Dagens gøremål indledtes med et formiddagskaffebesøg hos Dorte på Frederiksberg.
I sin kapacitet som mormor med børnebørnene hjemme var der leben i hjemmet. Den ældste, Astrid, blev hentet af farmoren, og vi gik så tur med den yngste, Thyra. Turen vi gik var ikke helt tilfældig, for vi skulle hen og se C. F. Richs Vej nr. 50. Villaen stod der hvidkalket med rødt tegltag. Bortset fra at der nu er carport, er det ikke sikkert at der ellers er megt forandret siden Edwin boede der med sine søskende.
Iflg. folketællingen i 1916 beboede Edwin 1.-salen med sine 3 søskende, Paul, Aja og Gunnar (blev aldrig kaldt Ebbe), samt en noget yngre svensker, Sara Andersen.
Interessant for os at se huset, fordi nogle af de interiørbilleder, vi diskuterer med Dorte, muligvis kan være fotograferet på 1. sal af denne ejendom i tiden før Edwin blev gift.
Dagen før, søndag den 1. januar holdt Regentparret nytårskur og nytårstaffel om aftenen for regeringen og særligt indbudte og tirsdag den 3. januar skulle den næste nytårskur finde sted for Højesterets dommere, Den Kongelige Livgardes og Garderhusarregimentets “vagtgående officerer i kur”, samt det diplomatiske korps. Den 4. januar var det nytårskuren for officerer fra Forsvaret samt Beredskabsstyrelsen, embedsmænd i I., II. og III. Rangklasse, samt indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og kongelige protektioner.
Ikke fordi vi kendte den, men hoffets kalender sagde ved senere undersøgelse på Kongehusets hjemmeside intet om en kur den 2. januar. Vi kendte til kuren 1. januar og den medfølgende karetkørsel og var noget overraskede over at se karetkørsel i gaderne da vi senere på formiddagen, efter besøget hos Dorte, var på vej op i byen.
Men festligt var det jo alligevel – og det viste sig at de øvede sig til den 3. januar. Bemærk kokarderne på de høje sorte hatte…
Vi ville lige ind om The Royal Café og have et par lette mundfulde mad…
…og vi havde deres smushi i tankerne. Nu var der andre varianter en da vi var der sammen med Marie, Freja og Jesper. Det blev til hønsesalat, laks og sildemadder og et glas hvid og vand til. Lige hvad vi havde lyst til.
Vi havde tidligere prøvet at kigge ind i en lille gammeldags butik henne om hjørnet fra Amagertorv, lidt oppe ad Købmagergade. Den havde det franske navn: Chapeaux Petitgas.
Som afløser for den 11 år gamle fliescap indkøbt i Belgien blev det til en svensk vintercap lavet i Harrods uld klippet af får på de Ydre Hebrider og fabrikeret i Sverige og solgt under mærket “wigéns” med modelnavnet “1920” – ren retro! Vi må have Roland med ind i den butik en dag. Den er meget gammeldags, ejeren ligeledes, men kontant og uden smarte bemærkninger og salgsfremmende tillægsord…
…og man får en håndskreven kvittering. Hvor gør man det nu om dage?
Dagen rundedes af med et lille champagnemøde med Bente og Jean Luc. Sidste år mødtes vi i “Varmestuen” på Kongens Nytorv, men d’Angleterre bygger om, så vi måtte finde et andet sted. Det blev i Bar Rouge i hotel Petri i Krystalgade. Meget hyggeligt at mødes med de to. Vi har altid en god snak, og altid lidt om fotografering, og vi rundede af med at få et let måltid på Café Sommersko. Clubsandwichene var OK, dog ikke noget at skrive hjem om, og det var betjeningen absolut heller ikke. Men selskabet var hyggeligt, og det var jo det vigtigste.
Tilbage på hotellet kunne vi konstatere at vi havde gået 6.4 km den dag, og så regnede vi ikke spadsereturen på Frederiksberg med. Det bliver altid til mere end man umiddelbart tror. Byliv kan være meget sportsligt 🙂