Ja, dagsordenen for denne mandag var helt enkel. Den stod på “forretningsrejse” til Harrislee og derefter hjem over Aabenraa, hvor jeg skulle sætte Inge af, så hun kunne shoppe der, medens jeg aflagde et kort besøg hos Annemie, som desværre ikke har det godt.
Jeg havde lidt travlt med at komme hjem, for jeg havde bestilt et “fadøls-køleskab” og det var sidste dag, jeg kunne hente det ved pakkeudleveringsstedet.
Hvis ikke jeg var den allerførste gæst i restauranten, som kom for at spise morgenmad, så var jeg blandt de første 
– og kunne ugenert fotografere og vælge et bord ved vinduet.
…ikke at udsigten var specielt charmerende, for det var gråvejr derude – men på den positive side talte, at det var gråvejr over Flensborg Fjord – og ikke en hvilkensomhelst fjord – og så kunne vi se over til det gamle kongerige 
Nu har vi prøvet at spise morgenmad nogle gange her, så vi var ikke skræmte af buffettens mangfoldighed. Dog skulle der kigges nærmere på forskelligt…
…for eksempel Dim Sum, som jeg aldrig havde hørt om før. Jeg spurgte kokken, som venligt forklarede, at det var kinesisk mad med ris og fisk, eksempelvis rullet ind i tang.
Dim Sum er et let kinesisk måltid, der ofte bliver serveret med kinesisk te. I Kina og andre lande med stor kinesisk indflydelse, spiser man måltidet fra morgen til frokost. Dim Sum består af et bredt udvalg af små retter, der er lige fra sødt til saltet. Det er ofte en kombination af kød, grøntsager, havdyr og frugt.
Begrebet Dim Sum er en kantonesisk frase, der bogstaveligt kan oversættes til: “det, som rører ved hjertet” (dvs. bestil efter hjertets lyst). Når man i Vesten taler om Dim Sum, er det som oftest de varianter, der kendes fra det kantonesiske køkken, man har i tankerne
Nu, hvor jeg har kigget på nettet, forestiller jeg mig, at der egentlig var 4 forskellige småretter i bambuskurvene. Næste gang må jeg have løftet på dem alle og smage mig frem.
I denne afdeling valgte jeg hotellets Birchler Müsli, som i denne version indeholdt skovbær. Og ja, jeg mente, at det skrives Bircher Müsli, og det gør det også – forstået på den måde, at begge skrivemåder findes på nettet. Jeg hælder dog til Bircher, fordi, som det gode tidsskrift Essen & Trinken (som vi købte engang i vores Bremen-tid) er retten opkaldt efter Oskar Bircher-Benner…
Die Geschichte des Bircher Müslis
Das klassische Bircher Müsli stammt aus der Schweiz und wurde um 1900 vom Arzt und Ernährungsreformer Maximilian Oskar Bircher-Benner als schonende Diätkost empfohlen. Er verwendete für sein Bircher Müsli über Nacht in Wassereingeweichte Haferflocken, die er mit etwas Zitronensaft und Kondensmilch vermengte. Kurz vor dem Servieren rieb er einen Apfel hinein, so dass dieser sich vor dem Verzehr des Müslis nicht mehr braun verfärben konnte.
Doch Bircher-Benner hat sein Rezept nicht selbst erdacht, vielmehr soll ihm auf einer Bergtour eine Alm-Hirtin das Bircher Müsli serviert haben – so wie es in der Schweizer Alpen-Region bereits seit Jahrhunderten üblich war. Noch heute gilt Bircher-Benner als Wegbereiter einer vollwertigen Ernährung.
Den opmærksomme læser bemærkede sandsynligvis, at der på bordet i det næstøverste billede i denne dags afsnit lå et eksemplar af Flensborg Avis. Kort tid efter at billedet var taget, lå avisen på vores bord. Jeg syntes, at det var interessant at kigge et eksemplar igennem – og især var jeg lidt imponeret over deres slogan “…vi gør Danmark lidt større”.
Jeg måtte huske at få noget stamina til rejsen og spurgte morgenmadskokken om han ville lave mig et Spiegelei til mig. Det ville han gerne, endda meget gerne, for han lavede 2 til mig!
Og så var det yderligere information til gæsterne, som jeg satte pris på, for hvis jeg i en TV-quiz var blevet spurgt, hvordan byens navn skrives på dansk, så havde jeg fejlet. Jeg ville have skrevet Glücksborg – altså på Plattdeutsch
10:23 svingede vi ind til målet for vores lille “forretningsomvej”. Indkøbene gik ret hurtigt for vi ved hvor hvad er og der var ikke så mange kunder på dette tidspunkt. Denne gang købte jeg specielt en snes forskellige øl fra Flensburger Brauhaus – heriblandt min favorit Flensburger Pilsener.
Medens vi kørte på den gamle hovedvej 10 ringede jeg til Annemi og aftalte et kort besøg, og da vi var midt i Aabenraa satte jeg Inge af og fortsatte. Inge gik målbevidst op i gågaden, på jagt efter ganske bestemte sager. Bemærk hvor flot vejret var lige på det tidspunkt.
Altid meget observant, som hun er, bemærkede Inge at kloakdækslerne har byens våbenskjold med de 3 makreller
Efter mit korte (kun 10 minutter) besøg hos Annemi, som havde hjemmehjælpen på besøg, kørte jeg igen og mødtes 5 minutter senere med Inge hos Fru Geest. Jeg kunne så berette hvordan det ikke stod godt til med den gamle dame og overbringe hendes gode hilsner til Inge, medens vi ventede på at kaffen skulle brygges og bollerne med ost laves, inden det gik videre hjemad.
Vi fortsatte med at lytte til denne muntre fortælling. Blev dog ikke færdig, så der er noget til vi skal på længere køretur næste gang.
Ca. 15:30 var vi hjemme…
…og kunne konstatere, at der var foregået et eller andet med projektet dernede, medens vi havde været bortrejst
Bilen blev tømt, jeg kørte op efter mit køleskab og så havde vi tid til at lukke for rejsen og snuppe en kop kaffe på terrassen