15. august 2013

Denne morgen var det kirkeklokkerne, der bimlede og bamlede klokken 6, der vækkede mig. Det viser sig at det i dag er helligdag – Ferragosto – og at alle fra Meran valfarter væk fra byen, så alt er lukket og vejene er fulde af biler. Ikke helt i overensstemmelse med planerne vi lagde i går for i dag.

Ferragosto (af latin feriae Augusti, «Augustus’ festdag») er en italiensk mærkedag som fejres hvert år den 15. august både som fest- og feriedag for familier og som Maria himmelfart i kirken. Dagen markeres også i andre lande og områder med katolske traditioner. Opprindelig var fejringen af ferragosto knyttet til midsommer og slutningen på det hårde arbejde på markerne; 15. august er normalt den varmeste dag i løbet af sommeren, og den romeske kejser Augustus bestemte at både borgere og slaver skulle holde fri da. Den katolske kirke knyttet dagen til jomfru Marias optagelse i himmelen, og Maria himmelfart (på latin assumptio Mariae) var højtidsdag også i Norden før protestantismen kom i 1500-tallet.

Steen fik først øjne efter at kirkeklokken havde bimlet klokken 7 og fik taget det første billede 07:45. Jeg troede at han havde været oppe tidligere og taget billeder, men det havde han åbenbart ikke.

Jeg fik taget et billede af vores spisesalon. Der er 2 på hotellet og vi har altid fået anvist plads i denne, buffeten er i den anden spisesalon.
For os er det kunsten at få ordentlig kaffe om morgenen her i Italien eller Sydtyrol. Ja, man kan altid få en ristretto, espresso, luongo, capuccino etc. I dag fik vi ikke den “rigtige” vi fik bare almindelig kaffe og den er altså ikke særlig god i mine øjne.

Men først skulle der lige skrives postkort.
Da alle butikker er lukket, er der ikke noget med at gå ned i byen og handle, og da alle er ude at køre er det ikke sjovt at være på landevejene – men vi skal jo have skaffet appetit til aftensmaden.

Steen havde snakket med hotelejeren om hvilken rute vi skulle gå. Han er selv en vandringsmand af de bedste og står vistnok i spidsen for nogle vandrelaug og som min far ville have sagt: “Erfaren mand er god at gæste”. Vi blev enige om turen til Schenna, for der havde Dorthea været og vi gik den tur der blev anbefalet langs Maiser Wallweg, uden at vide det tror jeg “Wall” betyder kanal.

Her begynder Wallwegen. Det er den sti til højre.

Vi gik igennem åbent landskab…

…og steder hvor vinen vokser i éspalier hen over Wallen og stien langs den.

Undervejs var der små “helligsteder”. Mon ikke det er Sankt Jørgen og dragen her, selv om Jørgen da ser helt kinesisk ud.

Træerne lukkede sig over os.

Steen har 2 forskellige kort og der er vandreskilte og det er nok til at forvirre ham Han siger at når kortene ikke er præcise er de lavet af amatører på turistkontoret, og når skiltene ikke er entydige, er de sat op af belgiere.

Der var bygget stier ved siden af Wallen.

Det sidste stykke op til Schenna skulle der gås opad og vi forlod Wall’en, men det klarede vi også i fin stil.

Efter omkring 6 km kommer kirken og kapellet til syne og vi er der næsten.

Vi fandt vej ind i den kølige kirke – byens gamle sognekirke – og der var pyntet flot op med solsikker til den hellige festdag det er i dag. Kapellet, der bliver kaldt “musolæum”, var middagslukket da vi kom og det havde næsten aldrig åbent, kunne vi se på skiltet. Mausolæet blev bygget til Ærkehertug Johan af Østrig og i dets underetage ligger han og konen i deres marmorsarkofager.

Men vi havde fortjent en iskaffe og den fik vi på en restaurant med panoramudsigt. Der var ingen plads ved kanten, men vi havde ikke noget imod at sidde i skyggen, da vi jo havde haft det ene panorama efter det andet – det havde de stakler der var kørt i bil derop jo ikke. Dog skal det siges, at der også var andre vandrere i restauranten, det kunne vi se på støvler, påklædning og rygsække…

Vi skulle jo ned til Meran igen og lagde Schenna bag os…

…og vi skulle følge Wiesenweg et stykke.

Nedad gik det på bredere grusvej og med panoramaudsigt hele vejen, langs æblelunde og andre frugttræer.

Nedad og nedad…

Endnu et “helligsted”. Her har den korsfæstede Jesus fået bundet 2 bedekranse “rosenkranse” omkring fødderne, foruden de nu tørrede blomster omkring ham.

Vi måtte igennem et længere stykke, hvor vi blev kølet af, da der blev vandet så kraftigt at det sprøjtede ud over vejen, og dermed også på os.

Ja, der – midt i billedet og lidt til venstre – var vi oppe. Nu er vi snart nede igen.

Den sidste “helligdom” jeg vil vise, af de mange vi gik forbi, er denne. Den var uden for et nonnekloster og er vel meget passende til dagen – ferragosto!

Vores gåtur havde ført os knap 12 km rundt i området nord for hvor vi bor i Meran. Merans gamle og centrale bydel er helt nede i venstre hjørne af billedet.

Højdekurven viste at vi var gået fra 368 til 578 meters højde – og nedad igen, naturligvis. Den flade kurve på toppen viser hvornår vi sad og fik vores iskaffe i 570 meters højde.

Til morgenmaden blev vi præsenteret for hvad vi skulle have til aftensmad og i aften er der ikke noget valgfrit og alt bliver serveret ved bordene.

Det blev alligevel til et par billeder af mad. Her ses mine fingre – dem må jeg åbenbart stritte med når jeg fotograferer – og den første ret på menukortet. Mon det er i dagens anledning at retten er arrangeret på blomstret tallerken med guldkant? Før denne servering havde der været “en hilsen fra køkkenet” i form af en blomst med noget creme og i en beignet-dej der var fritteret.