Hugh Hefner var over folden denne fredag morgen – fordi han var død. Ham og hans brug af kvinder havde Inge stærke meninger om. Jeg husker hans produkter fra mine unge år, og især, at det vist var via annoncer i hans blad, at danske mænd begyndte at finde Old Spice produkter (specielt after shave’n) eksklusive 
Jeg har ikke fået vist denne smør-leverandør. Man trykker på den grønt lysende cirkel og holder sin tallerken under, der hvor der lyses ned på bunden.
Og et stille dump markerer at smørskiven er landet på tallerkenen. Temperaturen sikrer, at det straks er smørbart uden at være “lummert”
“Ihre Tagespost” lovede samme vejr som i går, med lidt højere temperaturer. Det lyder jo meget fin, for så får vi pænt vejr at køre herfra i. Det er nemlig afrejsedag.
Same procedure… Medens jeg pakkede bil og ordnede formaliteterne forbundet med afrejsen, gik Inge sig en tur og høstede skridt på sit armbånds-aktivitets-center. På vej ud, antager jeg, bemærkede hun denne beplantning.
Den udendørs del af morgengåturen førte op forbi die Kiefernhütte. Vi ser Bad Fredeburg i midten og helt til venstre Gleidorf.
Tilbage ved hotellet fangede hun dette gode reklamebudskab!
Og så forlod vi hotellet og kørte til Schmallenberg – nærmere betegnet FALKE’s fabriksbutik.
Fabriksudsalget så ud, som jeg havde forventet… …og nej, det er ikke vores bil, der er parkeret uregelmæssigt der i højre side 
Vi holder naturligvis (når Inge er med) reglementeret på P-pladsen for besøgere.
…men det kan nok være, at jeg gjorde store øjne, da jeg kom indenfor! Butikken var som taget ud af et af de allerbedste stormagasiner og var med sandsynlighed grænsende til vished den butik i Tysklands (og måske Verdens), der havde det mest komplette udvalg af FALKE-produkter. Damen sagde, at de havde ALLE produkter repræsenteret her, måske ikke hver dag i alle størrelser…
Og jeg, som kun kender FALKE som fabrikant af meget komfortable strømper, blev lamslået over det brede sortiment både til herrer og damer.
Det blev en god start på dagen for FALKE
Næste planlagte stop var i en mindre by, en kurby, hvor jeg et par aftener før havde fundet denne café på nettet. Hvorfor denne? Jo, det skulle være et sted nogenlunde midtvejs for dagens etape, og gerne udenfor storbyerne, og gerne i en Kurort, for da var chancerne for at finde en god café alt andet lige bedst.
Ca, 15o km nord for Schmallenberg (ja, jeg fik ikke startet uret i selve Schmallenberg, så jeg rundede op) er byen Rothenfelde, hvor caféen er.
Vi bestilte en frisklavet ostemad…
…og en frisklavet skinkemad. De mente os det godt. Medens jeg ventede på at betale var Inge ude for at samle skridt til sin tæller, og hun kunne fortælle at ovre på den anden side af gaden var en café der så god ud og havde bedre udsigt. Ja, sådan kan det være svært at tolke udtalelser på nettet, hvor “vores” fik de bedste karakterer . Den overfor havde jeg i min søgning overhovedet ikke lagt mærke til…
Vores madder var OK, men et nummer for store for os, men ambienten var ikke noget at skrive hjem om. Nå, hvorom alting er, så fik vi noget mad, og var klar til næste etape på dagens rejse.
17:15 kunne Inge fra hotelværelsets balkon tage dette modlysbillede over Zwischenahner Meer, som egentlig ikke er et hav, men en sø 
.
Denne etape var på 158 km, så vi havde tilsammen kørt 320 km siden vi forlod hotellet. Det oplevedes som værende lige i overkanten og ankomst en times tid tidligere ville have været bedre – som vi var enige om, da vi evaluerede dagen den aften. Nogle uger senere, derhjemme, kom vi til den slutning, at Bremen havde været bedre for os, rent rutemæssigt og vi ville så have kunnet ordne nogle indkøb, for hvilke vi ikke havde fået afklaret købsbeslutningerne da vi var her på udrejsen.
Hotellet har sin egen “avis”, som dog ikke har et navn. Vi kunne i dagens udgave læse vejrudsigten for dagen og 3 dage frem, og at der havde været udflugt til Bremen. Der var også mulighed for at tage på bustur til Zwischenahner Moor, hvis man havde lyst til det. Den ugentlige klipning af hotellets 30000 m2 græsplæne var gjort i morges, så det vil ikke blive en gene for os under vores korte ophold her …og så meddeltes det også at hotellets sol-produkter solgtes med 15% rabat. Solbadesæonen er vel også forbi…
Set fra Inges fotoposition på den nyklippede græsplæne stikker min hårtop lige akkurat op over balkongelænderet. Gad vide, hvad jeg har travlt med?
Inge vendte sig om, gik lige ned til hotellets bådebro og fotograferede denne fredelige scene.
Til den anden side lige så fredeligt.
Og så lige et drej til den anden side, lidt mere end da hun fotograferede i retning af lystbådehavnen: Hotellets strandvogne – kan man mon kalde dem “Mobile Umkleidekabinen” ?
Nej, det er Sauna-Strandwagen! Det var vist Inge, som havde læst denne lille annonce i hotellets “avis”. Annnoncen fortæller også, at nøglekortet til hotelværelset er nødvendigt for at komme til “stranden”.
Aftenens menu…
Efter den udmærkede salatbuffet (her starter man med den) fik Inge Kräuterkartoffelstampf ohne gebeizter Entenbrust…
…og Friesische Krabbensuppe mit Safran (Krabben = rejer) til mig.
Inge valgte kødet fra igen, og fik sig en portion Safran-Erbsen-Risotto.
Jeg tog hele pakken med fisk : Souffliertes Fischfilet in Wermutschaum mit muntem Gartengemüse und Linguine.
Jeg havde udsigt til smukke Inge, og hun havde til gengæld en smuk udsigt til en stor tegning på væggen bag mig. Den var virkelig interessant og valør-forskelle var lavet med blyant. Ingen laveringer…
Inge valgte dessert uden for menuen: Rote Grütze eller Waldbeeren mit Vanilleeis.
Jeg havde heller ikke lyst til en dessert med mascarpone, så jeg valgte en kugle is med flødeskum…
Jeg flottede mig med en digestif – en Obstbrand fra Schwarzwald.
På vej fra restauranten til værelset kom vi forbi dette “juletræ” af kronhjortegevirer – lige noget, tror jeg, for vores jægerven nede på heden