En andersledes morgenfoto, ingen biler at se 04:58 men et provinshotel, der snart vågner op for at lave morgenmad til de sovende gæster og Steen.
Efter en flittig morgen ved computeren kunne vi ikke undslå os for en lille gåtur og den ville Nina gerne med på, og vi diskuterer altid i bilen om, hvor skal vi gå hen, hvor er der ingen fluer og myg, hvor er der ikke for varmt eller koldt, osv. Vi besluttede os for en tur som Nina havde fået anbefalet og som ingen af os havde prøvet før, og Steen var glad da han kunne bruge et kort han havde liggende i bilen.
Det var overskyet ved turens start, men solen havde travlt med at æde skyerne, der var flue/myggeland i starten, hvor der var mange træer, men de forsvandt da vi kom mere ud i det fri.
Vejen endte og nu gjaldt det om at finde en vej til stranden. Ja, vi endte ved et meget enligt beliggende sommerhus, hvor en familie på 4 voksne sad ude på terrassen og nød deres morgen- eller formiddagskaffe. Venlige Nina råbte til dem på god afstand – næh vi er ikke anmasende – og spurgte om hvordan de kom til stranden. De venlige mennesker sagde, at vi bare skulle komme hen til huset og at vi kunne bruge deres sti der gik forbi terrassen og bag huset, en sti som man slet ikke ville få øje på, og det var smart gjort af dem, for når de ikke var der ville den ikke blive brugt af folk… var det forklaret klart eller er det det rene muddersnak? Nå, men tak til de flinke mennesker.
Det så ud som om det var en hugormesti og Steen tilbød at være hugormeskræmmer og gå forrest.
Ingen længe var vi på stranden og Nina og jeg satte hver vores fodspor i sandet, mine i vandrestøvler, Ninas på bare fødder.
Vi gik forbi det tyske batteri nord for Lyngby.
Under 2. Verdenskrig anlagdes et kystbatteri med adskillige bunkers og kanonstillinger nord for Lyngby. Anlæggets bunkers og skyttegrave er velbevarede. Batteriet var bemandet med 100-150 mænd,
Hvornår ovenstående er skrevet ved jeg ikke, men velbevaret er vel så meget sagt her i juli 2013.
Vi nåede Lyngby, hvor vi skal op ad klitten for at komme op til parkeringspladsen, men der stoppede vores tur jo ikke i dag.
Vi skulle gå ind til byen Lyngby, for der havde vi parkeret bilen ved redningsstationen.
Der blev gruppebilledet denne gang, damer med vandflaske, taget og vi havde tilbagelagt 7 komma et eller andet kilometer.
Nå, vi havde en masse mere vi skulle nå. Vi var i Thisted og var heldige at have en niece med på turen derop – dejligt. Derefter skulle vi hente et par trøjer de havde lavet til mig på Ågård.
Derefter var det bilioteket/arkivet hvor vi nået at læse og tage notater i en god times tid. Når man har det sjovt flyver tiden afsted – som alle de fluer der nu er kommet frem ude i det danske landskab.
Aftensmaden var den rene luksus. Stines yndlingret var forretten og så var hun der ikke engang til at nyde den med os, med nyhøstet grønt fra haven…
En nyopgravet kartoffel fra nyttehaven. Egentlig et godt ord: “nyttehave” – i forhold til prydhaven, som egentlig også er et godt ord…
Og nej, Steen måtte ikke nøjes med en enkelt kartoffel, men stegt havkat og se lige alle de friske grøntsager! Hvorfor rejser folk på ferie, hvis de har en nyttehave? – og især lige når den er på sit ypperste med alle disse gode grøntsager. Men sådan er det og sådan har det vel altid været. Ja, man holder sommerferie om sommeren…
Vi gik forbi Guldsmedegade, som vi altid gør på tilbageturen – en gade der betød meget i min barndom, for der boede min fars forældre og der var vi ofte på søndagsbesøg og der var wienerbrød fra bageren på det musselmalede.
Denne aften blev Guldsmedegadeskiltet brugt som indramning til den fulde måne, som skinnede flot på den stadig lyse himmel klokken 22:18.