I dag er det kvinderenes kampdag, og på hotellet har de værker af en kunstner, som jeg desværre ikke ved hvem er, mit gæt er svejsisk. Han/hun arbejder i træ og når der skal sættes et nyt stykke træ til monteres de med et par store klammer af jern. I dagens anledning synes jeg at denne er meget god, og det må dreje sig om kvinders fascination for sko.
I dagens anledning får I lige en mere. Her sidder madame og har den ene næve løftet, og vinden blæser i hendes hår, ja hun er lige parat til i dag at vise hvilken dag det er, og så var det for øvrigt også min farmors fødselsdag, og min faster plejede at ringe til mig. Ja, der er mange minder ved den 8. marts. De var begge stærke kvinder.
Dette havde ikke meget med kvindernes kampdag at gøre, men det var dejligt at se hvor nemt det gik at komme til Elb-tunnelen og hvor få biler der ville ned gennem den – sådan skulle det altid være. Måske var det fordi kvinderne ville have sig en fridag, hvem ved?
Nu er der vist slet, slet ikke nogen tvivl om hvor langt vi er nået. Vejret er der nok heller ingen tvivl om, 2.5 grader C. og det blæser godt, der er anderledes skyer, men ellers er alt nærmest gråt i gråt.
Hov, hvad skete der med at fortælle om hvad der ellers skete i dag? Nu er det mørkt udenfor, der er vin på bordet. Tjaaa, kvinden der deltager i denne blog fik ikke taget så mange telefonbilleder, hun var ude og se på lejlighed i Sønderborg og Haderslev sammen med chaufføren. Aftensmaden? Tja, da hotellet ikke havde plads til os i restauranten, havde vi forsynet os med diverse goder fra Grashoff i Bremen. Kvinden, ja hun havde tændt for computeren, hun vidste at hvis dagens blog skulle skrives, så var det op til hende. I skrivende stund er altandøren åben og man kan høre at vinden rusker i bølgerne nedenfor hotellet og bølgerne er Flensborg fjord…