25. juli 2013

2827Et morgenkig på himlen klokken 05:03 viser forandringer, der er også jetspor foruden en massiv front af et eller andet som en vejrmand vil have en forklaring på; men nu er jeg ikke meteorolog, så det behøver jeg heldigvis slet ikke.

2832

Det var et farvel til den dejlige Thyboost, Kornblomstosten og for Steens vedkommende den dejlige hybenmarmelade – men nej; ikke et farvel – mere en pause til vi  er her næste gang.

2839

Vi var de første og endda lidt før tid og hr. Michael som lige havde været en sviptur til koncert med Robby Willams i hovedstaden var lidt forsinket, så han styrtede rundt. Men det gjorde os ikke spor, vi kender jo hotellet så godt og holder meget af det hele og deres medarbejdere….

2841

Vi havde regnet med at køre i strålende sol og endda lave en smuttur omkring Horsens, men ombestemte os, da det ikke var spændende at stå på en kajkant og se lejligheder i øsende regnvejr. Jeg kunne ikke helt beslutte mig for om det var Danmark, der græd tårer fordi vi skulle forlade landet eller om det var Vorherre, som mente at vi ikke kunne forlade landet i en bil så støvet som vores – den havde kørt rundt på diverse grusveje i Thy…

2844

Inden vi forlod landet, var Steen lige inde for at tisse og købe ved denne lejlighed dette blad for mig, og Charlotte – ja, vi har jo ikke undskyldninger med at gå til frisøren – selv om vi begge kan læse det et par månder gammelt og ikke ane hvem det er, de skriver om. Men de kongelige skifter ikke så tit forsider som tv-stjerner, skuespillere og andre kendisser – ja vi bliver nærmst helt glade, når vi “kender” en person i bladet.

2845

Billed Bladet er meget nemmere at læse end at fylde benzin på – se bare minen – altså alle de slags der findes i Tyskland og hvad skal man nu vælge, det kan jo gå galt, men det var heldigvis ikke diesel Steen valgte – men han ombestemte sig efter et par liter til at det skulle være en anden slags…

2849

Vi nærmede os Hamborg, og fik hele tiden besked af Fräulin Daimler om at hun omregnede ruten på grund af den nuværende trafiksituation, og nu skulle Steen tage en beslutning om han skulle følge hende eller være ligeglad, og nå, ja Steen fulgte hendes råd….

2861

Vi besluttede os for at overnatte i dejlige Bremen og kørte lige omkring gaden, hvor vi boede for 35  år siden….

2859

Huset var ikke til at se for bare træer, men det lignede sig selv. Næste gang skal vi altså gå der forbi, gå og se det hele, og jeg tror altså ikke at meget er forandret. Vi boede et godt sted og vi kunne faktisk flytte ind i dag igen på dette sted og det ikke kun af nostalgiske grunde.

2866

Efter at vi havde fået slæbt ting op på hotelværelset, gik vi ind i byen, ja ind i byen! Vores hotel er på den anden side af Am Wall  og vi gik lige ind i, hvad jeg mener bliver kaldt Unsere Lieben Frauen Kirchen, i 1977 var vi til julegudstjeneste her. Det er nemlig den ikke-katolske kirke i byen, hvis jeg husker lidt rigtig. Hvad glædede mig, var dette meget smukke og sigende kunstværk. Det var transparent og belyst af vinduet bag ved, så man kunne de de mange navne der var skrevet overalt på det. Det er navnene på de af byen soldater, som omkom i begge verdenskrige -alle mennesker, som har levet og været elsket, været nogens mænd og sønner.

2870

Hr. Roland hilser vi på som altid, men bemærk dette “postkort”! Det kunne faktisk være taget i tresserne, men det er altså taget i dag.

2874Vi styrede mod Die Glockes have for at få en iskaffe og lidt vand. Haven er en oase et stenkast fra det travle Bremen og alle turisterne. Die Glocke er byens musikhus, som vi gæstede for mere end 35 år siden.

2876

Den ligger her for enden af Bibelhaven. Til venstre er byens domkirke og bibelhaven har en masse urter, planter og buske – alle forsynet med navn, samt de steder i biblen hvor de er omtalt – og ind imellem dem alle ligger der også en masse præster og biskopper begravet 🙂

2882

De tyskkyndige kan selv læse med her.

2883

Vi besluttede os for Einkaufbummelen – der er vel altid noget man mangler.

2888

Steen gik i nattøjsafdelingen og besluttede at ville have flere sæt – et sæt til når der var 10 grader om natten, et til 20 grader, et til 30 grader, osv.

2892

Mig, jeg ville have et par jeans mere!

2897

Steen var oppe og snakke med en Braun-ekspert. På ekspedientens håndvisning er vi vist ikke i tvil om hvad der bliver diskuteret. Nu har Steen snakket i lang nok tid om at hans svigerforældre ønsker at give ham en ny – til uforstående, så tænk slet ikke over det sidst skrevne.
Der blev ingen handel.

2900

Klokken var laaaaangt over 18. Vejret var varmt men ikke ubehagelig lummert – dog var der al  mulig grund til at drikke et glas Riesling i Ratskellers Biergarten.

2901

Det blev også til et gruppefoto .. af vinglas .. fyldte .. dejligt duggede og et meget smukt hus i baggrunden, jeg husker ikke var det er for et.

2902

Dette var hvad Steen så imod – nemlig Rolands bagside, og det gamle rådhus til venstre. Begge er beskyttet som dele af UNESCO’s verdens- eller kulturarv. Det nye glasrådhus ses også bagerst til venstre og nogle forbipasserende mennesker i forgrunden – det hele rigtig turistet!

2904

Det er egentlig ikke herren i forgrunden I skal lægge mærke til, men derimod herren i baggrunden med den røde butterfly. Det er hr. Smidt. Sidst blev vi betjent af hans kone og vi spekulede over hvad der var blevet af ham, udover at udgive kulinariske bøger, men vi kan se at han er en “bon vivant”.

2905

Det var en dejlig aften. Det er sådan her i etablissementet, at man skal have bestilt maden inden klokken 19, og vi sad Am Wall og var blandt de sidste, men vores Cesar salad var lige så god som den vi spiste på vej til Danmark.

2906

Dette billede bliver dagens sidste, det er egentlig en dejlig måde at afslutte en dag på – siddende hos Grashoff med en tysk riesling i glasset, livet er dejligt….

 

 

 

This entry was posted in Juli 2013. Bookmark the permalink.