Efter et formiddagsbesøg på Åbakken – det var ganske dejligt vejr, men hundekoldt og blæste stadig med isnende vinde fra nordøst – besluttede vi at vi var seje og ville gå os en tur, dog besluttede vi at det måtte blive en klitplantage tur på grund af den kolde vind, så vi valgte gul rute i Lodbjerg klitplantage som ville være omkring 5 km.
Snart brød solen frem og der duftede dejligt af harpiks omkring de nyfældede grantræer.
Vindens susen hørtes i trætoppene, det passede os godt at det var de høje træers toppe der tog den barske vind og ikke vores små menneskekroppe.
Der var mange smukke lysninger og også denne sø.
Der var meget skovarbejde i plantagen, men da det var søndag slap vi for at høre traktorer og motorsave.
Og vi var friske, så hver gang der stod afstikkere til udsigt, bavnehøj og lignende tog vi en lille afviger.
3 udsigtspunker besteg vi, 2 som disse og en bavnehøj.
Hver gang blev vi beriget med smuk, smukkere og smukkest, dog var vinden der også….Her ses Lodbjerg kirke til højre i billedet.
Hele turen er indbegrebet af ordet og hvad en klitplantage er ikke uden grund at det er en af Ninas yndlingsture, og jeg har haft æren af at gå den med hende flere gange. Det var første gang at Steen havde æren af at gå hele turen, han havde kun været med på en lille del af turen i julen for da blev vi stoppet af at stien var oversvømmet og det var kun mennesker med gummistøvler der kunne gå igennem, men om vinteren er det altså for koldt med gummistøvler.
Vi skulle lige pine os selv og ud og se havet, men det var så koldt så vi fik kun gået små 2 kilometer derude, men hvis man ikke havde den isnede blæst så var det en smuk, ja meget smuk dag.
Tilbage på hotellet for at få en kop te og varmen kunne man kigge ud af vinduet og se at hotellet ikke havde den store travlhed, ja det var nærmst som en stillestående søndag – en søndag hvor intet rørte sig – kun vinden havde kørt affaldsspanden lidt ud på parkeringspladsen, men der var der også meget plads til at skraldespanden kunne more sig….
Vi var igen på Åbakken sidst på eftermiddagen, og der stod en personage og skreg på os i et skab at den var til salg for den formidable pris af 25 kroner (mon man kan få en is for det beløb), så den kom i rygsækken. Vi troede vi skulle på pizzeria da hotellets køkken var lukket, men vi blev inviteret på burgere i den vestlige del af Hurup City.
Isnende blæst og kulde kan give smukke aftener som her fra gåturen vestpå og hjemturen tilbage til hotellet var med så mange stjerner på himmel, som vi næsten ikke huskede og det var endda med tændte gadelygter, havde det ikke været så ugemytligt skulle vi have gået en tur op mod Ashøje, men den tur må vente til en anden flot aften fuld af stjerner…