21. marts 2013

2884

Vi vågnede op til dette syn, det lovede da godt, for en dejlig ny dag!!!! Det var også dagen for forårsjævndøg 2013.

2887

Steen bestod bruserprøven og fik tændt for “mukkebiken” og fik ændret på vandtemperaturen fra 38 til 33 og ja, lige et råd til brillebrugere: første gang i sådan en mukkebik skal man have briller med – og lige et råd til demente: medbring briller hver gang, for siden sidste gang har du glemt hvilke knapper der skal trykkes på…

2890

Derefter blev der rullet op og vi kunne se og nyde den smukke morgen. Maverne var ikke særlig sultne men alligevel skulle vi da lige hen og have lidt morgenmad, nå ja, lidt og lidt, vi kan aldrig spise op…

2883

Men Steen ville først lige lave et pano og hvilken apps han har brugt aner jeg ikke, meeeeennn der må viste være gået et eller andet galt da billederne blev “syet sammen”.

2891

Udenfor døren til vores hotelværelse er der en lang vinduesgang og her ser det sådan ud, Steen siger altid at det er som at være i Schwarzwald…

2892

Et kort blik ud fra “Festsalen” til parkeringspladsen viste også et smukt scenarie, der fortalte at der var faldet lidt sne i nattens løb. Indenfor kunne vi se at det snart er påske…

2896

En af de første retter man får til morgenmad på Fakkelgården, er denne helt simple ret, som stort set er udød i Danmark: youghurt med hjemmelavet rugbrødsdrys! Det smager bare så godt.

2895

Efter frugtsalaten er der jo den sædvanlige “Nikolaj” og pålægs/oste fadet og i æggebægeret ses deres havregrød med revet æble og noget mere.

1185

Efter morgenmaden måtte vi til at tage os sammen og få pakket bilen og komme afsted. Steen gik ud og startede med at skrabe bilruderne og hvad så han da han begyndte? En iskold og utilfreds hr. Grå!!!!

1187

Godt nok havde vi ladet overtøjet ligge ude i bilen, men hr. Grå mente nu nok at der havde været plads i juniorsuiten til ham. Steens undskyldning var at hr. Grå jo var farvesammenfaldende med hans halstørklæde og det ligger hr. Grå på og det var det der blev klippet en strimmel af til hr. Grås halstørklæde…

2906

Vi forlod Danmarks land og krydsede grænsen til Tyskland med blå himmel over os og skyer forude. Flagene til højre for motorvejen er det tyske, det slesvig-holstenske og EU’s.

2917

Ingen kø ved tunnellen i Hamborg – sådan burde trafikken altid være når vi skal igennem…

2919

Og sådan så det ud på vores GPS da vi var langt nede under Elben.

2924

Vi kørte i mere og mere langsom og tæt trafik og vi havde bemærket at der ingen biler kørte i den modsatte retning, så vi tænkte “Uf da!” og det røde der svagt ses i venstre side af vejen var en række udrykningskøretøjer, og overhalingsbanen i vores færdselsretning var spærret af andre udrykningsfartøjer. Sådan noget er meget “UF DA”.

2931

Kaffe – eller en espresso som det vist er her – trængte vi til, og så kan man jo overveje designet af slige papdimser: Hvad tænker man først på? Er det en underkop med mørk rand eller er det en kop med kaffe og så et eller andet mælkestads der ligger meget pænt på toppen så man lige ser kaffen som en brun tegnet cirkel?

1196

Tværs gennem Rhur gik det…

2938

…og senere i Belgien var det vores tur til at sidde i en lang kø, fordi vi i tæt trafik blev ledt ind i en bane. For enden af køen så vi årsagen: 3 biler holdt lidt mærkeligt på kryds og tværs af kørebane og midterrabat, 3 mænd der stod inde i vejsiden og diskuterede – men  heldigvis ingen personskade. Trafikuheld skal man ikke fotografere når der er pesonskade og det gør vi heller ikke. Men prøv lige at forestil jer at dette billede hænger på et kunstmuseum, det ville være et billede som man ikke ville gå forbi, for her kan man selv kan danne en historie. Hvad og hvordan er det, der er sket, sket? Der vil sikkert kunne komme mange historier ud af netop dette billede, og ingen af os vil kende den helt rigtige historie….

2945

Belgierne er dygtige til at lave plakater om trafiksikkerheden og de er som regel meget gode. Denne her så vi på vej til Danmark og diskuterede hvordan repéré skulle forstås og selve tegningen kunne vi heller ikke helt forstå. Ja motorcyklen, sidespejlet med øjenvipper og inde i den en motorcykelhjelm. At accident évité betyder “undgå ulykke” kunne vi også fatte. Da vi kom ind i Frankring (hvor jeg kan gå på internettet med min telefon) prøvede jeg at se om jeg kunne blive klogere – det ved jeg ikke om kan lade sig gøre – det drejede sig bla om at bilister skal sørge for at have rene sidespejle så de kan se motorcyklister, og at motorcyklisterne skal bruge flourescerende hjelme som gør dem nemmere at få øje på. Så mon ikke man kan sige at man som billist skal opdage/se motorcyklister og dermed forhindre ulykker?

1207

Vi drak mere kaffe lige inden vi forlod Belgien. Kaffen er nemlig altid god i Belgien, og så kan vi tage os et lille sprogkursus. Men nej, det er lærdom i stedet for kan jeg se på internettets wikipedia:

1753 – Egbert Douwes starts a grocery shop in Joure, called De Witte Os (“the White Ox”). 
1780 – The company is transferred to his eldest son Douwe Egberts. Its main activities are processing and trading coffee, tea, and tobacco.

2948

Dette er grænsen mellem Belgien og Frankrig. Jeg har altid set kunstværket som en lang tunge der bliver trukket ud af munden, men kunstneren har sikkert en hel anden forklaring.

2954

Vi endte med at gøre det vi altså ikke vil gøre, nemlig at køre helt hjem og det gør vi altså aldrig mere!!!!

 

This entry was posted in Marts 2013. Bookmark the permalink.