Morgenmadsstuen på Fakkelgården. Det var en dejlig morgenmad vi fik der. Først fik vi et glas orangejuice, et glas vand, stempelkaffe, en lille skål med frugt, en tallerken med økologisk youghurt og deres hjemmelavede “drys”, det var en god begyndelse på endnu en dejlig dag, men der kom mere…
Det blev præsenteret som en “Nicolaj” 🙂 og det var spejlede vagtelæg, små pølser og bacon….
…og der kom et fad med diverse oste og kødpålæg, i den lille “gryde” var der en cremet havregrød med en abrikos ovenpå, det smagte rigtig godt, bagved ser i noget bagværk, det fik vi ikke smagt på og vi kunne ikke spise andet en godt halvdelen af dette fad, derudover var der hjemmebagt brød og forskellige boller og croissanter – nå ja, og det usaltede økologiske smør 🙂 Jeg vil gentage mig selv og sige at det var et pragtfuldt morgenbord!
Lige et hurtigt kig gennem den åbne terrasse dør fra værelse 111, og vi kan se das Vaterland og Flensborg Fjord.
Så forlod vi værelset og overlod det til kammerjomfruen eller hvad nu en rengøringsdame hedder på et hotel.
Selv bilerne havde en smuk udsigt over Flensborg Fjord, selv om de må være blevet drivvåde så meget som det havde regnet om natten.
Grænselandskabet. Efter bezinpåfyldning havde Steen glemt at få fleecen af så inden den lange tur måtte han hellere få den af og det skete ved grænsen 🙂
Hamburg og det åhhh så kendte syn, men det betyder så også at vi er kommet igennem tunnelen og det gik uden problemer. Dejligt!
Blandet vejr og blandet trafik.
Som vores navigationsudstyr også viste, så var der mange biler på vejen, og sjovt nok var de alle gule….
Steen havde overvejet at køre lige hjem “à la Christian” men besluttede alligevel at bestille værelse i Aachen og det var vist godt nok, for de sidste 50-75 km inden Aachen tændtes motordiagnose-lampen (navnet på det lille motor-ikon på instrumentbrættet) og det blev ved med at være tændt…
Mercedes-Benz i Aachen. Et hurtigt spørgsmål til hotellets receptionist ved check-in om hvor der var et Mercedes-Benz værksted og vi fik adressen på et værksted ikke så langt fra hotellet. Stilen vi lærte at kende i Köln i sommers hos Mercedes-Benz var her lige så rendyrket. Det er som at checke in på 1. klasse i en lufthavn, og her kom overraskelsen. Der var reception og kaffebar bemandet ved 17-tiden en fredag aften og mekanikere til at arbejde – i vores tilfældet til 18:30 – og ingen sure miner! Imedens kunne man kigge på div. modeller til salg – her en 8-cylindret SLS AMG Coupé der med sine 6.3 liter slagvolumen yder 571 HK til at fragte 2 personer og evt. et par golfkøller med et benzinforbrug på 19.5 liter benzin per 100 km. Så vi kører i sammenligning yderst beskedent og meget miljøbevidst!
Inge mener at vi nu kommer ind på rent drengerøvssnak og vil bare være sikker på at hendes lillebror ikke kan køre fra hende i sin VW Lupo! Betjeningen var særdelses høflig, professionel og der var så rent at man kunne spise sine vagtelspejlæg på gulvet i værkstedet! Mekanikerne tog den tid der skulle tages for at lokalisere og reparere fejlen i karburatoren, inkl. den halve time de havde brug for at nedkøle motoren inden de kunne gen-justere den efter en software-update og – lige for ikke at glemme det – der skulle ikke betales en klink, for – som damen i receptionen sagde – Mercedes-Benz service er verdensomspændende.
Novotels bar. Parkerede Daimleren i garagen under hotellet, tog elevatoren op til receptions-etagen, steg ud og gik lige ud – for der sad Inge i baren med et glas vin. Hun havde ikke vansmægtet i mandens fravær.
Peterstrasse i Aachen. Der havde ellers været en pause i regnen, men da vi gik hen for at spise i et “typisk” Aachener værtshus silede det ned. Vi havde ingen paraply men det var der så mange andre der heller ikke havde 🙂
Brauhaus på Peterstrasse. Men midt i uheldet med det våde vejr havde vi held med at få et bord i den ellers propfulde restaurant hvor der herskede en god stemning, så der sad vi så med vådt hår og ventede på vinen og maden.
Brauhaus, bord 6. Interiøret levede helt op til forventningerne 🙂
Brauhaus. Vi havde bestilt Grühnkohl mit Kasseler (grønlangkål med hamburgerryg) hvilket de serverer hver dag og til retten serveredes en tallerkenfuld af sennepsposer. Der skulle ikke mangle. Udmærket grønlangkål med kartoffelstykker, bacon og løg blandet i.
Novotel, værelse 332. Vi kom hjem i tørvejr og runder dagens fortælling af med endnu et billede i serien “Hotelkunst eller ej”.