04:23 – De lyse nætter er her helt bestemt. Heldigvis har jeg det sådan, at selv om jeg vågner på dette tidspunkt, kan jeg normalt uden problemer lægge mig igen og sove videre. Så at fotografere en dansk sommermorgen er ikke den store udfordring.
08:12 Morgenmaden er spist hos Emmerys. Det er jo rejsedag i dag, og selv om vi har en komfortabel afgang fra hovedbangården, var der var ikke noget med at sidde og spise morgenmad i et par timer.
Inge gik sig en lille morgentur, mens jeg pakkede kufferter, fik pant på vandflasker og etc. Hun stødte på en ny bådtype i havnen. En politibåd, hvis jeg ikke tager fejl. Måske var den udkommanderet i går i anledning af det royale hurlumhej omkring skoleskibet “Danmark”? Politibåd ja, men det skulle vise sig, at jeg tog fejl med hensyn til, hvorfor den var her. Det var nemlig fordi kongeskibet “Dannebrog” skulle ankomme.
Skoleskibet lå stadig pænt ved kajen med stort splitflag vejende fra en bom af en slags, som jeg ikke kender navnet på, men den holder undermesanen, hvis jeg ikke tager helt fejl. Det er da et flot syn, sådan et skib, der så prægtigt fører Dannebrog – det må øge pulsen lidt på sande patrioter 
08:47 var jeg for enden af Kvæsthushavnen og bemærkede at vores ophold i hovedstaden lod til endnu en gang at blive præget af royale begivenheder. Kongeskibet “Dannebrog” vendte for at lægge til med stævnen mod nord. Iøvrigt fint at træskibene var kommet frem af vinterhiet og lå til kajs. De skaber en vis atmosfære i havnen. Tænk, hvis der kun var de nøgne og tomme kajer og molesider – det ville være trist!
Vi gik op for at glo 
Bemærk scenen. Til venstre en chauffeur ved siden af en stor sort limousine, en politibetjent med svømmevest, kongeskibet og yderst til højre den lille politibåd. Tilsyneladende ingen PET til stede. Måske lå de skjult i buskene i Amaliehaven 
Jeg havde den frækhed at spørge politimanden om han var fra PET. Nej, det var han ikke, men han blev dog ikke fornærmet, for det var ikke første gang han var blevet spurgt om det.
Gasterne og befalingsmændene pænt på række – alle i sommeruniform. Det ville Arne have gået op i. Og så var der nogle civilister om bord. Hvilket ærinde mon de havde der?
Området blev spærret af, endnu en limo ankom, der blev pebet i fløjten og en person – en skovrider i sommeruniform, antager jeg – gik fra borde.
Der blev pebet igen. En chauffeur trådte et par skridt frem, medens han knappede jakken. En person, som kunne ligne en bestyrelsesformand i et par tunge virksomheder gik fra borde.
Der blev pebet igen og jeg vendte mig om. Ingen fotografer fra den kulørte presse! Ned gik Hr. og Fru Kjær. Sidstnævnte agerede privatchauffeur og gik hjememvant om bord for kort tid efter at forlade skibet med sin mand.
Andre ukongelige civilister forlod skibet. Jagtvåben var blevet langet over rælingen og lagt i biler sammen med weekendtasker. Nu kunne jeg så gætte på, at en højtrangerende i den kongelige familie havde inviteret venner på sejltur til og fra et godt jagtområde. Bare et gæt
Kongeskibet lå til kaj, da vi ankom for et par dage siden og ligger igen til kaj i dag, hvor vi rejser hjem. 2 chancer har Hofmarskallen haft til at invitere os ombord til en lille reception, men begge gange har han ikke forstået at udnytte den. Schade!
9:42 tog Inge dette billede ovre på Kvæsthusbroen, hvor en eller anden forestilling var igang. Hvad det var, blev jeg ikke mere klar på, end jeg var i går. Det lignede for mig noget med en Power Point præsentation med 2 mænd, der gik under navnet Lumber Jack og en tegnsprogsoversætter Inge mener, at det var noget om handicappede og deres hverdag.
På kajen ud for “Admiralen” bemærkede Inge en mindeplade, som vi ikke husker at have set under vores tidligere ophold. Den mindes skoleskibselever, der mistede livet under 2. verdenskrig.
Nå, vi skulle hjemad og 10:44 sad vi i vogn 61 og var klar til at køre hjem. Nu var hovedstadsbesøget forbi for denne gang. Vi nåede meget, men der er altid så meget mere, vi også gerne vil nå, men det må vente til en anden gang.
Togvognens dekorationstema var i dag inspireret af Kristen Kold
Toget afgik til tiden, så vi kørte planmæssigt hjem i en ca. 25 år gammel togvogn, helt i Kristen Kolds ånd