Fra morgenbordet kunne vi kigge over på Sønderjyllandshallen og dens plakater for kommende “events” og erfarede, at der i aftes havde været “Das Feuerwerk der Melodien” med” Lieder die zu Herzen gehen!” Sikkert noget med Lederhosen og Tirolerhut, men det havde da været en ny adspredelse for os i byen 
Næste gang må vi huske på forhånd at checke, hvad der sker i Sønderjyllandshallen.
Vi skulle på “forretningsrejse” syd for grænsen, så i tilfælde af, at der skulle komme endnu en regnbyge, hentede jeg bilen over fra den store P-plads overfor, hvor den havde tilbragt natten. En Mercedes-Benz var i aftes så skødeløst parkeret under terrassen, hvor jeg foretrækker at parkere, at den optog 2 pladser, og dermed også de sidste pladser. Men allerede i Bremen lærte vi, at Mercedes-Benz “eingebautes Vorfahrt hat” 
Lidt over 9 rullede vi ind i indkøbsområdet i Harrislee. Jeg forundres hver gang over, hvordan den danske stat i generationer via skattelovgivningen har inspireret millioner af danskere til at tage en tur over grænsen for at købe billigere ind
…og vi er i dag blandt disse millioner – men også blandt dem, der kommer tidligt på dagen, så der er fine parkeringsforhold og ingen mangel på indkøbsvogne
Vi kører normalt ad den gamle hovedvej 10 – i min barndom Danmarks 2-sporede hovedfærdselsåre til Europa – ned til Kruså og så langs grænsen, inden vi drejer ind i Tyskland. På tilbageturen i dag kørte vi omkring Rødekro for at se om genbrugsbutikken der skulle have noget af interesse…
…det havde den i form af en meget velholdt kopi af en gammel kakkelovns-sten med motiv af Herci Hans. Den kunne jeg ikke stå for. Fra Knapstrups website har jeg fundet flg. information om den:
Kopi af ovnkakkel ca. 1548-1554, fremstillet på Knabstrup (19×32 cm).
Monogrammet forekommer på en af de kakkelforme, der sammen med en halv snes andre forme, blev fundet under udgravningerne til den store ejendom i karéen Vognmagergade – Landemærket – Pilestræde i København.
Formen var meget velbevaret. Inden for rammen, er en mandsperson vist iført en pelsbesat kappe og en stor baret med strudsfjer. Om halsen har han en kraftig guldkæde og med den venstre hånd hvilende på dolken i bæltet, knuges den højre om det løftede sværd.
Skjoldet ved hans fod bærer Sachsens våben og dette sammenholdt med indskriften på postamentet – HERCI HANS – fortæller, at relieffet forestiller den sachsiske kurfyrste og senere hertug Johan Frederik med øgenavnet “den Højmodige”.
Det var meget almindeligt at der forekom portræter på ovnkakler i midten af 1500-tallet. Portrætet anvendtes til udsmykning af medaillon-kaklens midterfelt.
I Tyskland var det meget almindeligt med kurfyrster som motiv. Det er dog ikke i egenskab af kurfyrste, den københavnske pottemager har valgt hertug Hans som motiv.
Som Luthers landherre og som ivrig forkæmper af den protestantiske lære, faldt hertugen naturligt nok i den katolske kejsers unåde. Året efter Luthers død i 1546, kom det til et afgørende slag ved Mühlberg mellem kejser Karl V og hertugen, som blev taget til fange og frataget kurfyrstetitlen.
Kaklens indskrift, tyder derfor på at formen er fremstillet i perioden 1548 til 1554, hvor Hertug Hans døde.
De danske protestanter glemte ikke, at hertug Hans havde været medvirkende til at skabe den protestantiske kirke og at den første tyske bibeloversættelse efter Luthers foreskrifter, blev trykt i hertugens regeringstid. Dette er formentlig grundlaget for, at hertug Hans blev portræteret på de danske kakkelovne.
Vi var også et smut omkring en af genbrugsbutikkerne i Aabenraa, inden vi besøgte Fru Geest for at få en bolle med ost og en kop te. Sådan ser serveringen sædvanligvis ud. Det mørke glinsende i den lille skål er husets egen solbærmarmelade. Den smager godt for de, som kan lide syltetøj
Det helt rigtige sted at sidde i på en dag med dette dårlige vejr. Jeg undrede mig over, hvilken skorsten der var midt i udsigten…
Vi trodsede det dårlige vejr og gik på indkøb hos tehandleren, for vores lager derhjemme var på nul for nogle af vores favoritter. En herlig butik at være i.
14:20 tog jeg dette billede inden jeg skulle til møde med Ruth hos Fru Geest. Inge ville slutte sig til os senere.
Nu fik jeg ikke et billede fra vores møde, eller kaffen og kagen, men her er et billede af en dekoreret sten, som jeg havde med til Ruth som en tak for den lille trekantede hylde med 2 dekorerede sten, hun gav mig i Krathuset i sommers og som startede min “karriere” som stendekoratør
Det blev et hyggeligt møde, som varede til ca. 17:30, hvor vi skiltes. Tilbage på hotellet blev klokken hurtigt 18:00 og så var det tid til lidt læskende, som vi tog i hotellets kælder.
Det dårlige vejr og mangel på alternative spisesteder i nærheden gjorde, at vi besluttede os til at spise på hotellet igen – og da vi ikke ville have ko eller gris og menuen ikke indeholdt fisk, valgte vi (igen) Gråstenhanen. Gråstenhanen er så god så den sagtens kan spises to aftener i træk! Variationen blev for mig, at jeg bestilte en anden fadøl til Inge blev ved husets hvide vin, så der var det 100% gentagelse! I aften var restauranten fuld, så vi kom ind i deres “ekstra” lokale. Det havde vi intet problem med, og inden længe kom endnu en, og så endnu et par…
Fra restauranten kunne vi se biografens lysreklame, hvilket mindede mig om, at hotellets nabo i min tid (altså da jeg brugte den) hed Kinoteatret. Vi kom til at snakke om de forfilm, der vistes dengang. Jeg elskede forfilm, for jeg syntes, at det gav lidt mere for pengene. Inge hadede forfilm og anså det for komplet tidsspilde.