Sidste dag i Danmark for denne gang. Der skulle pakkes og køres til Billund og flyves hjem.
Vejrliget var stadig gråt, men ikke så vådt og medens monsieur pakkede under det norske flag indledte madame besøget i byens kirke.
Vi var så heldige at kirketjeneren var til stede og at han var venligt stemt og i humør til at forælle om kirken og dens inventar. I den mere kuriøse ende var nogle sværd og et par støvler monteret på muren, meget højt oppe. De stammede fra svenskekrigen og støvlerne havde angiveligt tilhørt en brav dansker som desværre måtte bukke under for den svenske overmagt, men først efter at have nedlagt 10 af dem – og alt det skulle være sket her i Sankt Laurentius kirke. Kirketjeneren tilføjede dog at en anden version henlagde denne dramatiske begivenhed til byens torv, men den modige officer skulle være begravet i kirken.
Kirkeskibe har vi en særlig interesse for og det vi så her var en flot skibsmodel fra 1685. Vi vik fortalt at det skulle være blandt landets ældste og hedde “Dannebrog”, samt at den bl.a. var et minde om mange søfolk fra Kerteminde, der omkom sammen med søhelten Ivar Huitfeldt under slaget i Køge Bugt.
I Billund lufthavn bekræftede de Inges teori om at der var overbooking på flyet til Amsterdam og de foreslog hende at tage det direkte fly til Paris senere på aftenen. Det passede naturligvis ikke ind i vores planer og det lykkedes at få gangsæde til Inge på begge fly. Havde KLM været ærlig fra begyndelsen kunne vi allerede i går morges have overvejet denne mulighed, eller afslået den og derefter foretaget vores check in og ikke skulle bekymre os om det.
Noget forsinket kom vi afsted…
… men havde en god margin i Shipol, så der var tid til at ringe til hospitalet i Odense og spørge til Anne Maries helbred, samt at tage et glas vin og få lidt at spise. Så gik det derefter til Paris og hjem til Chantilly.