Tirsdag var den sidste hele dag vi havde for os selv, så den benyttede vi til flere forskellige gøremål og forberedelser til de travle dage forude. Derfor er der ikke det mest eksotiske at berette om, men måske kan det alligevel være interessant at kigge på nogle af detaljerne. Lad os begynde med yoghurten, som vi har nævnt før.
Her ser I hvordan den grønne kiwi-sauce smukt forbinder rosinerne på toppen af den meget lette yoghurt. Det er starten på morgenmåltidet.
Når vi nu er ved bordet, skulle vi også vise en anden detalje, nemlig den fugtige serviet, nærmere hvad vi kalder en vaskeklud i Danmark, som udleveres når man har sat sig til bordet for at indtage et måltid. Dog ikke om morgenen, men til frokost, eftermiddags og aftenmåltiderne er det standard. Den giver mulighed for en sidste håndhygiejne og det fine er at tjenerne ikke, som det er tilfældet i rutefly, kommer og henter dem med det samme. Servietten forbliver til rådighed hele måltidet igennem, og det er meget praktisk når man en gang imellem får fedtede fingre – det kan jo ske, selv for den mest omhyggelige.
På mindre caféer og i tesaloner udleveres der en fugtig engangs papirserviet pakket ind i en aflang lukket pose. Herunder ses servietten i brug om eftermiddagen i hotellets tesalon. De små tårne i 3 etager indeholder et “5 O’clock Tea Set”. Vi snakkede iøvrigt om muligheden for at englænderne havde traditionen fra japanerne, og ikke omvendt.
En anden lille detalje er den sorte knap øverst på OP/NED panelet ved elevatorerne. Den opfordres man til at trykke på først for at undgå statisk elektricitet, så det må være en afladningsordning af en slags. Inge opdagede den efter et par dage og bemærkede at der stod noget til at læse på et sprog vi forstår.
Vi havde et ærinde på 5 etage henne i enden af indkøbsgaden…
… og undervejs derhen fik vi svar på et spørgsmål vi havde forleden, nemlig om Japan havde egen vinproduktion. Ved et tilfælde – og det var et tilfælde – befandt vi os ved en butik i en butik, hvor netop japansk vin solgtes. Ja, man blev inviteret til at smage på varerne inden købet, og det var overraskende. Så på tilbagevejen måtte vi lige have en flaske med, så vores horisont kan blive udvidet lidt i fjernøstlig retning.
Da vi kom tilbage til vores hotelværelse bemærkede Inge gartnere på arbejde i det lille anlæg overfor.
De var en hel lille flok, der arbejde ihærdigt med at fjerne gamle planter og plante nye.
Heller ikke tirsdag var der gastronomiske udskejelser. Vi nøjedes igen med en helt enkel pizza. Maverne er OK, men ikke til store måltider på det tidspunkt. Og da vi kom op på værelset blinkede telefonen rødt. Der var en besked til os, om at der var kommet en fax – noget så gammeldags som en fax. Måske bliver det en af de sidste vi får af slagsen i vores liv. De er jo ved at uddø. Men vi fik en.