06:34 lettede den store flok af sorte fugle, der i aftes havde taget nattelogi i træerne uden for hotellet. Heldigvis havde de sovet godt og været stille indtil nu. Det var næsten mere, end vi havde kunnet håbe på.
Den ene af aviserne, den nationale, beskæftigede sig hovedsageligt med, at de 2 Ferrari-kørere var kollideret under gårsdagens Formel-1 løb i Singapore, og spekulerede ellers på udfaldet af det nærtstående valg.
Den anden, den lokale, tog jeg med hen til bordet. Den beskæftigede sig med at solen havde skinnet i går, da det åbenbart var Verdensbørnedag, og inden i var der en “flyer” for en af de Slesvig-Holstenske politikere, som vi havde set hænge på lygtepæle hele vejen fra grænsen og herned. Hun ser lidt bekymret ud…
På vejen frem og tilbage mellem bordet og morgenmadsbuffetten kom jeg forbi dette blikfangs-fotografi. Farvemæssigt passede det udmærket til møblementet, men idéen med det motiv netop her, nåede jeg ikke at finde en forklaring på.
Inge gik ud på sin morgentur, medens jeg pakkede kufferterne og fik dem ned i bilen, fik duggen skrabet af (uvant for os, som normalt har bilen i garage) og betalt.
Helt sydlandsk motiv, hun fik sig med hjem der.
Jeg gætter på, at hun her er henne i Grossstrasse eller dens forlængelse Norderstrasse…
Spejlingen i ruden, samt det, der fangede Inges opmærksomhed, er et muntert indtryk af shopping-miljøet og byens ældre arkitektur.
Og hun kom forbi byens Weihnachtsmuseum. Jeg kan godt lide der Nussknacker oppe på balkonen og hver dag kan han glæde sig over, at nu er der ikke så længe til, at han bliver en af hovedpersonerne i kulturlivet 
Henne på broen mellem inder- og yderhavnen bragte hun dette billede af yderhavnen med hjem. Havnen her ser lidt mere travl ud end vores hjemlige havn – men de høje siloer mangler jeg ikke derhjemme. Den ene vi har, er nok
…og her et blik ind i inderhavnen.
Og minsandten om hun ikke stødte på selve Klabautermanden, som smutter afsted foran Nordfriesisches Museum (Nissenhaus).
Verschmitzt lächelnd huscht der Klabautermann in seinem langen Umhang durch die Gegend. Ursprünglich für die Gorch-Fock-Schule in Kiel geschaffen, wurde ein Abguss vor dem Nissenhaus in Husum aufgestellt.
Jeg kender navnet “Klabautermanden”, men ved ikke, hvad det drejer sig om, så jeg kiggede rundt på nettet og blev så klog:
Der Klabautermann, Kalfatermann oder Klabattermann ist im seemännischen Aberglauben ein Schiffsgeist oder Kobold, der – meist unsichtbar – den Kapitän bei Gefahren warnt. Die Figur des Klabautermannes ist verbunden mit der Segelschifffahrt. Er hilft beim Schiffbau, beim Dichten des Schiffsdecks und treibt gerne Schabernack. An Bord macht er sich durch Polter- und Bumsgeräusche bemerkbar. Man sagt: „Wenn er klopft, bleibt er, wenn er hobelt, geht er.“ Sein Aussehen gleicht dem eines Matrosen – mit Hammer und Pfeife, manchmal auch mit Seemannskiste, mit roten Haaren und grünen Zähnen. Zeigt er sich, so ist dies ein schlechtes Zeichen. Er verlässt das Schiff erst, wenn es untergeht.
Gemäß einem alten Seemannsbrauch gehört auf jedes Schiff ein Huhn zur Abschreckung des Klabautermanns.
Selv gik jeg ud lidt over 9 og kiggede på inderhavnen, der lå helt fredeligt hen uden en eneste krusning på vandoverfladen.
Jeg mødte Inge der og hun gjorde mig opmærksom på højvandssøjlen. Vi mindedes januar 1976 – dengang boede vi i Aabenraa – og hvordan Arne gik op i stormflodssituationen. Han havde hørte radio dagen lang, i tilfælde af at hjemmeværnet skulle blive kommanderet ud for at hjælpe til på vestkysten. Jeg husker, at jeg dengang smilede lidt over, at han gik så meget op i det. Jeg var ikke klar over, hvad der egentlig truede og hvor dødsens alvorlig situationen eventuelt kunne udvikle sig. Vi sad jo højt i terrainet på østkysten 
Den øverste markering på pælen er netop den stormflod den 3. januar 1976. Senere på måneden gentog situationen sig, dog lidt mindte dramatisk.
I 1976 måltes 4,70 meter over normalen. Beboerne på Tønder-marsken og Tønder blev evakueret. En 70 tons rejekutter blev løftet op på kajen i Havneby på Rømø, mens 13 andre fiskekuttere strandede. En snes digebrud, men ingen druknede. Det blev anledningen til bygningen af det næsten 8 meter høje og 12 km lange fremskudte dige ved Margrethe Kog.
In Dänemark wurde der neuen Friedrichskoog bei Højer Sogn und der Rutebüllkoog evakuiert, über 500 kranke und alte Leute wurden aus Tønder in Sicherheit gebracht und für die 7500 Einwohner wurde wieder die Evakuierung angeordnet. Vorsichtshalber stand auf dem Bahnhof ein langer Zug bereit.
Jeg spurgte til hendes morgengåtur og hun foreslog, at vi lige tog en lille runde for at se noget af den. Og her hentydede hun til Theodor Storms hus i Wasserreihe. Han boede storborgerligt, sagde jeg til mig selv – og erkendte, at jeg egentlig kun kendte hans navn, ikke noget om ham og hans produktion
Hans Theodor Woldsen Storm (* 14. September 1817 in Husum; † 4. Juli 1888 in Hanerau-Hademarschen) war ein deutscher Jurist und Schriftsteller, der als Lyriker und als Autor von Novellen und Prosa des deutschen Realismus mit norddeutscher Prägung bedeutend war. Im bürgerlichen Brotberuf war Storm Landvogt (entspricht dem heutigen „Amtsrichter“).
Jeg kan godt lide begrebet “Bürgerlichen Brotberuf”
10:24 kørte vi over Eideren ved Tönning på vej mod Glückstadt.
En lille halv time senere holdt vi i køen foran færgelejet i Glückstadt. Nu var det spændende, om vi kom med næste færge – den næste igen ville vi helt sikkert klare. Men ville det lykkes allerede i første forsøg?
Heldet tilsmilede os og snart var vi og bilen ombord på “Wischhafen” – strategisk fordelagtigt parkeret
…og ud på Elben gik det – i det fineste vejr!
Ovre ved Wischhafen måtte vi vente på at en søsterfærge blev lastet med køretøjer, men alt var så fredeligt, som vi lå anduvet her, at det ikke gjorde det mindste.
Dette fotografi er her ikke, fordi det et et smukt billede fra en rejse – hvilket det bestemt ikke er ; mere for at dokumentere at vi fra færgen kørte tværs over til en Decathlonbutik syd for Bremerhaven. Formålet var at købe T-shirts til Inge. I begyndelsen så det ud som om vi var kørt forgæves, men ved lidt stædig søgen lykkedes det at finde de bomuldsversioner, hun godt kan lide og som i denne butik er meget billige
Vi havde været 4:15 timer undervejs og tilbagelagt 248 km…
…med højder mellem -5 og 63 meter.
Herfra kørte vi til Bremen og fik vores bestilte værelse på øverste etage på et centralt beliggende hotel, vi ikke før har benyttet. Da vi slog gardinerne fra for at glæde os over udsigten, kiggede vi lige ind i et byggeri! Vi var i værelset som den gule pil peger på. Telefonforbindelse til receptionen blev straks etableret og den uheldige situation forklaret. Den unge dame dernede (som næsten ikke kunne smile til kunderne, havde jeg bemærket ved ankomsten) forklarede mig, at egentlig skulle jeg ikke kunne høre noget, for der var jo isolerende glas i vinduerne!!! Hun antydede dermed, at jeg var lidt af en overfølsom tosse, men det var jeg ikke, for – som jeg høfligt forklarede hende – uanset hvor mange lag glas, hun mente, der var i vinduerne, så larmede rundsavene, hamrene og kranerne derovre på byggepladsen, hvor byggeriet var nået op i vores etagehøjde – og at det var meget generende.
Hun stønnede og mente, at det ville være svært at finde et andet (hotellet var fuldt), men det lykkedes og lidt efter kom congiergen for at flytte vores bagage til et andet værelse, hvor der ikke ville være forstyrrelse (det med den grønne pil) – og lidt efter kom han igen med 2 nye nøglekort. Problemet løst for vores vedkommende.
Snart efter var vi nede i jordniveau og henne i et af vores tilværelses epicentre…
Hos der Bremer Roland! Hver gang vi ser gitteret omkring ham, tænker vi på, at når Roland som lille dreng var med os herhenne, kunne han uhindret stille sig op på Store Rolands fødder Dengang var det ikke nødvendigt at have gitter omkring.
Als eines der bekanntesten Wahrzeichen von Bremen gilt die insgesamt 10 Meter hohe Rolandsstatue vor dem historischen Rathaus auf dem Marktplatz. Der Bremer Roland steht seit 1404 als Wächter für die Freiheit und Rechte der Stadt. Dabei ist er nicht nur bei den Bremern und den Touristen beliebt, die UNESCO-Experten erklärten ihn zu dem repräsentativsten und schönsten Rolandsdenkmal Deutschlands. Seit Juli 2004 stehen die Rolandsstatue und das Rathaus auf der UNESCO-Welterbeliste.
Der stod indkøb på eftermiddagens program, men vi måtte sætte prioriteterne korrekt, så første butiksdør, vi åbnede, var hos Konditorei Stecker. Ikke meget er ændret siden vi lærte det at kende sidst i 1970’erne – og det gælder også den gode kvalitet i både kaffe og kager. Generationsskifte på indehaverside har altså ikke haft negative konsekvenser
Baumkuchen mit Himbeerschaum til mig (billedet) og en valnøddekage med marcipan til Inge (Beklager, men billedet blev ikke godt). Alles war aber Bestens!
Derefter lige over gaden til Birkenstok-butikken, hvor vi havde held med indkøb af vintersandaler med filtoverbygning til os begge og et par sko til Inge.
Så brugte vi en masse tid i, stormagasinerne for at se, hvad der findes i herreafdelingerne mht. Unterwäsche, Schlafanzüge und Strümpfen. Hvor spændende! Hvor tidsforbrugende! Hvor trættende!
Og jeg købte ikke noget (men dagen idag var til orientering, så det var der ikke noget dramatisk ved).
Ligevægten blev genoprettet i Ratskeller med et glas fra Rheinhessen. Det hører sig ligesom til for os at kigge ned i kælderdybet for at få et glas vin og høre sporvognene rumle oppe på markedspladsen.
Oppe på overfladen huskede vi at købe postkort.
Sidst vi boede i denne del af byen var på et andet hotel. Inge huskede, at vi var gået gennem en kringlet gang for at komme til Böttgerstrasse. Der fandt vi en kringlet gang – og gik ind. Og der hang hele Bremens Borgerskab – dvs. de folkevalgte byrødder
Inge, altid observant, bemærkede også dette gotiske vindue i ren McIntosh-stil. Vi fandt ud af, at hotellet, vi tidligere havde boet på, nu hedder H+ Hotel. Men vi bor i dag på den anden side af Böttcherstrasse, på Atlantic Hotel, hvor vi i elevatoren havde bemærket en interessant ret på menukortet. Den ville vi prøve.
Derfor sad vi så senere i restauranten, Inge med et glas vin og jeg med en lokal pilsner i glasset.
Efter en udmærket amuse geule kom den så – en vegetarisk ret: Waldpilz-Kräuter-Maultaschen, Süd von jungem Gemüse, Limonen-Pfeffer Crème Fraiche. Meget velsmagende og i mætningsgrad lige hvad vi havde brug for. Vi var jo trods alt ikke gået hele vejen herned fra Husum
Tæppe-af-damen havde lagt 2 urtetebreve, der skulle sikre os søde drømme, men hun havde ikke taget højde for, at der kun fandtes en Nespressomaskine, og ikke en kedel…
…så jeg måtte ned omkring baren. Men hvad gør man ikke for søde drømme 
Jeg husker ikke helt, hvorfor jeg lavede denne selfie. Måske fordi vi nærmede os sengetid…
Derimod husker jeg klart, hvorfor Inges nyindkøbte Birkenstock blev fotograferet. Det var fordi hun korresponderede om dem med sin Modeberaterin på WhatsApp og havde brug for et billede
Og 22:10 fotograferede jeg denne Dingsbums: en dørstopper fra firmaet Bummsinchen. Jeg havde aldrig hørt om dette firma eller set sådan en tingest; men jeg må have bemærket den og syntes at den var smart og effektiv
Og 10 minutter senere kiggede jeg ud af vinduet og fastholdt dette motiv. Det ligner et gadehjørne i en større by – hvilket det jo også er. Jeg trak gardinet for og så blev dette godnatbilledet.