På vej til morgenmad fangede Inge lidt julestemning. Imedens gennemgik jeg det sædvanlige morgenritual med at hente vand, skære brød og vælge en avis at kigge i. Måske ville der være noget interessant.
The Daily Telegraph havde kun noget skattevrøvl vedrørende bidragsgivere til Leave-siden i afstemningen om Brexit. Men inden i avisen var denne lille perle. Roland vil om nogle år have pas i 2 farver: Rødbede og blåt 
Efter morgenmad gik vi sammen hen til Solnedgangspladsen. Inge ville vise mig noget…
Hun ville vise mig en plakat. Den var lidt falmet, men viste badebyens vision for renovation af solnedgangspladsen. Egentlig et informativt fotografi, for vi ser den tilsandede kirke øverst til venstre, Sandmilen øverst i midten og alle skibene, der ligger uvirksomme for anker i Kattegat, medens de venter på nye fragtordrer.
Inge gik videre over Kikkerbakken og vist nok ned til det særdeles udsatte hus helt nede i havstokken…
…og jeg gik tilbage til mit improviserede atelier for at dekorere en karusselhest. Medens den tørrede, benyttede jeg lejligheden til at lakere en sten, der efterfølgende skulle udvikles videre til en hvalros 
Lakken var en ny type, og den var meget tyndtflydende og medgørlig. I den lille flaske, jeg købte, er der nok til et helt hus, forekommer det mig.
Inge kom tilbage ved 13-tiden og vi holdt en snackpause. Vi snuppede en økobar hver, og jeg toppede op med en espresso og et par brune kager, jeg i min forudseende visdom havde købt i Vesterhavsgården nord for Søndervig. Eller var det Inge, som mindede mig om, at det måske var en god idé med noget til en midt-på-dagen-snack? Det var det nok
I dag holder jeg måde med antallet af småkager, for her på juleaftenseftermiddag er der kaffe-kage-bord i pejsestuen…
Sidste år var der bla. en dejlig bûche de nöel, og det var der også i år. Også på det punkt er det godt at restauranten stadig har frankofile overtoner i sit repertoire 
Ja, vi var der til tiden. Dels for at få et godt bord, dels af hensyn til aftensmaden, der ved 18-tiden ville blive indledt. Vi fik “vores” hjørnebord og et stykke af hver af de 3 slags, som kagebordet indeholdt. Bûchen var egentlig nok, den var himmelsk og dejlig kold, men det smukke kagebord forpligter jo – og i morgen ville vi bestemt gå en tur, hvis ikke allerede i aften inden sengetid, så…
17:00 havde jeg den første hest parat. Her står den på et stykke gammelt bremserør af kobber, som vi (Carsten og jeg) havde ætset for at give det en patina. Der dannedes en masse irgrønt stof på røret, men det forsvandt ved afvaskning. Alligevel havde bremserøret fået en sympatisk patina, som passede godt til foden af teaktræ. Fødderne og “pindene” havde vi forberedt inden rejsen, så opgaven her i Skagen var at dekorere dem. 9 hvidmalede heste havde jeg med i bagagen og med en arbejdstid på 3 dage per hest, ville vi ikke komme hjem før sidst i januar – eller vi måtte nøjes med kun at få dekoreret 3 af dem i løbet af opholdet her.
Ja, helt færdig er hesten dog ikke. Meningen er, at den derhjemme skal have mindst et lag lak.
Selv syntes jeg at den blev ret vellykket og sjovt at tænke på, at den engang var håndtag på et manglebræt, sandsynligvis lavet af en pensionist på et aftenkusus engang i 1970’erne
Vi havde fået lov at vælge bord og det gjorde vi i gourmetrestauranten, for der er der ikke så mange borde, og bordene er lidt større end i den store morgenmadssal. Her er vores naboborde og jeg kan ses nederst til venstre i det højre spejl.
Der blev skænket champagne, medens vi ventede på første ret. Medens vi beskæftigede os med den, bemærkede vi et meget venligt initiativ taget af gæsterne ved et af sofa-bordene (dem langs vinduerne). Et ægtepar (som er at se i spejlene på billedet ovenfor) inviterede en enligt siddende dame hen til sig, så hun ikke skulle sidde der helt alene. Det tog hun gerne imod, og restaurantchefen blev spurgt, om det var ok at flytte tallerkener og bestik og de mange glas over. Det var bestemt i orden, for den enlige dame var restaurantchefens mor
Så vi havde champagnen i ventetiden inden første ret. Den var dog ikke lang, for inden et kvarter stod den tempererede laks med blegselleri og muslingefløde med lakserogn foran os – og i hvidvinsglasset glimtede en dejlig Sauvignon Blanc fra New Zealand.
Medens vi ventede på hovedretten, holdt Inge bla. øje med kokkene gennem pejsen og kunne annoncere, når køkkenet var parate til at “køre” hovedretten
Tjenerne måtte løbe 2 gange til hvert bord til denne ret, for først kom en tallerken med grønkålssalat med dejligt mere og rigeligt var 2 personer ved vores bord, der skulle dele den og spise den sammen med hovedretten, som var…
… Dombes af canettebryst, confit af lår, glaseret kastanje, saltbagt selleri, kartoffelkompot og skysauce med brunet smør. Meget velsmagende. Jeg har aldrig fået confit på denne måde – uden ben og skind, kun det gode kød fra lårene formet som en frikadelle.
Ja, hovedretten ser farvemæssigt ikke så spændende ud, men salattallerkenen kompenserede rigeligt.
En rød italiener var allerede skænket i det midterste glas
Klokken 20:00 “kørte” køkkenet desserten: “Kejserinderis med Amarenakirsebær og sprød nøddekurv”. Den var særdeles lækker. Havde risalamandens smag, men ikke dens “vægt”, så det var en dejlig let dessert. Den italienske perlende dessertvin passede godt til. God afrunding af aftensmaden på en juleaften
Julefesten fortsatte med gaveudpakning på værelset. Vi havde nemlig fået en lille pose med fra Boddum, som indeholdt et optimistisk julepar Det var en sjov ide ! Tak for dem, nu har vi nutidig julepynt. Hoptimister er igen blevet moderne i DK, mens vi har været væk og vi forærede sidste år Roland 2, hvoraf en var en hooligan med klaphat. Men vi er endnu ikke på omgangshøjde med England, for de 3 ialt!!
Det har været en dejlig dag, en juleaftensdag, som jeg godt kan lide den – og så er den ikke helt slut endnu, for hjemme ligger et par konvolutter fra England og venter på os. Vi fik dem, som tidligere fortalt, ikke med på turen her til Skagen, fordi postkassens lås var korroderet og blokkerede allerede dagen før afrejsen. Viceværten kunne ikke nå at få låsen repareret før senere den dag, hvor vi forlod Struer om morgenen.
Så vi har lidt mere jul at se frem til i begyndelsen af januar 2018