Hvilken dato! Der er da et par 13-taller…
Det første billede jeg tager er vindt og skævt, men det er fra morgenbordet og Steen skriver postkort til Hurup og Åbenrå – de gamle bliver jo altid glade for et postkort. Måske er vi også selv gamle, for vi bliver også glade for hilsner, enten det er email eller pr. post.
Efter en nat med god blæst og regnvejr, var det tørt men stadig blæsende, så vandrestøvlerne og det opladede gps ur blev fundet frem, Steen var kørt på arbejde og jeg havde kun formiddagen.
Jeg havde bemærket disse store askebægre og havde især bemærket de smilende cigaretskod men fik dem først fotograferet i dag og vi forstår jo alle sammen lidt hollandsk, så her er ikke brug for megen oversættelse, vel?
Da det blæste kraftig besluttede jeg at gå samme vej som i går, for så ville jeg have vinden i ryggen på hjemvejen – jeg skulle jo holde øje med klokken i dag.
Jeg gik næsten til Katvijk men besluttede at gå tilbage til Noordwijk via stranden, jeg vidste ikke om der kom et vandudløb som jeg ikke kunne gå over, så jeg skulle ned og se, og det var først op ad bakke i meget blødt sand, derefter nedadbakke i meget blødt sand og jeg håbede ikke jeg skulle gå op den vej igen, for den var til tider meget stejl…
Nej, jeg skulle ikke op ad bakken igen, det så fint ud og det var blevet ebbe så det var rimelig fast underlag at gå på og med en god vind i ryggen gik det helt fint.
Der var en god sandfygning, og man sandblæser vel grimme fasader og så kan jeg kun sige at mit tøj er blevet helt pænt igen – bagpå.
Vi skulle hjemad, kørte over en “rigtig” bro ved Rotterdam var det vist, men jeg nåede først at få fumlet telefonen frem da vi var kommmet næsten over den…
Nåede til Belgien og skyerne truede mere og mere og af en eller anden grund så har det tit regnet, når vi har kørt igennem Belgien. Vindmøllernes orange farve har altid fået Steen til at tro at de stod i Holland på grund af deres farve, men det gør de altså ikke, Nordbelgien går også ind for orange….
Jeg havde om formiddagen været hos van Wely…
…og sådan så det ud da vi åbnede kassen. Det er kræs for gourméter, det er også den nu forhenværende dronnings kagebager – oh, chokoladelaver.
..og dertil god belgisk motorvejsvejs kaffe og det hele blev indtaget med luften fuld af gyllestank.
Vi nåede til den franske grænse, ja det havde regnet gennem Belgien. Regnen begyndte da vi var færdige med vores lille kaffepause.
Motorvejsbetalingsstationen ligger hvor vi skal køre fra og det havde ikke regnet meget ned gennem Frankrig.
og som vores taximand siger hver gang vi når til Chantilly, der er ikke sket noget i byen mens vi har været væk og slottet står også endnu….