06:34 kiggede jeg ud af vinduet. Papfrøen var der stadig og vejret lignede noget, der kunne blive vådt. Jeg er glad for, at der er metadata på mobiltelefonens fotografier og benytter måske for tit de nøjagtige tidspunkter, hvilket i sig selv ikke er vigtigt – dog er det relevant for morgen- og aftenbillederne, synes jeg 
1 time senere – igen denne timeinddeling af dagen – var Emmerys åben og vi kunne få morgenmad. Det var dejligt med den lille gåtur derhen. I dag fik Inge Matcha-te og vi fik også en omgang grød. Vi havde nemlig et kagemøde senere på dagen, så det var med ikke at spise for meget…
Men en croissant skal jeg altid have, når der er mulighed for det. Mit croissantspiseri serveres i sort/hvid, inspireret af vinotheket lige over for, hvor vi mødte den italienske optiker – som billede på væggen – da vi fik vores dejlige vin inden den ikke så rosværdige aftensmad i går aftes. Som sædvanlig sad vi ved vinduesbordet og kiggede ud på menneskers travle morgenvaner, så som at gå ind til Emmerys og købe og tage morgenmad med hen på arbejdspladsen, hvor den så bliver spist i arbejdstiden. Men der er også en masse renovering i gaden og der skal der en masse planlægning til, for at få logistikken til at afvikles korrekt. Også det er interessant at følge. Livet flyder bare forbi, mens vi sidder og spiser morgenmad.
Vi gik tilbage til hotellet via Amalienborg – at bo så nær forpligter til et lille besøg! – som Inge…
…tog dette billede af. Meget formelt billede, der gør arkitekturen ære på en grå morgen. Samtidig fik vi også lige nogle ekstra skridt på “plageånden” – dejligt at få rørt sig igen efter efter at have siddet og guffet henne hos Emmerys.
Da vi 1 time senere igen gik op gennem Store Strandstræde, bemærkede jeg reklamerne på denne varebil med polsk indregistrering. Her annonceredes rengøring i hjemmet, firmaet og munden. Sidstnævnte aktivitet skal dog foregå i Polen
Efter at have været i butikker, skulle vi møde en Rubinsteinkage hos La Glace og den eneste tid vi havde til det var her sidst på formiddagen.
Den blev serveret 11:15 – altså sad vi her i hjertet af København til formiddagskaffeslabberas og smagte den kage, som Arne var kommet til at kunne lide efter at jeg var flyttet hjemmefra. Jeg mindes ikke i min barndom at have set Rubinsteinkage derhjemme – faktisk aldrig. Dette er mit første møde med kagen Jeg fik den også fotograferet og sendt til min søster, det var jo hende, der havde fortalt mig om min fars yndlingskage. Kagen var overraskende god og virkede let og jeg sendte et par tanker ud i universet til min far.
Vi løb ud og ind af butiksdøre et par timer – så måtte vi også have noget stimulerende. Vi valgte et af Charlottes favoritsteder: Hafnia. Havde vi ikke fået det anbefalet, var vi nok aldrig gået ind sådan et sted. De små hygiejnebevidste nakkehår havde rejst sig mere end 15 skridt fra indgangsdøren 
Men man får gode øko-varer derinde. Deres juices er gode med power-shots af ingefær i, og deres falafel-sandwiches smager godt og er mættende. Og så overskred jeg – på Inges opfordring – en tærskel og købte romkugler to go! Og hvorfor nu det. Jo, sidste gang vi var på stedet havde en af de unge hjælpende ånder i restauranten anbefalet mig dem, da jeg trængte til noget sødt, men jeg krængede mule og Inge mente at her var de nok helt anderledes end jeg husker fra min barndom. Inge kunne ikke huske dem fra sin barndom. Vi fik først spist romkuglerne da vi kom hjem igen, og de var overraskende sunde og smagte af rigtig rom. Ikke som i min barndom, hvor de blev lavet af gammelt wienerbrød rørt med romessens og et eller andet til at binde snasket sammen. Både smagen og konsistensen fandt jeg dengang så vederstyggelig, at jeg i alle de mellemliggende år ikke har spist en eneste.
Romkuglerne blev jo parkeret på hotellet og vi spadserede op langs kajen. Vi er ikke i København uden at kontrollere om Rigets Flag nu også er, hvor det skal være og det glædede os at se det veje flot mod den grå himmel.
Og så var det, at vi bemærkede, at en lille vandflyver var ved at lande! Det havde vi aldrig oplevet heroppe bag Løgismose.
Den havde en lille anløbsbro, som passagerne steg ud på og gik op ad landgangsbroen til P-pladsen bag Løgismose, hvor et par taxier ventede. Et skilt fortalte, at dette her var Århus-København forbindelsen Så lærte vi at sådan en rute eksisterer, men det er nok en vi ikke får brug for.
Nu var vi ikke så langt fra hende, så – selv om vi ikke manglede skridt på aktivitetsmåleren – gik vi op og hilste på. Den idé var der som altid også andre, der havde fået Når man tænker over det, så er det fantastisk at havfruen kan trække så mange turister til. Det tror jeg ikke, at nogen havde regnet med, da hun blev lavet.
19:30 havde vi en aftale på Christiansborg og efter en drink på Kongens Nytorv begav vi os derhen. Igen en dejlig gåtur og vi fik også hilst på Absalon, som “ta’r hjelmen af og siger goddag, goddag, goddag”.
Sidst vi var her, var det ravnesort nat. Derfor benyttede vi os i dag af lysere tider til at gå helt op i toppen af tårnet, da vi var lidt i god tid…
…og blev belønnet med udsynet over byens tage hele vejen rundt. Selv om vejret var gråt, var der alligevel en god udsigt og det er som om byens farver bliver mere tydelige i gråvejr.
…og så fik vi besøg af Marie, som havde fundet tid i sin travle kalender til at mødes med os i “Tårnet” og det var endda med kort tids varsel – vi havde først fået aftalen i orden i formiddags. Det var vi glade for og det var interessant at høre om hendes professionelle tilværelse. Der var jo et par ting hun skulle lykønskes med, specielt den nye titel “Frau Doktor” Marie kom med den fremragende idé at vælge to forretter og det gjorde vi også, da det var det vores smagsløg havde lyst til.
22:05 tog vi elevatoren ned – Kongeelevatoren! Sammen med die Frau Doktorin. Men da vi forlod restauranten snakkede vi lidt med en tjenende ånd i Tårnet, der kunne fortælle os om hvordan det blev til en restaurant og hvordan det tomme rum før var fyldt med forskellige skulpturer og lignede – fra Christiansborg hvis jeg husker rigtigt.
Marie fandt mirakuløst, syntes jeg, sin cykel i fuld funktionsdygtig stand og dog der var problemer med baglygten, men den kom i orden. Hun fortalte også, at en eller anden tosse havde stjålet ringeklokken. Hvorfor stjæler man en cykelklokke? Vi fik også at vide, at det var en historisk cykel, for det var den, som Christian benyttede, da han på sin “eremitcykletur” kørte ned til Marie mens hun studerede i Homburg. Hun fik et ordentligt kram af fasteren og begav sig gennem den regnvåde by hjem til Nørrebro. Det var en dejlig aften og som altid glædeligt at være sammen med Marie. Tak Marie for at være parat til at være sammen med os med så kort varsel.
Vi gik tilbage til hotellet. Operaen havde som sædvanligt masser af lys tændt. Det har den ofte, selvom der intet foregår derovre. Havnebådene sejlede frem og tilbage, men om der var en forestilling i aften, anede vi ikke noget om. Vi var rejst herover med relativt kort varsel og havde ikke fået undersøgt, om der var nogle forestillinger
Nede på den renoverede Kvæsthuskaj var der derimod forestilling i form af etableringen af et meget langt telt – vi gættede på, at det havde noget at gøre med den kommende weekends sportsbegivenhed i byen: Københavns marathons!
Klokken var blevet 22:45, så vi lod dette billede blive godnatbilledet for i dag.