Åbakken. Nu var det dagen derpå, derpå for bryllupsdagen og derpå for græskarmændene overalt. Denne græskarmand ser ud som om han har været til nogle gode fester.
Syrenens indgang på Åbakken. Hvorfor nogle træpaller holder en elektrisk ledning oppe på taget vides ikke, måske der skal ekstra strømforsyning til de ældres computere 😉
Åbakken. Nu er vi kommet indenfor.
Åbakken. Vi svinger til venstre.
Åbakken. Vi går igennem en gang, hvor der er vinduer på begge sider.
Åbakken. For enden af “glas”-gangen er der en lille siddekrog.
Åbakken. Hvis vi svinger til højre så kommer vi ind i Syren-gangen, hvor der er lejligheder til begge sider og ved pilen er indgang til nummer 3 – E&Hs lejlighed. Hvis fødder det er, der stikker frem, vides ikke.
Åbakken, indgangen til E&H, og vi kan se at de er hjemme 🙂
Syrenen 3. Vi var inde for at sige farvel for denne gang, vores tur går nu sydpå igen.
E&Hs terrasse. De kom ud og vinkede farvel til os og måske også lidt for at se Steens nye bil, men det var hyggeligt, det har vi ikke set dem gøre før på Åbakken. Ja, måske var det egentlig første gang Elly overhovedet var ude på terrassen.
Oddesundbroen kørte vi over og det i lidt blandet vejr. Dog må vi sige, at vi stort set kørte i tørvejr det meste af vejen.
Haderslev. Vi var lige inde om byens havn for at se nogle lejlighedskomplekser, men de er ikke fotograferet her, Her ser vi ind i bunden af Haderslev Fjord, hvis der er noget der hedder sådan.
Havnen i Haderslev. Hvis fotografen af det forrige billede havde vendt sig om var dette blevet knipset i stedet.
Åbenrå. Vi var inde for at se en lejlighed og var derefter en tur i Lagkagehuset, som vi kun har hørt godt om, og der ville vi lige have en lille kaffe og nå, ja… Dog må vi sige, at der var mange ansatte, men der stod 4-5 og gættede på hvad der var i kagerne, da vi spurgte dem om det. Det synes vi altså var mærkeligt, vi kunne ligeså godt gætte selv så…
Lagkagehuset i Åbenrås indehavere var åbenbart Ole og Steen, så enten er deres kager små i forhold til en lille kaffe, eller også er en lille kaffe meget stor 🙂
Fakkelgården, værelse 111. Det er af typen “lille dobbeltværelse” og er ikke stort men ok, det var det sidste de havde ledigt. Her er en indblik ind fra terrassesiden. Der er kun en fri stikdåse ved døren, hvis vi vil have computere og telefoner til at lade op, så må vi tage “hyggelampe”-stikkene ud. Da vi bestilte værelse dagen før havde vi fået at vide at der ikke var plads i restauranten til os, men at vi kunne få mad på værelse, men nu var der pludselig plads…
Fakkelgården. Et sol-æg af vagtelæg, håndpillede fjordrejer, en lille tørret skive æble og noget andet krimskrams plus grøn olie, så var den der tingest “amuse bouche” færdig.
Spisesalen, hvor vi sad i, var nærmest dekoreret som det skulle være en strandpensionat, der var store borde og høje stole, jeg lagde mærke til at de fleste mennesker kun kunne nå jorden med tåspidserne, det kunne jeg også hvis ikke jeg sad helt foran på stolen…Nå til forret valgte vi:
Lun hummersalat med æble, blegselleri, vinaigrette og hasselnød
DKK 185,-
2011 Riesling Monziger Frühlingsplätzchen, Bamberger, Nahe, Tyskland
DKK 100,- pr. glas
Fersken iste
DKK 50,- pr. glas
som i kan se fortalte de også hvilket glas vin de ville anbefale til, det kunne jeg egentlig godt lide og så det nye jeg ikke har set før, det var at der også var en saft menu…. En undskyldnig til hotellets side er at Steen nåede at spise godt af hummeren inden han fik fotograferet
Letrøget laks med østers, rødbede, fennikel og vild brøndkarse
DKK 185,-
2008 Viognier, Bergvin Lane, Washington State, USA
DKK 150,- pr. glas
Solbærsaft fra Sønderjylland
DKK 50,- pr. glas
Retten var i vores øjne ikke let røget, men meget røget!
Fakkelgaardens pæredessert
Kaffe, karamel & vanilje
DKK 155,-
2005 Les Menus Clos Bonnezeaux Chateau P. Jouannet, Loire, Frankrig
DKK 140,- pr. glas
Hjemmelavet kvædesaft fra Sønderjylland
DKK 50,- pr. glas
Desserten var hverken tung eller let, måske en mellemting. Vi tog ikke de anbefalede vine til eller saft. Menukortet var en 6 retters menu man kunne vælge ud fra og de lavede vores letrøgede – læs: stærktrøgede laks – som en hovedret. Betjeningen var flink, ingen snobberi. Hvem var der en torsdag aften, der var mange på vores alder men også ældre og yngre. Deres vinkort var ikke særlig let, hvis man ikke kender de forskellige vinhuse, men vi slap da for “lang næse og skovbund”, det var som om at de ikke havde kunnet finde vine til et normalt spisesteds prisleje i deres egen klasse, de var i den dyre ende, måske for at få folk til at vælge deres vinmenu, som var “normal” i forhold til deres menupriser.
Steens udsyn til køkkenet, der var hvide vægge, borde og stole i restauranten, men lyset i køkkenet har været klart, mon kokkene også er ved at gøre et bord klar der skal rulles til et værelse som enten ikke spiser i restauranten på grund af at der ikke var plads der eller som vel nyde den regnfulde udsigt ind mod Flensborg fra værelset, ved vi ikke.
Fakkelgården værelse 111. Mætte søgte vi tilbage til vores lille “hyggelige” værelse og slutter her af med et billede til serien “hotelkunst eller ikke” og det skal siges at sengene var gode.