Morgenen mandag den 16. april – Dronningens fødselsdag! Diset og gråvejr og af angst for majestætsfornærmelse tør jeg slet ikke tænke på sammenhængen mellem ens opførsel i det forgangne år og vejret på sin fødselsdag 
Lidt i 7 stod vi på fortovet i Store Strandstræde ud for Emmerys og ventede på at butikken skulle åbne. Vi stod med det halve af TV2´s nyhedshold og nogle markedsrepræsentanter, som godt kunne tænke sig en kop kaffe og lidt substantielt til maven. Overenskomstforhandlingerne var åbenbart ved at nå en løsning, og det skulle naturligvis dækkes af TV2.
Vi kom dog ind og fik bestilt morgenmad og et udvalg af butikkens rugbrød – 4 eller 5 var det vist. Dem ovre fra overenskomstforhandlingen havde ikke travlt. Ja. faktisk havde de god tid, for de vidste, at der ville gå en rum tid, før nogen ville stå frem og sige JA til et eller andet. Posen her er fuld af rugbrød, hvedebrød og hindbærsnitter, som skal med til Anglesey. Roland og Katy elsker rugbrød – måske fordi de ikke kan få det i England.
De skulle pakkes ned i kufferterne som det sidste. De tomme flasker havde jeg afleveret tidligere hos høkeren henne på hjørnet. Tilbage på hotellet skulle vi være good to go, så her hos Emmerys kunne vi spise vores morgenmad stille og roligt. Rart at sidde med Inge ved vinduet og spise grød og æg og se de morgenduelige strømme forbi 
Lidt over 10:00 sad vi i “Atelier Lounge” i lufthavnen. Køretur derud og check-in gik gnidningsløst. Eneste overraskelse var, at den sædvanlige lounge nu ikke længere havde kontrakt med KLM på grund af ombygning. Den havde denne farverige “Atelier Lounge” altså overtaget, som var lidt omstændelig at finde. Men en gang ankommet sad man som i en regnbue
Inge sidder til højre og strikker sokker med “magic loops” (jeg er endnu i skrivende stund ikke sikker på, at jeg ved, hvad det egentlig betyder i strikke-processen) og dertil passende garn. Hun mente i øvrigt, at jeg var “gamle Steen”, fordi jeg straks efter at have sikret mig en god siddeplads, hentede avis og kaffe. Jeg var altså faldet i den gamle vane fra mine business trips, men nu er jeg jo pensionist. Og her er jeg i endnu en gammel vane med min smartphone. Inge har fortalt mig at en dumbphone ikke er langt væk…
Flyet var propfuldt. Og ude i det, medens vi ventede, så jeg at der 10:32 var ankommet en email med denne korte tekst:
Hallo Steen
Hallo Inge.
Gestern ist Marlis hier zu hause gestorben.
Det var triste nyheder. Endnu en god bekendt var død. Den besked var trist at få, men gav os god tid til at skrive, smartphone eller ikke. Inden vi nåede Amsterdam havde vi forfattet en varmhjertet Beileid til Franz.
Her sidder jeg i KLM’s lounge, der findes efter UK-paskontrollen. Jeg gætter kryds-og-tværs og drikker øl. Når Inge ikke fotograferer mig strikker hun sokker og drikker vin eller får nogle skridt på skridttælleren. Vi er pensionister, måske mest mig.
Og så gik det videre mod Manchester. Inge strikker sokker, hører lydbog og om lidt drikker hun også vin Mon jeg fortsatte med at gætte kryds-og-tværs og om lidt drikker øl? Sikkert!
Lidt i 6 havde vi landing, bagageudlevering, paskontrol, gåtur til hotellet, installation på hotelværelset på 8. etage bag os. Næste skridt var hen til loungen, hvor vi glædedes over at der var helt roligt, ganske få andre gæster, så det var med helt roligt sind at vi gik til buffetten for at hente snacks, vand, øl og hvidvin.
Vi kunne skåle på en veloverstået rejse fra København og hertil.
Vi sad i al fredsommelighed her i loungen og snakkede og skrev også med Roland. I morgen skal vi spise frokost med ham i Wilmslow – det glæder vi os allerede til Ved halv 9 tiden gik vi tilbage til værelset. Jetlag!
Stort set samme udsigt ved sengetid, som da vi var her sidst.