Den engelske avis fra igår (kommer altid 1 dag forsinket her til Gl. Skagen) havde et udtryk oppe i øverste venstre hjørne på forsiden: “Purple patch. Don’t be a shrinking violet next year”.
Det grundede vi lidt over og kom til den konklusion at vi egentlig ikke vidste, hvad det egentlig betød og ikke engang et gæt – så vi bad om hjælp.
I løbet af dagen fik vi forklaringen fra kompetent side. Katy skrev tilbage: “Not sure of the Danish word but it’s like being shy (so if you’re not a shrinking violet you’re very outgoing).” Vi havde ingen anelse om, at det var et anvendt udtryk og slet ikke, hvad det betød. Det ville vi aldrig have gættet! Godt at have de rigtige forbindelser.
Det er fra denne buffet, at jeg om morgenen forsyner os med de basale føde- og drikkevarer. Henne under billedet af Hr. Ruth er buffetten med brød og drys og kerner, og på den store i forgrunden findes juices, fransk yoghurt, fransk smør, hotellets egne marmelader, danske honninger, pålæg, ost, frugt og andet. Ude bag døren henne i hjørnet findes køkkenet, hvorfra de lune æggeretter kommer.
Ved at dreje hovedet til venstre ser vi det meste af resten af morgenmadsrestauranten. Inge og jeg sidder dog normalt til venstre for billedet her, så det må jeg vente til senere med at vise 
Inge havde ambitioner for sin formiddagsgåtur. Helt til Skagen kirke!
Julen havde holdt sit indtog i kirken. Grantræer på hver side af alteret…
… og overraskende nok for mig en julekrybbe med figurer – Helt fint, næsten som at være i en tysk kirke Gad vide, hvor de har figurerne fra og hvor gamle de er…
Det havde regnet hele formiddagen. Min tur begrænsede sig derfor krysteragtigt til omegnen af hotellet, så jeg ikke havde så langt dertil, hvis det skulle udvikle sig til dramatisk styrtregn. Min tur varede kun godt en time og blev kun på knap 5 km.
Tilbage på hotellet var udsigten nøjagtig, som jeg havde oplevet vejret udenfor, så det gjaldt om at få skruet op for hyggen – i form af en varm espresso og julesmåkager og klassisk musik på TV’et 
Og så gik jeg igang i mit “atelier” og arbejdede koncentreret indtil det blev tid til næste tillagte vane: den varme chokolade med koldt flødeskum Til højre på bordet ligger den sten, vi havde valgt som “postkort” til Knud. Nu skulle der bare skrives en hilsen på den.
Vores tidligere velsmagende møde med Brasseriets franske løgsuppe med croûton og gratineret ost fik os til at vælge den igen i aften. Og jeg valgte rødvin som Inge – brasseriets egen Cotes de Rhone: Chateau de Ruths Det havde jeg nemlig besluttet tidligere, at jeg ville, skulle jeg en gang til være så heldig at få denne dejlige suppe foran mig. Druerne bag vinen havde, som Inge sagde, fået godt med sol og den var kraftig, som danskerne kan lide rødvin – hvis min erfaring med vinudvalget i danske supermarkeder (som for eksempel Meny) kan bruges som grundlag for denne opfattelse.
Nu her, anden gang jeg fik suppen, startede jeg med den ost, der var løbet ned på ydersiden. Den er nemlig sprød og meget lækker