Før 6 tog jeg dette billede af vinduesrammen og bygningen på den anden side af Stanley Dock, det ikoniske Tobacco Warehouse, som ved bygningen i 1901 var verdens arealmæssigt største bygning , og stadig er verdens største murstensbygning.
Nu renoveres bygningen til exklusive lejligheder. Her duplex-lejlighederne ud mod River Mersey.
I min lyseblå moleskine notesbog har jeg som forberedelse til turen her undersøgt, hvilke adspredelser der anbefales mest i Liverpool. Det første at gøre som turist, er at tage en havnerundfart på River Mersey for derved at opleve byens skyline og få en fornemmelse af byen.
Derfor ville vi denne formiddag på en havnerundfart og for at komme til skibet i god tid før afgang (10:00) tog vi en taxi omkring 09:30. Jeg begik den fejl at sige til taxichaufføren, at vi skulle på en River Cruise og derfor satte han os af ved Cruiser Line Terminal i nærheden af mindesmærket for heltene i maskinrummet på Titanic.
“This monument was originally intended to honor the engineering crew of the Titanic, many of whom came from Liverpool, and who bravely stayed at their posts and kept the ship’s lights going as long as possible. But the monument’s range was later broadened to include the new casualties of war — as the north-face inscription says, it is “in honour of all heroes of the marine engine room.” We are exhorted, on the south-face inscription, “to emulate their courage and devotion to duty.”
Det var fint nok at lære dette monument at kende, men vi kunne ikke finde noget billet-salg, der havde åbent. Taxicaufføren havde bemærket, at vi gik lidt fortabte rundt og ledte. Han ventede åbenbart på nye kunder her. Han kom hen til os og vi spurgte ham om dette var den rigtige terminal. Det viste sig, at vi slet ikke skulle af her, men længere oppe ad kajen, hvor the Mersey Ferries (symbol: Ferry) lægger til.
Han kom egentlig hen for at fortælle, at jeg havde betalt med en ugyldig 10-Punds seddel. Så lærte vi, at siden sidst var visse pengesedler udskiftet i Storbritannien. Han var venlig at beholde sedlen, for han skulle alligevel i banken i dag og der kunne han veksle den til en ny pengeseddel. Han spurgte ovenikøbet om vi havde flere gamle og var villige til at ombytte dem for os, fordi han skulle i banken. Meget venlig taxi-chauffør.
Vi spadserede hen ad Pier Head til terminalen, fik billetter med pensionistrabat (1 GBP hver)…
…og en oversigtsplan for sejlturen. 20 min down-stream og over til Seacombe, 10 min up-stream til Woodside og 20 min tilbage til Pier Head. Ialt 50 min som programmet lovede.
Disse sejltider får mig til at tænke på, om der er et program til perioden hvor vandet strømmer op i floden og et til når det løber ud igen.
Med gyldig rejsehjemmel kunne vi gå ned ad landingsbroen til den flydende kaj, som skibet lå fortøjet til. Det var ret langt ned, så vandet i River Mersey må have været relativt lavt.
Den væsentligste grund til at tage denne rundtur i havnen er at opleve byens skyline. Vi blev ikke skuffede og kunne allerede få minutter efter afgang tage the Royal Liver Building (lidt til venstre for midten med uret oppe i tårnet) i øjesyn.
Vi sad oppe foran ved vinduerne, men selv om vi var indenfor, var der ingen varme. Jeg manglede vores lille Fjellräv-rygsæk med siddepude i ryggen. Som sædvanligt bemærkede jeg at kulden ikke lod til at påvirke englænderne synderligt.
Igennem venstre vindue ser vi det store Tobacco Warehouse med sine 2 byggekraner på taget og til venstre for det, vores Hotel Titanic.
En anden version af Liverpool’s skyline fik vi ved vendepunktet up-stream. De røde huse i højre side er Albert Dock. Den hvide bygning, der ligner luftindtagt på en jetjager er Museum of Liverpool.
Her ser vi Albert Dock Area indfarvet med orange. Der er Beatles-museet og der skal vi hen.
Ved the Piermasters House, Inden vi kom til Albert Dock, passerede vi denne statue af Billy Fury. Engang stort rock-navn i Liverpool med en endnu levende fan-gruppe, som stadig hylder ham med blomster.
Billy Fury was born Ronald Wycherley in Haliburton Street in The Dingle, Liverpool on 17 April 1940. He first found fame in the early 1960s and is remembered as one of the most famous stars in the history of British rock and roll…
…His total record sales were on a par with acts such as Elvis, The Beatles and Cliff Richard. Billy wrote 10 songs for his first album The Sound of Fury. He was one of the few artists before the Beatles era to do this.
After suffering a range of health problems, career decline and subsequent revival, Billy suffered a fatal heart attack in January 1983 and died at the age of only 42. Today Billy’s life is celebrated through his many fans.
This statue, made by Liverpool sculptor Tom Murphy in 2003, was commissioned by ‘The Sound of Fury’ fan club following six years of fundraising and donations from fans, both members and non members, from home and abroad. It was very kindly donated to National Museums Liverpool by ‘The Sound of Fury’ as a lasting tribute to Billy, one of Liverpool’s greatest stars. It was originally displayed in the courtyard of the former Museum of Liverpool Life, before moving to its current location in March 2007.
Og jeg havde aldrig hørt om ham…
Her er vi ved Albert Dock. Beatles-museet er i den tværgående bygning for enden af dokken – og indgangen er på den anden side.
Dette er indgangen til museet “The Beatles Story”, der er i kælder- og stueetagen. Jeg havde forventet noget mere prominent, større, imponerende, så mine forventninger skrumpede for hvert skridt jeg nærmede mig indgangsdøren.
Museet indeholdt forskellige souvenirs fra epoken og en genopbygget scene, som den huskes. Gamle guitarer, nodeblade, presseudklip… Men der var snævert i gangene, små rum osv. hvilket gav indtryk af overfyldte lokaler. Gangene er jo snævre i gamle pakhuse, men hvorfor placere et museum over byens mest prominente bysbørn så mørkt og kælderagtigt?
Bedste del var efter min mening mindestuen for John Lennon, hvor Imagine-teksten var skrevet på væggen og nummeret spilledes.
Ude på gaden igen sagde Inge: “Det var en mærkelig og skuffende oplevelse”. Jeg gav hende ret, og vi var enige om, at det burde være indrettet i et meget større sted, med moderne audio-visuelle oplevelser i stort format.
Nå, vi havde ikke slentret mere end 100 m hen ad Gower Street førend en dame stak en brochure i hånden på os. Vi købte billetter…
…og satte os tilrette. Der var danskere bag os – Vi kunne ikke tale frit, som vi er vant til efter de mange år i udlandet!
Det var en 1-times tur rundt i den indre by (ad den gule rute på kortet) vi havde købt. Det passede os fint at turen ikke var længere. Turen blev meget underholdende, for damen, som solgte os billetterne og anbefalede den gule bus, i stedet for den røde, viste sig at være den levende turistguide undervejs 
Vi kørte så rundt i en time og så byens bemærkelsesværdige bygninger og parker. Her er det Metropolitan Cathedral, der er meget moderne i sit formsprog. Kirkens hjemmeside fortæller:
The Metropolitan Cathedral of Christ the King is a dramatic icon of faith, architecture, and human endeavour. An awe-inspiring landmark on the Liverpool skyline that you will not want to miss.
The Cathedral is the mother church of the Roman Catholic Diocese of Liverpool and the seat of the Archbishop of Liverpool, the spiritual leader of the whole Northern Province of the Catholic Church in England.
Fra Wikipedia kan jeg tilføje:
To distinguish it from the Anglican Liverpool Cathedral, locals call it the “Catholic Cathedral”. Nicknames for the building include “Paddy’s Wigwam”, “The Pope’s Launching Pad”, and “The Mersey Funnel”.
The cathedral’s architect, Frederick Gibberd, was the winner of a worldwide design competition. Construction began in 1962 and was completed in 1967. Earlier designs for a cathedral were proposed in 1853, 1933, and 1953, but none were completed.
Så kirken blev bygget 30 år tidligere end jeg havde gættet!
Vi kørte lidt længere end 1 time for at komme op til begyndelsen af gågaden ved Queen Victoria Monument. Så slap vi for 15 min spadseretur. Shopping-resultatet blev en bade-dragt, skjorter og et bælte til Inge.
Hjemmefra havde jeg læst, at et spisested “Leaf” skulle være hipt. Det ligger i Bold Street, så det var bare at gå lige ud fra gågaden. Her fik vi vand, falafel og dobbelte espressoer med sukker i.
Vi gik så ned til Pier Head for at købe postkort i Beatles-butikken der og kunne så tage The Fab Four nærmere i øjesyn. Det er dog svært at få et foto som dette, for selv om det er statuer, så er de meget omsværmede 
Beatles Statues: A fab new tribute at Pier Head
One magnificent waterfront, two Liver Birds, Three Graces…and now four icons joining them on Liverpool’s stunning Pier Head. On Friday 4 December (2015), a brand new statue of The Beatles was unveiled in front of the Cunard Building and directly outside the Beatles Story’s Pier Head site. The sculpture has been donated to the city by the Cavern Club organisation and will undoubtedly prove to be a must-visit location for fans across the world. The bronze statue, which weighs 1.2 tonnes, was unveiled by John Lennon’s sister, Julia Baird, and Deputy Mayor of Liverpool, Councillor Ann O’Byrne. Julia said: “I am honoured to be unveiling this statue in our wonderful city of Liverpool. “It stands in loving memory of the best band in the world; the band that leapt from the Cavern stage to world-wide recognition. “The timing reflects the 50 years since The Beatles final public appearance in Liverpool, at The Empire on the 5 December 1965. I was present at that event and am proud to be at the unveiling.”
Vi gik op i byen for at finde en taxi. Kørte med den tilbage til “Titanic”.
“It’s always 5 o’clock somewhere” og det blev det også i “Titanic’s” bar, hvor jeg gjorde bekendtskab med en Black Sheep Ale og Inge fik et gensyn med den Pinot Gris, hun drak i går.
Vi sluttede dagen med en Goat Cheese Pizza