06:38 blev morgenbilledet taget. Endnu mennesketomt dernede, men jeg havde dog hørt nogle flittige morgenløbere.
Og nu var det helt tydeligt, hvor langt teltet på Kvæsthusbroen er. Næsten som en Waschstrasse i Tyskland, hvor biler kører ind i den ene ende og passerer forbi forskellige vaskefunktioner inden de kommer skinnende rene ud i den anden.
Efter morgenmad hos Emmerys gik vi tilbage via Amalienborg og bemærkede der, hvordan en garder uden bjørneskinshue gik rundt med røde kapper og drejede skilderhusene om, så åbningerne vendte ud mod slotspladsen. Helt hvad der skete her, ved jeg ikke 
Er Dronningen kommet hjem fra Fredensborg, hvilket kræver gardere på post, hvilket igen kræver korrekt udstyrede skilderhuse? Rent gætværk, jeg har jo ikke været garder, jeg har ikke garderhøjden…
Midt på dagen mødtes Inge og jeg hos La Glace til en lille kop kaffe. Inge valgte en kanelsnurre og kunne glæde sig over, at den var 1000 gange bedre end den jeg for flere år siden prøvede at lave efter Meyers Store Bagebog. Selv skulle jeg ikke have noget substantielt, for en frokost med en gammel kollega ventede om en times tid hos Cap Horn i Nyhavn 
, men jeg smagte da Inges snurre og den var god….
14:30 var Inge på spadseretur langs kajen og bemærkede denne privatbåd, der ville fylde det halve af den gamle fiskerihavn i Struer…
…og bemærkede en mindre forsamling på kajen ud for A. P. Møllers kontorhus. Inge havde hørt, at skoleskibet “Danmark” skulle komme hjem idag og checket tidspunktet, så det var ikke vanskeligt at gætte på, at her var forældre og søskende og andre pårørende til besætningen, der havde været undervejs i Caribien siden februar.
Lidt længere oppe stod et sangkor og arbejdede på at få stemmerne på plads.
…og 15:00 præcist var “Danmark” ud for, hvor Inge stod. Et flot syn! – og jeg ville ikke kunne kvalificere til en tur, for at stå deroppe på et reb er ikke lige mig
Et vældig godt billede Inge fik i telefonen her. Skibet til venstre, dets mål til højre hos den ventende forsamling på kajen og Operaen i baggrunden til at fortælle, hvor vi er – og så mågen, der runder den maritime stemning af.
“Dannebrog” var helt inde i havnen for at vende og i den tid kravlede de unge mennesker ned fra master og rær for at stille op på dækket. Dannebrogsflagene viftes der ivrigt med på kajen.
Da jeg så tidspunktet på dette billede, kunne jeg ikke forstå hvordan HKH Prins Joachim i løbet af mindre end 2 minutter kunne komme op på kommandobroen med familie, journalister osv. Inge fortæller, at de var blevet sejlet ud til “Dannebrog” lidt længere oppe i Øresund – vist nok Vedbæk Havn – for derefter at sejle med ned til Toldboden. Billedbladet kunne i næste udgave fortlælle at det havde været en “stor oplevelse for småprinsen og -prinsessen” 
Sangkoret kom ombord og de sang “I Danmark er jeg født” og “I skovens dybe stille ro” og vistnok et par sange mere, som Inge ikke husker, men hun fortalte at det hele var meget emotionelt, både for folk på kajen og dem der var ombord.
På kajen stod en skinnende ren Krone 16 med en chauffeur – iklædt som en ismand om søndagen – og ventede på de kongelige. Så kan man gætte på, om det var for at køre dem de 300 meter hen til Dronningen på Amalienborg eller hjem til den nordlige forstadsvilla
HKH skulle naturligvis som den første gå fra borde – rangordenen opretholdes – og som en speciel gestus var gasterne stillet op så de dannede en korridor gennem tilskuermængden.
Ved 4-tiden trængte Inge – efter denne formelle forestilling – at sidde ned og få sig noget. Det blev til et stykke mazarinkage og et henkogningsglas vand hos “Toldboden”, der i anledning af det gode vejr havde god søgning.
16:20 var jeg selv på vej op ad kajen for at mødes med Inge. Min frokost var forløbet ganske fornøjeligt og velsmagende, så jeg var i fin form…
…og kunne få mig et henkogningsglas fadøl
Vi havde aftensmadsmøde med Ragnhild på en restaurant, vi ikke havde prøvet før: Cantina i Borgergade. Hun fik, hvis jeg husker korret, en risotto med trøffel – og Inge og jeg valgte pizza af surdej. Jeg var spændt på, om den var lige så slap som på toppen af Illum i går aftes – men her blev Inge og jeg glædeligt overrasket, idet vores pizzaer var gode. Ragnhild var også tilfreds, så det var altsammen i orden. Der kan vi godt komme igen
Snakken gik fint og det var et hyggeligt møde. Vi var glade for at det under dette korte ophold kunne lade sig gøre. Inden vi tog afsked, stillede Ragnhild og jeg op som kendisserne gør til Billedbladets fotograf før en biografpremiere – egentlig er vi vel kendisser – bare i en meget snæver kreds – og vi lader os da gerne fotografere til erindring om en god aften Tak til Ragnhild fordi hun også var parat til at møde os med kort varsel – mødet var også blevet aftalt så sent som i formiddags!
Tilbage på hotellet ved 21:30-tiden bemærkede vi, at man legede med audiovisuelle medier på Kvæsthuskajen. Hvad de lige skulle bruges til, vidste jeg endnu ikke.
Vi slentrede en godnattur op langs kajen…
Jeg kom i snak med gasten, som stod vagt ved skoleskibets landgang, og spurgte ham om, hvordan det var at kravle op i masterne og ud på tovene under rå’erne og om de benyttede sikkerhedsliner. Svaret var, hvis jeg husker korrekt, at når de kravlede op var der ingen sikkerhed, men når de var ude på de tværgående tove under rå’erne, så var de sikkerhedsfastgjorte. Man skal nok have ungdommens mod, som Otto Brandenburg sang om (i “2 lys på et bord”, ikke ?), for at smutte derop.
Operaen ønskede godnat.