Jeg skulle til at skrive 20. maj 1914, ja jeg fik det skrevet, men glædede mig over at jeg kunne rette det til 2014 og at vi ikke stod lige foran 1. verdenskrig, og lad os håbe at vi ikke står foran nogen krige…
Steen havde øjne nok til at få taget et morgenbillede inden morgenrøden var helt væk.
Efter morgenmaden gik Steen og jeg en lille runde i nogle af haverne. Jeg viste ham dette lille hus som jeg havde fået øje på i går. Det står gemt i en busk, ja der er flere af den slags rundt omkring. Vi spekulerede naturligvis på hvad formålet med dem var og kom til den konklusion, at det nok var et sted der var attraktivt for visse insketer at bo, fordi de i de nærliggende haveafsnit kunne guffe skadelige insekter af hjertens lyst – og gerne gjorde det! Formålet var jo så klart: at holde blomster og planter fri for skadelige insekter uden brug af sprøjtemidler, men det er rent gætværk fra vores side.
Steen tog ned i byen sammen med alle de andre arbejdede mennesker og efter at jeg havde undersøgt åbningstiderne for et museum, som jeg ville besøge, og så at det var lukket de næste 2 år, ja så besluttede jeg at gå en tur ned gennem Citadellet – eller hedder det et fort? – som er lige neden for hotellet. På vej igennem fortet var der mange smukke udsigter, bla. op mod vores hotel…
… og hen ad floden Meuse mod sydvest…
…og et kig den anden vej mod nordøst.
Fortet bliver her i byen kaldt Citadellet. Her er en planche der viser hvordan en krage ser det, hvis den flyver sydpå fra byens centrum…
Gangstierne i Citadellet leder en gennem tunneller, hvoriblandt en af dem benyttes til en bemærkelsesværdig udstilling af en kunstners fortolkning af hvordan det var at være soldat i 1914 da Citadellet blev belejret, ødelagt og besat af den tyske hær – og nok mere end det, nemlig det generelle syn på mænd i krig. Plancher fortæller i denne tunnel tingene helt enkelt, nogle på glas, nogle på metalplader.
Lidt barskt at skulle sige det, men skudhullerne ses bedst på metalpladerne. Hvilken enkel måde at fortælle så meget på!
Jeg gik ned til et udsigtspunkt med vue over byen og da jeg i går lærte den lidt at kende kunne jeg hurtigt se hvor kongrescenteret var. Det er ved den hvide pil. Der var Steen på arbejde netop i det øjeblik, hvor jeg tog billedet…
Hele formiddagen havde han siddet dernede på scenen men hen mod slutningen af mødet var der mulighed for at søge op i auditoriets mørke baggrund for at lytte og se på og fotografere det hele.
…og derefter var der buffet i højde med byens tage.
Steen blev færdig hen på eftermiddagen og vi besluttede at gå sammen ned i Citadellet. Inden tillod vi os lige en espresso-pause og perlende vand og så sad vi bare og slappede af, hovedsageligt med udsigten over floden Meuse, men dog i øjeblikket her op på hotellet 
I formiddags fotograferede jeg mest udsigter, men Steen fotograferede også i et forsøg på at fastholde et indtryk af Citadellets dimensioner og besynderlige konstruktion.
Steen fik fotograferet verset, der passer med de primitive men meget sigende tegninger/malerier. Jeg kan desværre ikke finde det på internettet så det må læses her som det bedst kan lade sig gøre.
Tilbage på hotellet satte vi os i håbet om at kunne hvile lidt med en svag kølende brise. Men det fandt vi ikke. Der var for stille, også her i køkkenhaven, der naturligvis ikke kan gå under det navn her. Her er det gourmethaven!
En af de rigtigt gode selfies, hvor det vigtigste selvfølgelig ikke er os men den dejlige kølige italienske hvidvin, der blev servet i baren.
Fra baren var der ikke lang vej ind til restauranten og her blev der lidt kaos blandt hotelskoleeleverne. Vi valgte nemlig deres sæson-menu for denne uge, og fik at vide at det var frokost-menuen. Men da vi kunne læse at den var 6 Euro dyrere om aftenen fik vi at vide ad lange omveje at det var fordi der var vin inkluderet, men hvorom alting er, så var forretten en velsmagende pandestegt fjerkræ-foiegras på en slags kompot med jordbær og vi fik som altid til en foie gras en sødlig hvidvin til, men heldigvis ikke en glycerinløbende hvidvin der var udrikkeligt sød…
Hovedretten var en “halvkogt” laks som det hed og ja, resten kan vist godt forstås uden en beskrivelse. Hertil fik vi en lidt lettere savignon blanc.
Desserten var udmærket. Vi var i Belgien så man skal vel have lidt med chokolade, men nu serveredes der ikke længere vin til. Da vi jo havde taget vin-menuen i parallel til retterne forhørte vi os om hvor vinen til desserten blev af. En af de ældre ansatte forklarede at man her normalt fortsatte med den vin man havde fået til hovedretten (og man skulle åbenbart have gemt noget af den til desserten) så han kom og begyndte at skænke rødvin. Steen fik sagt stop! stop! og den ældre ansatte kom da så med en den samme hvide sauvignon 
Underholdningen oppe fra værelset var, at en gruppe, der ikke havde noget med hotellet at gøre (heller ikke som gæster) stod og studerede de naturligt duftende objekter i haven. En af de foredragsholdende damer havde halleluja-begvægelserne helt fremme og må have været gruppens guru, for nogle af deltagerne noterede med alvorlig koncentration. Nå, de endte deres rundvisning ved en parkeret bil, hvor en anden guru overtog foredragsvirksomheden, som her vist nok også inkluderede lidt til ganen.
Vi var trætte og gik tidligt i seng, men blev vækket ved at vinduet smækkede voldsomt i og så at himlen var oplyst af lyn – ikke noget med at der kom et lyn hvert eller hvert andet sekund, næh, himlen var oplyst hele tiden og pludselig begyndte voldsomme stormstød at hvirvle om slottet – næsten som om der var en tornado i nærheden. Det var meget uhyggeligt og vi har aldrig oplevet noget lignende!