Vi vågnede omkring 6 og småsnakkede til lidt før 7. Hoppede i badetøjet og gik neden-under i Wellness-området. Da den udendørs pool ikke var åbnet endnu, hoppede vi i den indendørs. Den er meget sympatisk og jeg legede som en lille dreng.
Så gik vi ind i en af Whirlpoolen og derefter tilbage i den indendørs pool. Herligt!
Og så stod den på morgenmad, som vi først sluttede 09:45. Helt unormalt for os. Billedet viser, hvordan vi typisk efterlader morgenbordet. Regningen på vores ekstraforbrug er signeret og ligger under “garntrissen”, levnet brød i brødkurven (jeg rammer aldrig helt rigtigt), menu-kortet krydset af med vores ønsker for aftensmaden og de tomme juice- og vandglas og kopper.
Inge var flink og inviterede mig med ud på sin morgengåtur! Er engen ikke smuk? Og midt ude på den løber bækken Zartenbach fra højre (syd) mod venstre (nord). På den anden side af engen er byens katolske sognekirke Kirche Maria in den Zarten.
Vi gik en af Inges favoritture op forbi Micheltomlishof og videre opad mod Windeck. Når man undervejs op vender sig om haf man dette fine vue nordpå mod Breitnau
I 1060 m højde, hvor Obere Bistenwaldweg fører ind i skoven, vendte vi om. Det gode ved at fotografere disse skite en gang imellem er, at vi derved har en entydig positionering med indikation af, hvor langt der til de forskellige vandremål.
Her nærmer vi os Micheltomlishof. Her jeg, som jeg normalt gør, kommet bagud fordi jeg vil fotografere og ikke kan nøjes med bare at klikke. Jeg skal absolut justere på forskellige indstillingsmuligheder for at få himlen bedre med, eller for at undgå at lyse flader “brænder ud”. Og så må jeg løbe halvstærkt for at indhente Inge, som har et godt “tråd”.
Køerne er smukke her, og normalt kan jeg godt lide at se dem på markerne, for de vidner om liv på landet…
…men når de klatter på vejen og jeg træder i en saftig kokasse, så er enten de uforskamme-de eller jeg er uopmærksom! Det sidste er nok det sandsynligste 
Støvlerne blev renset og vi gik videre nedad. Lige før vi nåede Ospelehof kom vi forbi dette sted. Motivet har fascineret mig fra de første ture herop, og denne gang var lyset og himlen godt og dramatisk – udelukkende derfor er det med her. Det spiller ingen rolle i dagens forløb.
Turen op mod Windeck er smuk, men tilbageturen overgår opturen med sine flotte views. Vi havde ved tilbagekomsten til hotellet gået godt 10 km. Inge fik den gode idé at bestille 2 store glas Apfelschörle. Vederkvægende! Og så gik vi i Aroma Sauna, Sole Sauna og hvilede lidt i det dertil indrettede hvilerum.
Omkring halv 3 gik vi hen til Café Diva. Det småregnede…
… men indenfor var der tørt og godt. Vi bestilte kaffe og florentinere. Med velsmag i munden gik vi tilbage til hotellet – nu i solskin, med torden i det fjerne – og mødte et begravelsesselskab gående på vej fra kirkegården og sandsynligvis til Hotel Adler.
Jeg havde i dagens løb fået håndklæderack’et til at fungere, så der var fra nu af intet pro-blem med at få tørret badetøjet. Dejligt at kunne hoppe i tørt badetøj, hvilket vi gjorde og gassede os i Wellness-området. Vi læste, vi badede i den indendørs pool, læste, badede i den udendørs pool, læste, … …og spiste Salzbretzlen og drak Grapefruitwasser i pauserne.
… ja, tiden i Wellness, hvor vi afprøvede de forskellige sauna-former, blev dagens bedste fælles oplevelse.
Som pre-dinner drink (ja, det er 1 time siden at det blev 5 o’clock her i Hinterzarten) valgte Inge gårsdagens anbefaling: Limoncello Spritz, der består af Limoncello, Sekt, Soda og Basilikum. Den fixede Claudia med stor professionalisme. Det var der dog ikke behov for med den Pils, jeg bestilte, den var jo relativt simpel at lave.
Inge var meget, meget tilfreds med sin Limoncello Spritz. En god, syrlig og velsmagende drink, sagde hun.
Aftenens menukort, afkrydset af os selv. Herunder vises 2 af retterne, udvalgte fordi de ser så smukke ud.
Sellerie-Terrine mit Gemüsekaviar
Blumenkohl, Kartoffeln, Joghurt-Hollandaise und Brössel. Begge retter havde Inge valgt. Mine valg lignede mere almindelige kød- og fiskeretter. Specielt den med (tomat) rosen var meget romantisk. Ud over at Inges pre-dinner-drink var fremragende, var hun også særdeles tilfreds med en Sauvignon Blanc hun fik. Hun følte at den var meget bedre end Grauburgunderen, hun fik i går.
Vi var dog enige om desserten!
Aftenen var fugtig. Da vi kom op på balkonen, måtte Inge hælde regnvand af fodskammelen. Fugten nærmest koger op fra dalen. Men med en Garten Himbeergeist af håndplukkede bær fra Kaiserstuhlglasset i glasset, kunne det ikke gå helt galt.
Men i nattens løb rullede tordenvejret alligevel ind over os, særdeles gavmild med rumlen, trommende hagl og masser af regn.