En tåget morgen. Vindstille. Kulturens dag for os. Vi skal nemlig på rundvisning i Chr. VII’s palæ klokken 11:10 og til ballet på Det Kgl. Teater i eftermiddag klokken 15:00.
På vej til morgenmad hos Emmerys bemærkede Inge på Skt. Annæ Plads denne udsmykning på en kabel-box. Om den så har gjort kabel-boxen kønnere, finder jeg tvivlsomt, men jeg vil lade det være op til kommende generationers vurdering 
Bemærkede at de relativt unge træer på pladsen var forsynet med en grøn pose forneden.
Det er en såkaldt “treegator”. Om navnet kommer af, at den er grøn som en alligator og skal bruges på et træ, er mit første gæt. Hvad siger nettet om formålet med en “treegator”:
Vandingsposen sættes rundt om et træ, siderne lynes sammen med lynlås.
Ifyld vandet som derefter siver langsomt ud af posens bund, 5-9 timer.
Vandingspose med drypvanding.
Effektiv vanding – ingen tidsspild.
Hold jordfugtigheden i tørre perioder.
Flere vandingsposer kan sammenbobles.
Treegator kan indeholde 56 L.
Lavet af vejrbestandig materialer.
Sådanne vandingsposer er de helt nye træer på havnen i Struer også forsynet med 
Inge forlod Emmerys før mig og vi ville mødes på hotellet. Hun kom gennem Nyhavn, rundt om Skuespilhuset og tilbage på Kvæsthusbroen og lidt op og ned ad kajen mod Toldboden.
Tilbage på hotellet ventede jeg lidt og besluttede så at gå Inge i møde den modsatte vej af hendes, og kom også gennem Nyhavn. Jeg havde ikke set hende ude på Kvæsthusbroen eller da hun var gået lidt op ad kajen mod Toldboden.
Da jeg ikke var på værelset, gik Inge igen en tur – nu hen i Amaliehaven. Hun fandt den interessant med dens strenge linier.
Nå, vi fandt da hinanden og senere på formiddagen, lidt i 11, var vi på Amalienborg Slotsplads. Christian VII’s Palæ var, hvor det plejer at være, og så lige så tilknappet ud som sædvanligt. Vi skulle henvende os i museumsbutikken med vores email-billet…
…så vi kunne få de “rigtige” billetter
Halvanden times tid senere var vi igen ude på slotspladsen. Vi har ingen fotos fra rund-visningen, for det var forbudt at knipse inde i palæet. Her ude på pladsen var vagtskiftet netop var igang. På grund af dette kunne vi ikke forlade palæet via hoveddøren, men blev ledt gennem haven omme bag og ud til slotspladsen. Meget sjovt at få det at se også. Rundvisningen i palæet havde været meget interessant, for rundviseren var kunst-studerende og havde dermed en sådans indgangsvinkel til at analysere interiør, tæpper og malerier. Han gjorde det meget levende og det var faktisk en fornøjelse at være med ham rundt i gemakkerne.
Fra Amalienborg gik vi hen til Emmerys. Fik æblejuice, boller med ost, dobbelte espressos og hindbærsnitte.
Vi kender ingen af personerne på dette billede – bortset fra mig, som står langt inde i køen i Café Bournonville i Det Kgl. Teater på Kgs. Nytorv. Klokken er 14:20 og der hersker absolut kaos, fordi der er for mange teatergæster og gæster der ikke skal i teateret og alt for få til at betjene. Forestillingen begynder 15:00 (hvilket passede os fremragende) og vi er helt åbenbart hverken de eneste eller de første, der syntes, at det kunne være fint med et glas vin inden vi kastes ud i dramaer på scenen. Det lykkedes mig at få et par glas og bestille et par til pausen. Nu om dage må man tage sin vin med ind i salen. Skal vist nok hælde den om i plastbægre, men alligevel…
Min udsigt medens salen langsomt blev fyldt…
…og os, på samme tid, på 8. række parket, pladser 5 og 7
Forestillingen hed: “Spar Dame” og vi skulle iflg. teatret opleve den og blive blæst omkuld af den unge koreograf Liam Scarlett, fordi han med Spar Dame har skabt en ny, stor handlingsballet direkte til Den Kongelige Ballet. Og så er musikken af Pjotr Tjajkovskij.
Handlingen var ikke alt for svær at følge med i og for mig var forestillingen meget underholdende på grund af dens dynamik (der er nok et fagudtryk for dette, men jeg er ren amatør…). Sceneopsætningen var helt fantastisk, enkel og virkningsfuld!
Da vi kom hjem til Struer kunne vi i postkassen finde Weekendavisen med dens mening om balleten vi lige havde set. Anmelderen deler vores mening om sceneopsætningen:
“Ydermere er Spar dame visuelt en lise, der giver masser af plads til dansen. Rummet tegnes af enkelte hvide kuldeflader og isblå lysindfald. Scenografisk har Jon Morrell skabt en mobil panelramme og en vinduesvæg, der begge kan løftes og tiltes og således med få linier skabe nye rum, lige fra soldaterkaserne og spillesal til boudoir, kapel og pipcelle. Når kasernens borde behændigt stables, forvandles de til køjesenge, og den døde grevindes katafalk folder sig med et trylleslag ud til det grønne spillebord. Det er genialt.”
….
“Drama og virtuos dans på højt plan”
Minsandten om vi ikke igen, igen, igen fik aftensmaden hos Løgismose på Illum Rooftop. Det er blevet dette opholds populære aften-resto.
Tilbage på hotellet anbefalede Inge mig at pakke kufferterne – inklusive snacks og ristede hasselnødder fra Løgismose. Vi skulle jo videre næste dag og derfor ville det være særdeles praktisk og stress-dæmpende, hvis det var gjort i aften. Og de blev pakket, kufferterne!