Wiedenbrück. Godmorgen Alle. Vi tænkte at I ikke alle vidste hvor vi var, så kan vi lige vise det, den røde plet er Köln, hvor vi var de første dage, nu er vi i den lilla plet med et A. Mange geografiske hilsener Inge og Steen. Hils dem vi kender 🙂
Standesamt Wiedenbrück. Kære alle. Vi startede dagen med at tage på Standesamt. Nå, hvad er nu det, tænker I. På Standesamt bliver man da gift i Tyskland og Inge og Steen har jo været gift i mange år. Årsagen til vores henvendelse var, at vi havde Steens bedstemors fotoalbum fra 1939 med os, og vi var blevet anbefalet af morgenmadsdamen her på hotel Sonne at gå derhen med vores spørgsmål vedr. de gamle fotografier hun havde taget her i byen. Vi fik en meget venlig betjening af Frau Jacobsen, som endda ringede til sin mor 🙂 De to herrer i hvidt udenfor døren er med i en sommerudstilling her i byen. Mange hilsener fra os – og fra Steens finger oppe i øverste venstre hjørne!
Wiedenbrück nu og 1939. Kære læsere, kortet til højre viser Central Gasthof som den så ud i 1939. I mellemtiden er den revet ned og bygget op igen, og det er sjovt at se som genopbygningen langt hen ad vejen er tro mod den oprindelige arkitektur. Steens bedstemor Dorthea boede i værelset med de 2 vinduer over døren. Tidsrejsehilsener fra Inge og Steen.
Den gamle kirkegård. Hej igen. Vi havde fundet ud af at stort set alt hvad Steens bedstemor havde fotograferet var revet ned og enten genopbygget eller erstattet af helt andre bygninger. Vi havde fået anbefalet at henvende os til Schwester Clara i børnehaven nær kirkegården, men det er jo sommerferieperiode og der var kun håndværkere til stede, så vi kunne ikke få løst nogle af vores gåder om Dortheas besøg her i byen i 1939. Dog troede vi at kirkegården måtte være den samme som dengang, men det var ikke tilfældet som I ser – og nu var gitterporten oven i købet låst med en stor hængelås. De bedste hilsener Inge og Steen.
Den gamle kirkegård. Kære læsere. Ja, hvad skal man sige, indgangslågen var låst, men nu havde vi rejst så langt og der var nogle gravsten vi meget gerne ville have checket. Det drejede sig om nogle af de nonner Dorthea havde haft tæt kontakt med under sit ophold her i byen og som hun var meget glad for. Kirkegården var nu passiv i den forstand at der siden 1972 ikke var begravet nonner der, eller andre for den sags skyld, det var jo nonneklosterets egen kirkegård. Så, for at fuldføre missionen måtte vi planke den, eller Steen gjorde det… Uskyldige hilsener fra os.
Hej allesammen. Her ser vi korset for enden af gangen. Desværre fandt Steen ikke de nonnegrave vi søgte efter. De er sandsynligvis sløjfede. Vi havde håbet at finde gravstenen for den nonne som betød mest for Dorthea, og vi bør vel her fortælle at da denne nonne døde sad Steens bedstemor som gæst ved middagsbordet i Åbenrå. Pludselig følte hun at hun oplevede et øjeblik at nonnen var til stede og hun fortalte familien at nu var Schwester Oliveria død. Minsandten om hun ikke nogle dage senere fik brev om at det havde været tilfældet. Med himmelske hilsener til jer, Dorthea og Schwester Oliveria fra os.
St. Aegidius Kirche. Kære venner. Vi havde endnu ikke været i nogen af byens kirker og besluttede derfor at gå indenfor i den ene – Det ville også være bekvemt for vores trætte ben, for vi havde gået meget, og et roligt køligt sted at snakke om hvad vi rejsemæssigt ville herefter. Kirken var stille og rolig og man sad endda på hynder på kirkebænkene! Sommerhilsner I&S.
Seecafe. Hej igen. Ja, ja! Vi ved godt at vi var der i går, men da havde vi pudset glorien og ingen kage spist, og nu syntes vi faktisk at vi havde fortjent en kop kaffe og en masse vand, og efter vores travle dag at få os en lille kage – selvfølgelig kun hvis der var noget vi kunne tænke os! Kage-kaffe hilsener, Inge og Steen.
Efter klokken 18. Godaften alle. For os var der ingen tvivl om hvor vi skulle have os et glas vin inden aftensmaden, det skulle være i rævens hule. Dorthea skrev i sit fotoalbum fra rejsen i 1939: “Fuchshöhle – Byens fineste knejpe”. Som ses på det venstre billede på postkortet her var den lukket tidligere på dagen, da vi kom forbi, men her til aften var den åben. De bedste apperitifhilsener, Inge og Steen.
Rævens hule. Hej igen alle sammen. Nu er vi kommet indenfor, og som I kan se er det den samme sofa, som der var der i 1939, så vi var ikke i tvivl om at vi skulle sidde indenfor og fornemme miljøet. Ejerne af stedet var flinke og fortalte en masse om stedet og med dem blev vi enige om at Dorthea nok havde drukket sine glas vin eller øl i netop denne sofa. Nu altvidende hilsener, I&S.
Ratskeller. Kære alle, Vi havde i går bestilt bord hos Ratskeller på markedspladsen til i aften og havde valgt et bord ude, men det fine ved denne restaurant er at man samtidig vælger et bord indenfor – i tilfælde af dårligt vejr. Det blev vi meget glade for for først havde vi sat os ude, men vinden var drejet og det blev køligere og snart lidt for ubekvemt at sidde ude, så vi trak indenfor. Da havde de netop skænket vinen og stod med den og vandflasken på en bakke, parate til at servere. Hilsen, S&I.
I Ratskeller. Kære venner, Ratskeller er spisemæssigt ikke nogen kælder. Vi sad i gadeniveau og der var ganske hyggeligt. Her studerede vi menukortet og endte på siden med “klassikere”. I&S.
Ratskeller. Kære alle, Fra Kortet valgte Steen “Pfefferpotthast vom Rind mit Salzkartoffelen und Salat” der var en egnstypisk ret med oksekød der havde snurret i lang tid med løg og andet godt og nye kartofler som var meget danske i smag og salaten var en pikant tomatsalat som gik godt til denne robuste ret. Inge valgte “Rose vom hausgebeitztem Lachs mit Schnittlauch-creme fraiche und Reibeplätzchen” en ret med gravad laks, meget mildt smagende og arranget i form som en rose og meget fint revet kartoffel der var stegt i olie, dertil blandet salat med en purløg-creme fraiche dressing til. Det smagte dejligt og vi blev mere end mætte og undlod desserten. Med fyldte maver sender vi de bedste hilsner. Inge og Steen.
Hotel Sonne. Godnat allesammen, Hotelkunsten over sengen var der ikke noget at studere af. Vi har i dag gået sammenlagt 7.86 km (udendørs) og er nu trætte og mætte både fysisk og åndeligt. Søvnige hilsner fra Inge og Steen her den sidste nat i Wiedenbrück.