05:03 knipsede jeg dette morgenbillede – og gik straks igen hen under dynen 
Der var 3 timer til morgenmad…
Halvanden time senere var jeg igen ude på terrassen og drejede telefonen til venstre (mod nordvest) op mod Dorf Tirol og bag byen den 2628 meter høje Rötlspitze, der selv har Texel-bjergene som baggrund. Det er da en dejlig udsigt at begynde dagen med.
Inge blev på sin før-morgenmads-tur i haven oplyst om, at der på det tidspunkt var 18 grader C i skyggen. Det dejlige ved at være her midt i juni – i forhold til august, som vi har prøvet – fordi nætterne er relativt kølige.
Og her har vi hotellet set fra rosenhaven. Vores værelse er på næstøverste etage midt i, hvor balkondøren står åben. Morgenmad spiser vi på taget af hotelfløjen til venstre.
Inge mødte denne romantiske ikon. Selv om jeg ikke er katolik, synes jeg at disse små påmindelser om Bibelens grundlæggende budskaber, der findes rundt om – selv langt ude i skoven eller højt oppe i bjergene – er meget sympatiske.
Jeg var blandt de allerførste – hvis ikke den første – i restauranten og kapitaliserede på min erfaring høstet i går – i solsiden på den anden side af taget – og valgte et bord i skyggesiden på vestsiden…
…og havde fornøjelsen af at foreslå dette bord til Signora Mardal 
Lige om lidt går Inge til venstre ud på terrassen og der er hendes plads med ryggen til det midterste af de 3 vinduer vi ser bag søjlen.
Her et kig ind gennem disse vinduer, hvor Inge overvejer hvilken frugtmos, hun vil forskønne sin morgenyoghurt med.
Inde i “drivhuset” sørgede vandfordampning for at holde temperaturen nede. Med mellemrum sprøjtede dyser i loftet en aerosol af vand ud, som hurtigt fordampede og brugte varme i processen. Ganz einfach!
Irmas Morgenbote havde på toppen af forsiden et billede fra et af de 2 pool-områder og beskæftigede sig hovedsageligt med emnet “Die erste Whisky Destillerie in Italien”.
Ofte er der nogle opbyggelige ord et sted i sådan en hotelavis. I dag havde Irma fundet et Spruch af forfatteren til “Den lille Prins”. Og ja, det er jo rigtigt, og måske giver det nogle gæster mod på at prøve noget, der ligger udenfor de normale hverdagsrammer og den personlige selvopfattelse
Og på bagsiden en samling fakta. Blandt andet om nydelse, hvor vi lærte, at vi ikke kendte til de 3 mest typiske brødsorter i Tirol. Vi kiggede lidt nærmere efter, da der næste gang skulle skæres brød fra brødbuffetten, men jeg husker ikke, at vi blev meget klogere…
Jeg havde i aftes fået gang i min nye aktivitetsmåler, som jeg betegner som min nye plageånd. Den informerede mig om min øjeblikkelige puls, og hvad gennemsnitspulsen var…
…og med et stryg af pegefingeren fik jeg at vide, hvordan min puls har været i de sidste 4 timer. Så jeg kan se, hvornår jeg kom ud af sengen og/eller om jeg har haft mareridt i den periode
Merans butikker i den centrale og gamle bydel åbner normalt klokken 10, og nøjagtig på det tidspunkt gik vi ind på Der Steinerner Steg / Ponte Romano…
…over floden Passer, der giver os en tørskoet mulighed for at komme ind i byen. Her har vi gået mange gange på tidligere besøg.
Den gamle dør i bymuren, hvis overligger i årenes løb er blevet moderniseret med utallige brugte stykker tyggegummi. Gad vide, hvornår det første er blevet sat på, og af hvem…
Efter 2 timer ind og ud af butikker blev det tid til en Eiskaffee. Den bestilte vi i den italienske restaurant Giardino ved siden af Kurhaus Meran og fik den serveret i blå glas – det var første gang, vi havde oplevet det! Herfra kunne vi se promenerende på Passer-Promenade Meran og vurdere, om herrernes shorts var akceptable eller ej. De fleste var ikke
Vi havde fået købt magnet til tavlen derhjemme, fået spurgt på en plastikkat med batteridrevet hale (den ville evt. komme til butikken på fredag, så vi skulle kigge forbi senere), forgæves kigget efter en ikke for tyk ulden trøje til Inge (til brug derhjemme, naturligvis)…
Vi snuppede os lidt fra frokostbuffetten, og Inge gik en tur derefter medens jeg kiggede på kort for at lave en rute til Grödnertal i Dolomitterne, hvor der findes flere træsnitter-firmaer. Dem ville vi gerne besøge igen.
Vi gik igen hen til Mösl for at få en drink i haven under de skyggefulde træer. Det lykkedes at få et bord, under den forudsætning, at vi var væk 19:30 for fra da af var det reserveret.
Tilbage på hotellet checkede Inge aviserne. Den schweiziske kunne fortælle at 20-30% af de amerikanske shopping-malls står til at lukke på grund af internethandelen og avisen mente, at Macron kunne vinde valget.
Bunte havde helt andre prioriteter med hensyn til at informere de ærede læsere
Så blev det spisetid. I går viste jeg ikke noget fra salat/antipasti-bufffetten. Det gør jeg så her. Blandt det store udvalg snuppede jeg marinerede grillede champignon, marinerede løg, kartoffelsalat, gulerodssalat, rødbeder, små buffalo-oste og rejer
Og så var det, at vi blev præsenteret for en anden type koldskål, end den tradtionelle kærnemælksbaserede danske version. Her serveredes, jvf. vores valg i morges Birnen Kaltschale mit Gartenmünze. Smagte vidunderlig!
Aftenmenuen så i øvrigt således ud. Til næste ret havde vi valgt…
Bärlauchknödel mit Fondutacreme. Et helt lille kunstværk, der endda kunne spises og som smagte godt. Knödel kan variere meget i kvalitet – her var vi i toppen!
De gratinerede asparges og hvad jeg hentede fra ostebuffetten, har vi ikke billeder af, men…
desserten: Variation von der Valhrona Schokolade mit Amarena Kirschen, fik vi med. den smagte ganske dejligt. Ingen tvivl om, at her var kirsebær med i spillet, i en duet med god chokolade
Gårsdagens duo med kontrabas og knapharmonika havde endnu et afsnit i deres underholdningsprogram. Det lyttede vi til indtil vi mente, at vi måtte op på balkonen…
…hvor vi lod natten falde på.