Tirsdag morgen 05:55. Det er Grundlovsdag – og, ikke at forglemme – fars dag hjemme i Danmark. Simpliziusbrunnen lå mennesketom hen. Eneste mindelser om aftenlivet på pladsen var den gyldne karpe, som stadig skinnede gyldent.
Vi havde i nattens løb ikke haft anden larm, end man kan forvente sig i en by – vi er bare ikke vant til det.
Det “Japanske Værelse” er meget zen. Åbnede vinduerne. Der kom en let brise ind og temperaturen gik ned.
Vi fik en rigtig god morgenmad, før vi tog afsted.
Hele huset er fuldt af forunderlige objekter – også i garagen 
Inge fotograferede fyrtårnet og bivognen medens jeg omkring klokken 9 bakkede ud af P-båsen. Vi havde ca. 400 km at køre i dag, og nu om dage, hvor vi tilstræber korte etaper på mellem 250 og 300 km, er det en lang etape.
Men der var indlagt et pit-stop sådan ca. midvejs – i Speyer – med kultur-værdi i form af besøg i byens domkirke.
Als Speyerer Dom wird der Kaiser- und Mariendom zu Speyer (offizielle Bezeichnung: Domkirche St. Maria und St. Stephan) bezeichnet. Er steht in der rheinland-pfälzischen Stadt Speyer und ist die Kathedralkirche der katholischenDiözese Speyer und Pfarrkirche der Dompfarrei. Nach der teilweisen Zerstörung der Abtei Cluny während der Herrschaft Napoleons ist er die größte erhaltene romanische Kirche der Welt. Er wurde 1925 von Papst Pius XI. in den Stand einer Basilica minor erhoben. Seit 1981 steht er auf der UNESCO-Liste des Weltkulturerbes, außerdem ist er ein geschütztes Kulturgut nach der Haager Konvention.
Det er et imponerende bygningsværk med dimensioner, der ifølge wikipedia allerede sidst i 1000-tallet stort set var tilstede:
…………………….1061………………………………………….1858……………………
Gesamtlänge: 134 m
Höhe des Mittelschiffs: 33 m
Breite des Mittelschiffs: 14 m
Breite des Langhauses: 37,62 m
Höhe der Osttürme: 71,20 m
Höhe der Westtürme: 65,60 m
Domkirken må i den tidlige middelalder med sine blotte dimensioner have tvunget beskueren i knæ – og hvis det ikke var tilfældet, så måtte rækken af begravet prominens da have gjort det:
Konrad II. († 1039)
Gisela von Schwaben († 1043), Kaiserin, Gemahlin von Konrad II.
Heinrich III. († 1056), Sohn Konrads II.
Heinrich IV. († 1106), Sohn Heinrichs III.,
Bertha von Savoyen († 1087), Kaiserin, Gemahlin Kaiser Heinrich IV.
Heinrich V. († 1125), Sohn Heinrichs IV.
Beatrix von Burgund († 1184), zweite Gemahlin Friedrichs Barbarossa, und ihre Tochter Agnes († 1184)
Philipp von Schwaben († 1208), Sohn Friedrich Barbarossas
Rudolf von Habsburg († 1291)
Adolf von Nassau († 1298)
Albrecht von Österreich († 1308), Sohn Rudolfs von Habsburg
Al denne kultur, samt det faktum, at vi stadig havde et stykke at køre i eftermiddag, gjorde at vi måtte videre i programmet. Næste punkt var en café, jeg havde fundet på nettet, men som vi umiddelbart ikke kunne finde. Det viste sig, at caféen havde skiftet navn fra Aran…
…til Amalie!
Det var dejligt med den pause i Speyer og vi fik tanket stamina til resten af turen. Vejret holdt sig fint, indtil vi kom på vejstrækningen Freiburg – Hinterzarten 
Vi havde lagt 415 km bag os, og undervejs underholdt vi os med 2 digte fra “Den rullende kanon”: “Læseren” og “En sort hund” og diskuterede bla. røremennesker, et højpandet citat og kultur og unge mennesker. Det var en interessant diskussion, der blev en af dagens bedste fælles oplevelser
Turen bragte os op i 890 m højde, da vi rullede ind i Hinterzarten. Inden vi kom helt frem til hotellet, holdt vi ind hos Vinoluca for at købe vin, og ved samme lejlighed høre lidt om Obstler, Brand og et 3. destillat, som jeg har glemt navnet på.
Føler vi os hjemme, fordi vi har været her 9 gange før? Eller fordi det er et sympatisk hotel, der tiltrak os fra 1. besøg? Vi mener ikke at have boet på værelse 204 før, men på den anden side af døren blev det klart at en renovering havde fundet sted. I hvilket omfang, var svært at se i eet blik, men gulvtæppet var i hvert fald skiftet ud.
Hirsche på gulvtæppet! Lidt af en overraskelse, som ved første indtryk måske var lidt tilvænningskrævende men helt omegns-aktuelle, fordi der er så meget skov med kronvildt i Schwarzwald.
Fra den travle pensionist-hverdag hjemme i Struer er vi kommet til den travle pensionist-feriedag her i Hinterzarten. Velkomstdrinken (Winzersekt) skulle vi jo have, og så skulle vi tage stilling til hvilke af aftenens retter vi kunne tænke os til aftensmad.
Dejligt at være kommet i god tid, for inden dagen nåede 5 o’clock var der et par timer, som vi kunne benytte i hotellets wellness. Billedet ovenfor har jeg sammensat fra hotellets hjemmeside for at vise nogle af wellness-faciliteterne. I midten til venstre med de 2 blå “lænestole” er et saltdampbad, og i midten til højre bænken med fodbade til koldt, hhv. varmt vand – en lille Kneipp-kur foranstaltning. Nederst til venstre en Schwarzwälder Bio-Sauna, og nedert til højre whirlpool’en. Der er også et Aroma Epidarium, som vi prøvede. Nye oplevelser for os, for på alle de andre besøg her i huset, har jeg været afvisende for “det såkaldte wellness”. Det var ganske herligt, så jeg kunne sidde i dampbadet og fortryde min konservatisme 
Klokken havde været 5 i næsten 1 time, før vi indfandt os i kaminstuen til vores pre-dinner drinks. Det blev gensyn med en Grauburgunder til Inge og Rothaus Pils til mig.
Inges hovedret var vegetarisk: Ratatouille-Strudel mit zweierlei Mais, Avocado-creme und Parmesan.
Min var: Lammkarree rosa gebraten mit Risotto, Bärlauch, Spargel und Morchelrahm. Og før disse retter var naturligvis de forudgående forretter og efterfølgende ost (som vi ikke spiste noget af) og dessert
På en lille aftengåtur fotograferede jeg hotellet nede fra gaden. Jeg har sat en pil på for at vise, hvor vi bor.
Minsandten om jeg ikke har gang i min smartphone. Jeg havde endda en Zieberger Edelbrand fra Dorbach i mit glas. Den er lavet på en gul blomme, der efter sigende kun vokser her i Schwarzwald. Hvad mon det er, der er så vigtigt, når vi sidder her og lader roen og natten komme?
Selv om vi havde kørt over 400 km i dag, så havde jeg alligevel logget mere end 12300 skridt på armbåndsuret. Inge havde logget endnu flere, så hvad bevægelighed angår kan vi gå til ro med god samvittighed.