Steen tog det første billede her til morgen klokken 05:25 men da er det lige så mørkt som klokken 22 i går aftes – men en lille ½ time senere, klokken 05:50, er der kommet lidt mere lys på himlen.
Hotellet har en osteklokke med ca. 10 forskellige italienske oste, hovedsagelig fra området. Ostene er meget blødere end de schweiziske.
Her til morgen ville Steen smage et par forskellige skinker fra området.
Ved hvert bord ligger hotellets “avis” og her er hvad de skrev om vejret i dag.
Vi besluttede os for at tage en indkøbsdag, og vi gik den vej til byen som Dorthea også gik. Steen har skrevne postkort med i hånden, som skal postes. Det har Dorthea nok også haft.
Undervejs til byens indkøbsgade gik vi lige et smut ind i kirken. Der gik Dorthea også ind hver morgen til klokken-8-gudstjeneste.
Vi fandt en postkasse og fik postet postkortene. Vi nåede det lige inden klokken 10 og det er sidste gang der bliver tømt i dag fredag. Næste gang bliver først mandag, for posten arbejder ikke lørdag-søndag fik vi at vide i receptionen her til morgen.
Vi var blandt andet inde i en køkkenbutik, altså sådan en der sælger alle mulige slags værktøj til kokke og husholdninger. Jeg købte mig en dims til at gøre kamme og børster rene med, og hvad har det med en køkkenbutik at gøre? Vel ingenting – men der var også mange børster i butikken, bla så jeg en 2-funktions børste til en laptop…..
De havde ved kassen klistret mønter fast i gulvet, jeg forstod ikke helt hvad det betød….
Inkøbsgaden er en lang smal gade og Steen går med rygsæk og har en pose med en nyindkøbt rygsæk.
Da Steen spurgte i taskebutikken hvor vi kunne få en god iskaffe, henviste de os til Café König og der havde vi jo været sidste år, for det var en af Dortheas ynglingscaféer – meget sjovt sammenfald.
Og her er vi sammen med iskafferne.
Vi var i en butik, en meget velplejet og sympatisk fødevarebutik, med speciale i produkter fra regionen, både de der skal tygges og de der skal drikkes.
Vi var tilbage på hotellet mens butikkerne havde middagslukket og så kunne vi jo bruge tiden til at tænke over hvad mere vi skulle købe. På vej tilbage til byen ser Steen pludselig at muren ved byporten er fuld af tyggegummiklatter på begge sider, hvorfor den er det aner vi ikke, men måske har en tyggegummifan udskiftet sit tyggegummi netop her og sat det gamle hvor det var nemt. En anden tyggegummifan er kommet forbi og har følt sig inspireret – og så er det blevet som hængelåse på broer. Det var bare en forsigtig teori 
Efter en tur i en tyrolerbutik ville vi have et glas vin i den kælder, hvor vi “plejer” at få et glas de andre par gange vi har været i byen, men de havde nu lukket kælderen fra klokken 16, men så havde de borde i en smøge… Vinen var udmærket som den plejer at være der.
Nu havde Steen læst hos Claus Meyer om hvid balsamico og han havde ikke lige kunnet finde den i vores biobutik. Vinudskænkeren har også en gourmetbutik og den sad vi faktisk og kiggede ind i medens vi drak vores glas vin, så vi blev inspireret til at kigge indenfor for at se deres udvalg i hvid balsamico. Det viste sig at de kun havde 1 slags, hvilket kunne tyde på at den ikke har den store udbredelse i det italienske køkken. Til gengæld var der flere slags mørk balsamico, også til meget forskellige priser! De billige, fik vi at vide, anvendte man i salater, hvorimod de dyre, der var tyktflydende som sirup, brugte man til bla. oste eller desserter (inkl. frugt) og man skulle kun bruge et par dråber HVIS man alligevel brugte dem til salater, for de er meget intense i smagen. Steen købte bla. en hvid og en sirupstyk mørk…
Steen fik betalt. Vi købte også lige et par honninger her og jeg husker ikke hvad ellers.
Aftensmaden og hvad vi har valgt.
Denne aften var der pianomusik i pianobaren. Pianisten begyndte omkring klokken 20 og da var der ikke mange som allerede var færdige med at spise – men det blev de efterhånden og han spillede lystigt indtil klokken 22 og høstede undervejs bifald fra hotellets gæster. Vi satte os ikke ind men gik op til “vores private balkon” og lod mørket falde på mens vi lyttede til pianomusikken 3 etager længere nede…
Steen tog sin laptop ud og kiggede på nogle af Dortheas billeder fra Meran for at se om han – ud fra de fotografier hun havde taget af sine udsigter fra hotellet – kunne regne ud hvilke værelser hun havde boet i. Med stor sandsynlighed har hun boet i vores naboværelse, men desværre bor hun ikke derinde netop nu det kunne ellers have været hyggeligt, næh der bor en herre eller skulle jeg sige Signore der ryger stinkaderos….
Alt imens skinnede månen deroppe på himlen mens skyer af og til passerede forbi mellem den og os.