) Håbet var, at når vi i eftermiddag nåede København, så ville vejret vise sig fra en smukkere side med såkaldt opholdsvejr.
En scene udspillede sig i receptionen og morgenmad-restauranten. Et ældre ægtepar, hvor manden i adfærd og stemmeføring mindede meget om den gnavne lærer Andersen (så lad os kalde ham det) i Matador, var blevet klar over at der ikke var et værelse til dem på hotellet i aften. En bekendt (antager jeg) der havde booket værelset for dem havde lavet en fejl, og hotelejer Michael prøvede at forklare situationen og at han havde aftalt med deres bekendt at der ville blive sørget for værelse til dem andetsteds i byen. Lærer Andersen var meget utilfreds med det og blev ved med at diskutere sagen, indtil Michael blev nødt til at sige at de jo kunne blive ved med at diskutere, men det blev der altså ikke noget værelse frit af (Inge og jeg måtte jo også afsted i dag, for Lions Club havde booket alt over weekenden for 2 år siden). Lærer Andersen vedblev at brokke sig, bla. om “Hr. Thinggaards kølige professionalisme” – som stod han på en scene – til konen inde i restauranten. Hun prøvede at formilde ham ved at henlede opmærksomheden på rundstykkerne, så på marmeladen, om han ville have mere kaffe, osv. men lærer Andersen havde mistet appetitten og den sidste replik vi hørte inden vi gik var: “Det eneste der kan gøre mig glad er at tage dig i hånden og sige at vi var 2 om det!”. Det gav ingen mening for os… …og vi mener at have hørt konen minde lærer Andersen om at de jo vidste at der ikke var et værelse i aften 
Da bilen skulle pakkes efter morgenmaden, så det allerede bedre ud. Der var så meget blåt som buksebenet på en fransk gendarm, som de siger i Frankrig, når der kun er en lille smule blåt på himlen.
Undervejs til København. Bemærk bilens størrelse på kortet, der i øvrigt er vendt med sydøst mod “nord”. Omtrent på denne position var der en gravande-familie for hvem den 13. var en ulykkesdag. Hr. og Fru And var på vej over hovedvej 11 med omtrent et dusin ællinger, da Hr. And samt et par af ællingerne blev kørt over. Fru And så vi i luften og resten af ællinge-kuldet løb forvirret rundt på kørebanen. Vi nåede at svinge uden om og i bakspejlet lod det til at de andre biler umiddelbart efter os gjorde det samme. Men hvor længe ville det vare?
Da vi nærmede os Storebæltsbroen føltes det som kaffetid og der var en afviser til en rastplads lige før broen, men jeg mente i farten at så ville vi få besvær med at komme op på broen igen – idiot, som jeg var, for vi har jo navigator i bilen, så hvor stort kunne problemet være? Derfra var der ellers smuk udsigt til Storebæltsbroen.
Henne for enden af broen var så den næste mulighed for at køre ind på en rastplads, men på vej ud fra betalingsstationen var min opmærksomhed henledt på at styre lige ud og få min pung ned i min skuldertaske, og inden det var gjort var vi forbi afkørslen til rastpladsen! 2 forbiere på mindre end 10 km!
Vi endte med at holde kaffepause ved et såkaldt Transportcenter, der var alt andet end charmerende. Men de små kransekager var som altid gode til kaffen…
Vi fik bilen afleveret og bestilt en taxi til at køre os til hotellet. Denne metode var smartere end sidst hvor vi først kørte til hotellet for at læsse af og så tilbage til Gl. Kongevej for at aflevere bilen. Måske kunne vi have rejst på tommelfingeren med damen her. Hun havde plads til alle vores kufferter 
Det vigtigste ærinde startede vi på straks efter at vi havde fået vores hotelværelse. Det gjaldt briller, og snart efter var vi i fuld gang hos Poul Stig.
Den nye brillemode – med dem på må der være en plads i Hollywood til mig
Der var et par briller til Inge med indledende synsprøve og et par til mig, også med indledende synsprøve – og så var der lige mine solbriller der skulle fornyes! Så da vi var færdige meldte behovet for en kop et-eller-andet sig forståeligt nok – og gerne med noget til. Det blev en grøn Kusmi te hos Meyer med hindbærsnitte hhv. rabarbersnitte. Nu var vi ikke så kloge på det tidspunkt. Det var først da vi bemærkede at folk (damerne i baggrunden) købte bagværk (i dette tilfælde kanelsnegle) henne ved bagerbutiks-skranken, hvor vi havde valgt blandt det, der var fremme hvor vi bestilte drikkevarerne. Men nu kunne vi føje denne nyvundne erfaring til erfaringen med hvor afkørslerne til de interessante rastpladser er 
Vi købte ind til en hotel-picnic, stillede det på vores lille balkon, og gik op til Toldboden for at få et glas vin og se på det pulserende liv på kajen. Herlig groufie med royal baggrund i form af Kongeskibet “Dannebrog”. Mit hoved skjuler skibets store splitflag, men man ser dog Rigets Flag lige over hårtoppen 🙂
…og så tilbage til de danske oste fra Magasins delikatessebutik. Vi spørger pænt om de vil skære ostene ud i “finger-nemme” skiver, for vi skal på picnic. Det vil de normalt gerne. Brødet købte vi hos Meyer.
Månen kom frem – det gjorde musikerne også ovre på “Papirøen”, et nyt såkaldt Street Food sted, der tidligere har været oppe ved Tuborg Havn. Nu er det så her, lige over for i den lange hvide bygning, så vi får hele den musikalske udfoldelse med. Dagen sluttede med fyrværkeri medens jeg satte dette billede ind…