The Telegraph havde “red tape” øverst på forsiden og overvejede hvor mange af de 19.000 EU-love og forordninger, der nu skal skrives ind i den Britiske lovgivning, man egentlig ikke har brug for – altså hvor mange man kunne putte i papirkurven.
Den lille tegning under overskriften er jo herlig i sig selv – den viser lidt sarkastisk det bagslag det kan give for arbejdstagere, hvis der bliver fri bane for arbejdsgiverne 
Og så fik jeg spurgt til den pudsige maskine, der stod inde i “gourmet’en”. Det var en glaspoleringsmaskine, som morgenmadsdamen tilbød at demonstrere. Det var en virkelig mærkbar besparelse med den maskine, som nu gjorde det, tjenerne ellers havde gjort med håndkraft. Den polerede indvendig og udvendig og havde forskellige egenskaber alt efter hvilken børste man satte glasset ned over. Og glassene blev skinnende blanke!
I dag gik vi ikke ned i Klitplantagen, men kørte over til Østerstrand for at samle sten. Det er altid fremmed for mig at se Skagen fra denne vinkel. Kongevillaen er meget prominent, hvorimod byen ikke synes af meget. Dog viser havnen tegn på aktivitet, hvilket giver en god fornemmelse for, at byen også lever uden for turistsæsonen.
“I vores tid” lå skibene ikke ude for anker og ventede på nye ordre. Enten var de i havn, eller sejlede videre. Nu er det som en stor parkeringsplads for ledig tonnage. Virker lidt spøgelsesagtigt på mig.
Medens jeg lagde vores indsamlede sten i bagagerummet og fik banket sandet af støvlerne begav Inge sig ind mod byen, så hendes plageånd på armen kunne blive tilfredsstillet. Jeg kom så bagefter og samlede hende op henne i nærheden af Kongevillaen. Vejret var ikke det bedste, men det holdt os altså ikke inden døre 
På vej tilbage rullede vi ned forbi havnen, hvor der var overraskende med liv. Dejligt at se.
Og der var en anden størrelse på trawlerne end “i vores tid” Vi var også ude omkring P-pladsen ved Grenen, så vi lige havde checket byen af inden vi skulle hjem.
Hjemme på hotellet var der pænt ryddet op på mit lille atelier
Sidste skud på stammen var denne lille mus. Spændende hvordan den “udvikler sig”, når den bliver lakeret.
Næste projekt er en grønbroget tudse – og sig ikke, at jeg ikke laver en grundig “research” inden jeg går igang. Det var jeg nødt til, for jeg kunne ikke huske, hvordan en tudse ser ud
Inge kom tilbage fra sin gåtur fuld af inspiration. Og den havde hun hentet via et blik over et plankeværk Det er egentlig fantastisk, hvordan samlinger af ellers meget anonyme ting kan skabe en kunstnerisk effekt.
Forårstegn havde hun også med hjem. Jeg gætter på, at det er fundet i nærheden af stedet med den gode inspiration, for der skal være læ heroppe for at vise så meget forår – antager jeg, ud fra at vi ikke har set en eneste udsprungen gyvel
Inden mødet i Pejsestuen gik jeg mig en tur og fik undervejs en mulighed for at fotografere byen fra en anden vinkel end vi plejer oppe under båken på Kikkerbakken. Herfra synes byen lidt mindre og lidt mere idyllisk – og så var det blevet relativt pænt vejr.
10 minutter senere var jeg oppe under båken og fotograferede mod nordvest. En så klart afgrænset horisontlinie havde jeg ikke set før under dette ophold.
Inden klokken blev 18:00 var jeg kommet så langt med den grønbrogede tudse.
Sidste aftensmad i denne omgang: Skagen fisk, som igen var lyssej, og igen på kartoffelkompot, og igen med sauce beurre blanc – og igen smagte det dejligt
Aftenrunden blev beriget med en dekorativ solnedgang.
Godnatbilledet bliver dette af den flittige og højmotiverede stendekoratør i arbejde