Værelse 49. Godmorgen alle sammen. Her ser I en elektrisk barbermaskine ved siden af en “moderne skraber”. Steen tog på ferie med en halvt opladet elektrisk barbermaskine – opladekablet er godt nok husket, men der skal være en dims mellem opladekablet og barbermaskinen som holder ferie derhjemme. I Baden-Baden stod Steen i et drogeri og så på alle de nymodens skrabere uden at vide hvad han skulle lægge i indkøbskurven. Personale var der ingen af, så Inge foreslog at han spurgte “mænd”. Der stod en ved siden af og kiggede på samme store udvalg af skrabere og skum og gel og erstatningsblade etc. – han fik spørgsmålet om “hvad man skulle købe når man nu ikke længere havde sin elektriske funktionsklar”. Manden svarede pænt og pludselig var der 2 anre “mænd” som kom med gode råd. Disse “mænd” skrabede sig hver dag og de virkelige fundamentalister på dette felt skifter klinge ud hver dag, fik han fortalt. Der blev så købt ind, men det var først her til morgen at den elektriske løb fuldstændigt tør for energi – halvvejs igennem barberingen, så Steen gik ned og spiste morgenmad halvbarberet. Ubarberede hilsener fra Steen og uden forstand på barbermaskiner Inge.
Værelse 49. God formiddag til alle. Efter morgenmaden måtte Steen så have skraberen ud af pakken og den skum han af de andre mænd i Baden-Baden var blevet rådet til at købe i stedet for gel. Nu stod der alligevel gel på trykflasken, men den forvandlede sig til fint hvidt julemandsskæg. Er der ikke noget med at “rigtige mænd” skraber sig? Det tror vi der er og sender mange hilsener fra en “rigtig Steen” og hans kone Inge.
Turistbureauet Mendelpass. Kære læsere. I dag var der lovet varme, stegende varme i Meran, så i går aftes besluttede vi at køre en lille tur. Der er jo mange, mange steder som vi gerne vil se og havde tænkt på et par steder, men hotellets ejer frarådede os disse på det kraftigste, fordi der ville være overfuldt og vi ville bare komme til at køre i kø og blive overhalet af motorcykler konstant. Efter disse råd besluttede vi os for et ikke så turistet sted, nemlig Mendelpass – også et sted Dorthea havde været. Da vi parkerede overfor turistbureauet så kunne vi ligesågodt forespørge os der, om hvor et bestemt skilt var, men det kunne den unge dame ikke svare på; men i stedet kunne hun svare på hvor den bedste iscafé var. Uvidende turisthilsener fra Mendelpas, Inge og Steen.
Mendelpass. Kære alle. Farvebillede ud af en mobiltelefon og farvebillede fra dengang, hvor Dorthea står længst til højre. Skiltet som hun står ved havde den unge dame på turistbureauet aldrig set eller hørt om. Næh, nu om dage har man et større, smartere og moderne skilt, og ikke nok med det, man havde i mellemtiden minsandten også flyttet det nogle meter. Det ser ud som om damerne blev fotograferet en gråvejrsdag, for de kaster ikke skygge. Mange skilte-hilsener fra Passo della Mendola, Inge og Steen.
Iscaféen. Kære alle. Ja denne sommer har vi jo fået smag for iskaffe, og det valgte vi også her på passets bedste sted. Det er også den dyreste vi har fået i år og langt fra den bedste. Servetricen var ovenikøbet uvenlig, stedet lidt ucharmerende men nu havde vi en parkeringsplads og det var svært at finde alternativer både på op- og nedturen fra passet. Der var parkeret biler overalt. Oppe på passet var der vel en 10 grader mindre end i Meran, men vi kørte tilbage efter iskaffen, fordi vi ikke ville vente til alle beboere i Meran og Bolzano skulle hjem efter at have tilbragt dagen i bjergene eller ved vandet. Mange turisthilsener, Inge og Steen.
Dagens menu. Hej igen. Her kan I se dagens menu. Vi har valgt fisken, men, men, men, der er også lige oppe blandt de kolde forretter noget at bemærke: dansk toast! Gad vide hvad det er? Uvidende madrette-hilsener, I&S.
Aftensmaden forretten. God aften. Vi er sikker på at mange er lige så spændte på hvad en dansk toast er, først må vi lige sige at vi ikke har ordet toast på dansk, kan man mon oversætte det med ristet brød? Nå hvorom alt er så var det et stykke franskbrød hvorpå der lå en sammenfoldet meget tynd skive kogt skinke, så en skive tomat, uden skind selvfølgelig, derefter noget kogt tun, et stykke sardel, lidt løg, parmesan og purløg. Det smagte udmærket og det danske som vel ligeså godt kunne være tysk er muligvis at det var kogt skinke i stedet for røget, vi aner det ikke. Danske toast hilsener fra de uvidende danskere i Hotel Adira, Inge og Steen.
Hotel Adria. Godaften igen. Her ser I kunsten på hotelværelset – eller manglen på samme. Værelset er ikke stort, så den eneste måde at få det fotograferet med mobilcamera var ved at “sy” flere billeder sammen. Værelset kan virke lidt spartansk men der er alt det vi har brug for. Dog kunne vi have undværet fjernsynet – hvem tager på ferie for at se fjernsyn? Sidder vi ikke hellere og skriver postkort til familie og venner i stedet? Mange Hotel Adria hilsener, Inge og Steen.