Morgen-billedet viser ro og orden. Ingen guruer, ingen brækkede og væltede træer – bare ro.
Vi huskede at få skrevet postkortene, eller mere præcist, Steen fik dem skrevet til resten af kaffen og croissanten. Så var der kun det med at få dem sendt. Receptionisten forklarede at de kun havde til forsendelse af breve indenfor Belgiens grænser. Steen undrede sig over at der ikke var noget til turister fra udlandet, men det mente receptionisten ikke der var noget underligt, for de havde mest business-folk som kunder og de sendte emails. Hvad så med at sætte to indenlandske frimærker på, så må der da være porto nok. Ja, det kunne han ikke garantere ville gå, for frimærkerne var jo til indenlands… …osv, indtil en rengøringsassistent foreslog at ringe til posthuset. “På denne tid af dagen, det er alt for tidligt”, svarede receptionisten og greb telefonen. Det fik han ret i, der var ingen, så Steen foreslog at sætte to frimærker på hvert kort – de skulle nok komme frem, selv om receptionisten stadig var i stor tvivl. Nu får vi se.
Vi besluttede at køre den normale vej hjem og bemærkede, at nu gjorde alle vejarbejderne klar til folks sommerferie. Vejarbejde er jo en af sommerferiens uundgåelige oplevelser på Europas motorveje med bonus i form af lange køer…
…og det var ikke kun i Belgien, men også i Frankrig at alt var klar til det kørende bilfolks sommerferie.
Også regnvejrsguderne prøvede lige af om de også var klar til sommerferien.
…og det fortsatte de med indtil vi kørte ind i vores by.