Inge var ude allerede 07:15 i det dugvåde (eller var det resterne af natteregnen 
) græs…
Og herinde skulle hun spise morgenmad klokken 8 – det er nemlig hotellets afdeling med restauranter.
Inge må have haft fornemmelsen af at være i Verdens centrum, da hun kom forbi dette vejskilt
Og lidt senere havde hun nogle zen-øjeblikke på hotellets “Strand”.
Inges rundtur endte billedmæssigt her på hotellets Steg. Rent zen at sidde her lidt, hvis ikke det var for den våde bænk 
A propos de foregående 2 billeder, så informerede hotelavisen om, at hvis man som halvpensionsgæst ønskede at indtage aftensmaden nede på hotellets strand eller på deres Steg, så var det sandelig muligt i dag formedelst 31 Euro/time så længe opvartningen varede, dog skal der betales for minimum 2 timer. Samtidig fortalte vejrudsigten, at aftenen ville blive overskyet og regnfuld Men morgenen ville blive med tåge og sol og midt på dagen med fuld sol. Det passede os vældig godt…
…for 11:30, sådan ca., holdt vi i fuldt solskin med motoren slukket ved næste milepæl…
…Lübbertkai i Cuxhaven. Næste etape skulle nemlig sejles!
Men først om ca. 1 time, så der var rigelig tid til at kigge på de maritime omgivelser. Det ligner “Butterfahrt”-skibene til Helgoland ovre på den anden side. Ja, og så et fyrskib.
Når vi kiggede tilbage på, hvorfra vi kom, så vi die HAPAG-Hallen, som nu er under Denkmalschutz fordi disse bygninger er intimt forbundet med de store udvandringsbølger i 1800-tallet.
Nach dem Übergang des ehemals hamburgischen Hafenteils in Cuxhaven (Amerikahafen mit Steubenhöft und Hapag-Halle) auf Niedersachsen gab es vielfältige Überlegungen zur weiteren Nutzung der historischen Anlage. Seit 1999 gibt es den Förderverein Hapag-Halle e. V., der im historischen Passagierterminal Führungen und Ausstellungen zum Thema Auswanderung und Passagierschifffahrt durchführt.
Im Empfangsgebäude Steubenhöft gibt es die Rahmenausstellung „ABSCHIED NACH AMERIKA“, die den Besucher über den Überseepassagierverkehr von Cuxhaven aus seit 1889 informiert.
Im Bereich der Passagierschifffahrt hat es in demselben Zeitraum gravierende Veränderungen gegeben. Die Kreuzfahrten wurden 2002-2005 durch den Betrieb der letzten deutschen Englandfähre, die von Hamburg hierher verlegt wurde, ergänzt. Leider musste auch diese ihren Betrieb wegen der Konkurrenz zum Flugzeug einstellen. Ebenfalls eingestellt sind seit 2013 die Kreuzfahrten. Hier hat sich der Hafen Hamburg als starker Magnet erwiesen, der diesen Verkehr an sich gezogen hat. Ersatz für den Verlust beider Verkehre ist seit 2015 die Wiedereröffnung des Fährverkehrs über die Elbe nach Brunsbüttel. Die bis zu 10 Abfahrten täglich haben den Betrieb am Terminal und auch im Empfangsgebäude Steubenhöft mit seinen Ausstellungen deutlich belebt.
Her står katamaranfærgen ud af havnen for at sejle sine passagerer til Helgoland, som det vil anløbe 12:15.
Her ankommer “Grete” med bovporten allerede på vej op. Måske nødvendigt, fordi om 16 minutter skal den allerede afsted – med os og bilen ombord. Passagerer uden biler står på række til venstre i billedet – parate til at springe om bord ved første lejlighed. Jeg tænkte, om det ville udvikle sig til et kapløb (for at komme til de eftertragtede pladser) mellem dem og os, og var spændte på, hvem der ville vinde.
Vi fik det bord, vi gerne ville have og Inge gik ud på agterdækket og tog dette billede 12:32, aå man må sige, at afgangen var præcis.
Og 2 minutter senere var vi allerede godt på vej ad Elben – mod strømmen, forstår sig
Elben er bredere end jeg normalt forbinder med flodens navn, så jeg læste lidt på nettet:
Neden for Hamborg ved Blankenese er alle armene atter forenede, og strømmen er blevet omkring 3 km bred. Derfra udvider floden sig stadig mere og mere, og ved Cuxhaven, hvor den udmunder i Nordsøen, er den 15 km bred. I den nederste del af sit løb optager Elben en mængde små tilløb, således i højre bred Bille og Alster (ved Hamborg), Pinnauog Stør, i venstre bred Oste. Allerede oven for Hamborg begynder på begge bredder det rige marskbælte, som ledsager floden indtil mundingen.
Højvandet, der ved Cuxhaven er ca. 3 m høj, ved Hamborg ca. 1,8 m, når forbi Hamborg helt op til Geesthacht, i alt 165 km.
Gemessen an der Größe ihres Einzugsgebietes von 148.300 km² liegt sie für Mitteleuropa gemäß Liste der Flüsse in Europa an vierter Stelle hinter der Donau, der Weichsel und dem Rhein, gefolgt von Oder und Memel.
…og så var vi ved at være fremme…
… – og dermed klar til sidste etape af dagens rejse 
Og her endte dagens rejse klokken 16:15.
…efter 6 timers kørsel og sejlads, hvor vi tilsammen tilbagelagde 272 km.
Undervejs havde vi lyttet til denne underholdende e-bog.
Og inden der var gået et kvarter havde Inge allerede fundet vej ned til stranden og her fotograferet over mod Okseøerne i Flensborg Fjord
Imedens fik jeg arrangeret kufferter – bilen kørte congiergen i garagekælderen (da vi ankom var der ikke frie pladser foran, så det var den komfortable løsning) – og læst die Begrüssung fra personalet. De husker, at vi har været her før
Og det var mit gensyn med Flensburger Förde. Hotellet har wellness-faciliteter, derfor giver det første blik her indtryk af, at det er et sanatorium, men alligevel ikke så meget, for almindeligt påklædte er markant i overtal. De lader til at nyde solen
Og så blev klokken mindsanten også 5 her på disse længdegrader og jeg kunne nyde gensynet og -smagen af en af mine favoritpilsenere: en “Flens”, som tjeneren på “Die Seekiste” i Sankt Peter-Ording kaldte den.
Jeg gjorde dette lille skitsekrimskrams fra forleden færdigt inden aftensmaden.
Og 2 timer senere kunne jeg genglæde mig over samme pilsener. Inge huskede en rosé og fik bestilt den. Hun var vist også tilfreds. Vi sad sammen med hønsene i brasseriet
Hvis jeg husker korrekt, så bestilte Inge sig Tagliatelle mit Sommertrüffeln, Frühlingslauch, jungem Spinat und gehobeltem Parmigiano Reggiano. Hun var vist meget tilfreds.
…og jeg valgte en af brasseriets 2 Klassikere: In Rotwein geschmorte Holsteiner Rinderbacke mit Schneidebohnen, Kräutersaitliningen und Polles Rissolees. Så mør, så min far ville have sagt, at kødet kunne spises med sugerør
Tusmørket var ved at være der, da vi rejste os fra måltidet for at tage “desserten” i baren.
Vi havde ikke appetit til desserterne fra kortet, så Inge fortsatte med Rosé og jeg med min “Flens” og bestilte en Obstbrand fra Schwarzwald til at gøre den følgeskab.
Oppe på værelset fotograferede Inge hotelkunsten, der flankerede sengen.