Sønderjylland engang. Kære læsere, der var engang da man om søndagen pakkede sit lille klapbord – hvori der var plads til klapstole – ned i bagagerummet og kørte søndagstur og havde sin kurv med hvori der var kaffe og mælk og mad eller kager. Alle mennesker på postkortet her er meget yngre end vi er nu, men der er mange minder i dette billede. Bemærk den unge herre som gemmer sig bag drengen for bordenden – hans stribede ærme ses dog. Diagonalt over for ham sidder en dame med hat. Hende skal I også bemærke. Minderige hilsener fra Inge og Steen.
Ved morgenbordet i Meran. Kære venner. Her ses den unge herres underarme igen og her sidder han – nu betydeligt ældre – og skriver postkort til damen med hatten, mens han drikker det sidste af sin “espresso luongo coppa”. Livet er nogen gange forunderligt, der er både gammeldags postkort som det han skriver på og moderne som disse vi skriver til jer nu. Forunderlige hilsener, Inge og Steen.
“Så svinger vi om ad Gilmstrasse”.
“Og kører op foran”.
“Hovedindgangen”.
Ved Hotel Adria. Hej igen. Steens farmor, Dorthea havde i sit Meran-album en lille billedserie om vejen til Hotel Adria – ja, altså det sidste korte stykke. Den billedserie har vi aktualiseret i dag med ovenstående 3 postkort. Steen viste mandsmod og -hjerte sidst på eftermiddagen og gik ud i den usigelige varme hvor ikke en vind rørte på sig for at genfotografere sin farmors check-punkter. Brølende hede vejr og vejhilsener, Inge og Steen.
Kurparken i Meran. Hej igen. Byen er kendt for at lave figurer af planter og ståltråd. I år er skulpturerne på rotunden ved Kurparken formet som flyvende fugle, som I ser på det venstre billede. Tilbage omkring 1960 forestillede planteskulpturerne børn og stjerner der danser rundt om jordkloden og derunder en krans af større stjerner. Pudsigt nok ligner billedet til venstre et gammeldags farvepostkort selv om det er taget med kameraet i en mobiltelefon, og billedet til højre kunne sagtens være et nutidig billede i sort/hvid version. Hilsener med de undersøgende briller på næsen, I&S.
Frihedsgaden eller Freiheitsstrasse. Kære alle. En af dagens overraskelser var at butikkerne lukkede omkring klokken 13 og har lukket til mandag. Byen var stegende hed og vi trængte til en iskaffe. Nu skulle vi jo ikke bare have den et hvilket som helst sted – Næh, vi skulle have den Hotel Imperials fortovscafé. Ja, I kan vel efterhånden gætte at også det har noget med Dorthea at gøre – det var hendes stamcafé. Medens vi venter på iskaffen sender vi meget varme hilsener, Inge og Steen.
Hotel Imperials udendørs café. Kære alle sammen. Her er lidt af en tidsrejse fra dengang til nu. Billedet til højre præsenterer Dortheas serveringsdame, som endda venligt stiller op til et fotografi. Det troede vi ikke vi kunne få vores servetrice til, så det blev et skud fra hoften. Stolene er nu om dage lavet af krom og plast, hvor de i Dortheas tid herned var flettede og sikkert meget mere komfortable at sidde i – især når det var så varmt som i dag. Mange udforskende udendørscafé-hilsener. I&S.
Hotel Adria. God aften. Ja aftenens menu skulle vi tage stilling til i morges, og i dag valgte vi laksen og kunne i ventetiden næsten ikke klare spændingen om hvad “engelsk ris” er. Hilsner fra madnovicerne Inge og Steen.
Spisesalen Hotel Adria. God aften alle sammen. Nu er spændingen så udløst! Her ser vi de engelske ris, og hvad kan vi prøve at forklare om dem – det var ikke almindelige løse ris, nærmere noget mellem lange ris som vi bruger til såkaldte “løse ris” og korte ris som vi bruger til grødris. De “engelske ris” var kogt i vand og de klistrede, derfor kunne de “formes” til en kugle. Det var ikke den samme slags ris som italienerne bruger til risotto. Mange, men ikke klogere, godaftenhilsener, Inge og Steen.
Meran. Kære alle sammen. Nedgangen på billedet til venstre fører ned til kælderværtshuset “Rafflkeller”. Det var lukket da vi kom forbi i formiddags og åbner først klokken 19:00 om aftenen. Der var Dorthea “på vift” som hun skrev i 1955. “På vift” er norsk og betyder at være ude at more sig og med åbningstider indtil kl. 02:00 byder Rafflkeller tilsyneladende på gode muligheder for at have det sjovt i festligt lag. Men der gik vi ikke hen efter aftensmaden, måske skal vi først runde de 70 år som Dorthea på billedet 😉 Ingen tvivl om at de morede sig, og da det nu var et rejseselskab fra Danmark, mon de så ikke har sunget et eller andet på deres eget sprog. Mange før-natklubsalder-hilsener, Inge og Steen.