En vigtig oplysning, ja en meget vigtig oplysning er det. Klokken 05:26 er solen lige stået op i Hurup City den 10. maj.
Det at få en ny computer er altså så besværligt! Den skal lige opdrages til at gøre og kunne det man forlanger af den. At den så, hver gang den er færdig med at installere et program, skal bruge resten af dagen til at opdatere det, er en helt anden ting. Egentlig er det sådan at de første mange dage man har en ny computer ikke kan bruge den – den bruger sig selv til at finde ud af hvad dens nye ejer vil have den kan og skal gøre. Var det en gang vrøvl?
Jeg tog med Christian til Thisted for at købe et par planter til E&H på Åbakken, Hjalmar har vist sådan en stor glæde over at kunne vande den hortensia som Nina havde købt til dem i sidste uge, så vi var blevet enige om at de skulle have et par stykker mere. På planteskolen Heide fik vi en venlig sjæl til at give os gode råd og en af de indkøbte planter var denne. En anden var en rose og til rosekendere kan jeg sige at det var en Jacques Cartier.
“Historisk (anno 1868) Portland buskrose opkaldt efter søfareren af samme navn (1491-1557), rosa mod det lysrosa, stærk honningagtig duft (4:5) og med fyldig blomstring med tætfyldte, firdelte blomster, der vil glæde dig i stort set hele sæsonen, – højde bliver nemt ca. 120 cm, løvet er smukt grønt, så plant den solrigt med indtil 3 stk. pr. m2, i bed eller hæk, beskær den gerne kraftigt, så får du god tilvækst, og brug den endelig til store, yndige buketter, – den er nemlig meget velegnet til afskæring, og så kan den – med løbende beskæring – sagtens trives i en stor potte.”
Nu kan alle glæde sig til at se den på Åbakken!
Steen tog med Nina på besøg i en gårdbutik, der hedder “Thy lam”.
Det ser ud til at der var en god snak og at Nina har fået hvad hun havde bestilt. Jeg havde bedt Steen om at købe 3 ruller garn, for jeg har nemlig i bedste Olsen-bande stil (jeg skulle nok skrive i bedste Egon-fra-Olsen-banden-stil) “en plan”. Nu må vi så se hvordan den udvikler sig og om den i Egons stil ikke lykkes, eller…
Inden vi så os om, så var resten af dagen gået. Vi havde været på biblioteket, arkivet og senere på Åbakken, jeg var blevet træt, meget træt, så træt at jeg skulle have et glas vin klokken 18, ellers ville jeg være dejset om og så ville jeg være gået glip at den dejlige aftensmad. Her ses forretten, som vi var inviteret til i den vestlige udkant af Hurup. Nu sad vi ikke kun 4 halvgamle om bordet, men der var stødt 2 unge mennesker til. Det var en hyggelig aften – igen.
Læg mærke til lyset, det er Vorherres naturlige lys, for det er længe lyst nu og vi er her nået til desserten, softice med syltede figner og der ligger en figen på bordet, fra husets eget figentræ, som den var faldet ned fra.
Trætheden meldte sig igen sammen med mætheden, endnu en dejlig dag var tile nde. Dette er den slags billeder (letrystede, grovkornede osv.), der har alle fejl i sig, men samtidig er det ofte den slags billeder vi ser på fotoudstillinger, så måske endte dagens sidste billede som et stort mesterværk…