Steen må have haft øjne klokken 03:45 og der er allerede lidt lys på himlen. Ude i baggrunden er Melodi Grand Prix huset, Refshaleøen, og et par af de sædvanlige størrelser af sommerskibe ligger ved kajen her ved Toldboden. Sommerskibe hedder de jo ikke, men yacht’er. Ejerne ville korse sig, hvis de så, hvad jeg har skrevet, men lad mig sige, at der på yacht’erne jo nok er flere end et par gæsteværelser, nok en del flere, end der er på Dannebrog. 
Den næste til at vågne var mig og det var lidt før 6. Jeg vågnede ved at der kom en kraftig regnbyge og det lykkedes mig at få fotograferet regndråberne. Her kan man se, at vi også har et af de årlige sommerskibe foran vores vindue og det tager lidt af vores udsyn bla. til byggeriet på Kvæsthusbroen – jeg synes, at jeg et sted læste, at det skulle være færdigt engang i 2015. 
Nå, mine øjne lukkede sig igen, ialtfald på morgenmads-billedet og det jeg ville fotografere var egentlig, at nu er der ikke længere trip-trap teak møbler i hotellets “ekstra” morgenmadsrestaurant. De havde fået nye borde og stole. Det må også være meget nemmere at rengøre disse borde. 
Det var godt, at vi havde fået os en god morgenmad – mente vi da – for vi havde en travl indkøbstur foran os oppe i byen i de sædvanlige butikker. Jeg var i min trøjebutik, men kunne ikke beslutte mig. Steen var i sin køkkenbutik og kunne godt beslutte sig og kunne endda købe noget, som Nina nok ikke har. Jeg fik mig et par jeans, Steen de glasbakker han mener at mangle… 
Vi plejer altid at komme til København for sent på sommeren til at Steen kan få sig en sommerhat. Nu var vi lidt tidligere på den, så vi gik ind til Petitgas’ nye ejer og Steen fik købt sig en Stetson flatcap i hør. Der blev betalt og selv om der var kø i butikken, viste det sig, at han ikke var helt færdig endnu. 
Han kom da også ud af butikken med en Mayser Panamahat, der kan tåle regnvejr, så nu er han vel hatteklædt til sommeren. Derefter blev teen og chokoladen indkøbt. Chockoladeindkøbet sørgede for, at vi ikke behøvede en formiddags-godbid som sædvanligt, for den fik vi i form af smagsprøver. I den første Summerbird-butik duede deres dankort-terminal ikke. Som kompensation fik vi en lille flødebolle. Så gik vi hen i den næste Summerbird-butik. Her virkede dankortet og først fik vi en chokoladekugle, der smagte af spejderhagl. Den efterfulgtes af endnu en smagsprøve, nemlig en jordbærmandel med tørrede økologiske jordbær og endnu en flødebolle. De kunne nu godt have serveret en espresso kaffe til, når de nu var i gang med at forkæle os…
Vi sad ikke længe med benene oppe, for vi bestluttede at tage over til Papirøen eller Copenhagen Street Food, som vi har stået og kigget på fra hotelværelset. Vi havde læst at man kunne tage havnebussen over, men det kunne man ikke. Da vi derudover fik at vide, at det egentlig ikke var noget særligt, glemte vi idéen om at krydse havnebassinet og gik videre.
Vi gik bevidst op ad den forkerte side af Nyhavn for bedre at se de farverige huse. Steen tog 3 billeder, som jeg har sat sammen til et lidt mærkeligt panorama, men hvad gør det, vi kender det jo alle.
Vi havde besuttet at gå op i Perchs tehus – eller mon det hedder testue, nej, det hedder tea room på godt dansk – for at få os en dejlig kop te, når nu vi ikke måtte få Street Food…
…og vi valgte en grøn earl grey te og finger sandwiches, som Steen spiste med kniv og gaffel. Det var som altid en fornøjelse at være der!
På Kongens Nytorv var vi nu flere gange gået forbi en aktivitets-væg uden at rigtigt at vide hvad det var, andet end at folk kunne åbne og lukke låger, som var det en julekalender, og skrive og tegne inde i dem – altså, en kæmpestor julekalender i alle regnbuens farver! Nu kunne vi så læse, at det var en Wall og ikke en væg, men at det ovenikøbet var en Happy Wall, lavet af noget fra Roskilde Festival. Nu skåner vi jo os selv for at tage dertil, så vi blev i dag belærte om Roskilde Festivals genbrug gennem en genbrugs-kunstner. Turister viste stor interesse for væggen, de lokale er nok trætte af at vi ikke har det smukke Kongens Nytorv, men i stedet en stor grim byggeplads!
Ideen er sjov og der blev skrevet ivrigt. Folk kan åbenbart godt lide at skrive deres autograf eller noget andet skriftligt snik-snak. Manden på den stige, der er til rådig og som kan skubbes frem og tilbage, var mægtig glad og stolt af, hvad han havde begået.
Så glad, at han fotograferede det stående på tæer i sandaler og gemmer måske nu billedet som et minde fra den 14. juni 2014.
Vi gik da også hen for at se, hvad han havde lavet. Han havde tegnet et sejlskib, en glad sol og skrev Conchita nedenunder. Det synes han må passe med hilsenen til venstre skrevet af nogle fra Østrig. Nu mener jeg at Conchita Wurst var personen, der vandt Melodi Grand Prix i år, men hvad det har med sejlbåden og den glade sol at gøre, ved jeg ikke. Nåe jo, det kan være at det er Hubert og Eva, der har tegnet den og så er morsomheden at skrive Conchita nedenunder og nederst står der vist Griyos og det er måske navnet på den skrivende mand med fotografiapparatet?
Andre kan også stå på tæer og det i balletsko. Bemærk balancekunsten her, fantastisk flot! Det er fra et billede monteret på Metro-væggen ved Kongens Nytorv, hvor der var en række balletbilleder fotograferet forskellige steder i København….
Lilla Dan er det røde træskib, der ses sejlende ud af havnen på det meget blå vand. Det er det skib, der ligger fortøjet ud for vores vinduer og ser kæmpestort ud. Men når det ses mellem havnens andre skibe, ser det nu ikke særlig stort ud.
Skonnerten Lilla Dan
Lilla Dan er en tomastet topsejl skonnert bygget på Ring Andersens Træskibsværft i Svendborg i 1951. Hun har oprindeligt sejlet som skoleskib for rederiet J. Lauritzen A/S.
En topsejl skonnert adskiller sig fra andre skonnerter ved sit topsejl. Det er et råsejl, der sidder ovenover de gaffelriggede sejl. Der er flere spændende udfordringer ved at sætte et råsejl, da det kræver mandskab i riggen.
Lilla Dans ejerskab og drift
Topsejl Skonnerten Lilla Dan ejes fortsat af J. Lauritzen A/S. Til dagligt drives skibet af skonnertrederiet, De Forenede Sejlskibe, som også har to andre træskibe Skonnerten Halmø og Skonnerten Mira i sin flåde.
Alle tre sejlskibe har fast kajplads foran Copenhagen Admiral Hotel i hele sejlsæsonen.
Skonnerten Lilla Dan har en professionel besætning på fire mand og plads til 16 overnattende gæster på åben banje og 40 gæster på dagsture.
Vi besluttede os også for en lille tur og vi er vel farvemæssigt som Lilla Dan også noget med rødt og blåt. Ellers ses Steen med sin nye flatcap og jeg tror han er meget godt tilfreds med den, og hvis vi sejlede væk, så var var det i et dejligt glas vin på Toldboden, mens vi reflekterede over det vi så og oplevede blandt de andre, der sad omkring os…
Vi sejlede nu ikke helt væk.Vores aftensmad bestod af rester fra i går, med nye brød – denne gang ikke fra Meyer men fra Emmerys. Steen ser ud som en tjener der står og forklarer, hvad man får på tallerkenen, men i virkeligheder vifter han en lille flue væk, der havde fundet sin vej ind på vores værelse.
Klokken 21:30 var Lilla Dan ikke kommet tilbage, så aftensbilledet ses ikke gennem master. Aftensolen ses smukt på Operaen, byggerodet på Kvæsthusbroen og “Navigator” som vi kalder “Rasmus Klump skibet”, ligger ved kajen i tusmørket.