Endnu en dejlig dag ventede på os, solen skinnede, vinden var taget lidt af, men med dejligt solskin med enkelte hvide skyer på himlen, så vi besluttede os efter et lille formiddagsbesøg på Åbakken, til en gåtur, som Christian havde berømmet til aftensmaden i går aftes.
Gåturen var en gul rute i Stenbjerg Klitplantage på knap 6 kilometer og vi følte os velkommen og var ikke i tvivl om hvilken vej vi skulle, der var godt afmærket som der er på stierne i nationalparken.
Der skulle ikke meget til at kalde den rute eventyrlig, ruten var for det meste meget tæt og fuld af overraskelser overalt.
Smukt og meget varierende.
En lille afstikker til en bænk. Vi brugte ikke bænken til at sætte os på, men til at sætte telefonen på, så vi kunne tage et billede. Jo ,vi følte os velkomne.
Vi nåede en lille sø, smukt var det…
Smukt var det og ved næste bænk satte vi os kort tid for at nyde søen, der var så mange lyde og vi tænkte på hvor mange væsener rundt omkring os, der ventede på at det skulle blive forår og andre der var i naturen hele året rundt.
Smukke blikke ud i det fjerne fra et højdedrag…
En anden sø var så blå så man skulle tro at vi overgjorde farverne, men det gjorde vi ikke og den var ovenikøbet isbelagt.
Videre ind mellem små puder mos i skoven. Det hele var så utrolig smukt og eventyrligt og vi tænkte på alle de væsener, der gemte sig i det bløde mos.
Nu havde vi set Hobbiten i julen og tænkte at der skulle ikke megen fantasi til at få et déjà vu med nogle af de væsener der var i filmen, bare kast et blik på en dette væltede træs rodnet.
Gamle væltede træer kan også havde både deres egen skønhed og grusomme fremtoning.
Det var små eventyrlige vandløb – frosne, men sjovt at se som isen lå anderledes omkring træstammerne.
Alt det smukke og eventyrlige får en ende, og vi har nu næsten afsluttet gåruten, som var en meget eventyrlig rute. Måske var det skarpe lys en medhjælper til at vi syntes netop det, måske var det helt andre ting der gjorde turen venlig og smilende, måske var det at vi kunne gå i Christians fodspor fra i går, ja dem så vi virkelig….
Efter gåturen var vi igen på Åbakken på besøg, og tilbage på hotellet blev der knurret gevaldigt fra vores lille herre her. Han ville ikke gå rundt som en lille baby med blå sløjfe om halsen, så der måtte igen klippes et lille stykke af Steens halstørklæde (sidste klip blev gjort i juleferien hvor nissen Jes manglede en lap i vesten og bukserne) og til modefolkene er at bemærke at det blev bundet på “den moderne” måde.
Vi havde et hyggeligt møde på Pizzeriaet med den hurupske familie og derefter gik vi hver til sit – natten var faldet på og man kan ikke sige at der herskede den store travlhed på hotellet og Hurup Hovedbanegård i baggrunden.