07:17 var udsigten denne. Ikke ligefrem som ved Rivieraen, mere som bagsiden af en provinsby en gråvejrsdag i det østlige Sønderjylland – hvilket det jo også er 
Mange hoteller har en “signatur-ting” på morgenbuffetten. Hotellet her har skyr med rødgrød og müesli som morgenmadsspecialitet.
Vi har siden vi flyttede ind her snakket om opslagstavle – og har endda lavet en – uden at finde den ideelle løsning. Men måske kan vi benytte hotellets tavler som inspiration? De findes bla. i forkromet metal 
Inge var på sin morgengåtur kommet hen ad Langevad, Jørgensgård og op ad Gamle Kongevej. Hvor den svinger inden Snareved, vendte hun om og knipsede dette vue ned ad Gamle Kongevej. Jeg havde glemt, at husene der er så statelige, som de er – næsten som at stå på en gade i Gentofte
Her er hun nået ned, hvor Jørgensgård begynder til højre og Gamle Kongevej fortsætter ind i Karpedam. Til venstre i billedet viser et skilt hen til “Schulmuseum”. Det fandtes ikke i min drengetid – men det er jo efterhånden også længe siden…
…og så kom hun ud til Haderslevvej og havde det hvide genforenings-historiske Folkehjem lige foran sig, og det gamle gule sygehus oppe bag ved – hvor jeg forresten kom til verden for 67 år og 2 dage siden
Inge drejede til venstre og gik hen ad Haderslevvej. Den røde teglstensbygning var i min drengetid en respektabel politistation, og bag det ses byens fængsel.
Her kigger hun op ad Løgumklostervej. Så bred var den ikke i min drengetid – der var ingen lyskryds og beboelsen til venstre fandtes ikke. Det var vist jernbaneterrain dengang.
Min barndoms gade med nyt skilt. Den gamle politistation med fængselsbygningen til venstre inde bag muren. Det fængsel med dets tremmer havde altid en vis gusten indflydelse på mig, når jeg cyklede forbi.
Denne bygning i Nørreport var i min barndom et af byens hoteller: Hotel Danmark. Siden blev det herreekviperingsforretning i stueetagen og husede på første etage bla. en tandlægeklinik. Nu står den sammen med mange andre tomme butikker spøgelsesagtige og uden forretningsaktiviteter og tilsammen sætter de et trist præg på denne del af byen.
Min farmor boede her i 1950’erne, når hun var på besøg i byen.
Da Inge var tilbage fra sin gåtur, kørte vi hen for at købe brød med hjem.
Vi kørte først til industrikvarteret nord for Ribe, hvor der er 3 genbrugsbutikker, hvoraf 2 havde åbent. Derfra til den sydlige udkant af Varde, hvor der var endnu en og sidst til en i den nordlige ende af byen. Alle disse butikker i Ribe og Varde har vi besøgt flere gange. Denne gang var der dog ikke noget, der fristede synderligt.
Vi sluttede opholdet i Varde med en kop kaffe og et rundstykke med ost i bagerbutikken ved siden af genbrugsbutikken. Kaffen fik vi ikke lov til at betale for, fordi der ikke var varm kaffe, da vi kom. Der skulle først brygges en kande filterkaffe – og damerne tømte kanden med den resterende kolde kaffe i vores kopper – af 2 årsager: så kaffekanden kunne blive ledig og så vi havde noget kaffe at drikke, selv om den var kold. Det kunne vi dog ikke, men det var ikke noget problem, for vi kunne bruge noget af ventetiden med at købe brød til at tage med hjem. Her på billedet sidder jeg med den kolde kaffe og kigger over disken for at se, hvor langt der var igen, før den varme kaffe kom
Derefter var vi kun i genbrugsbutikken i Lunde nord for Varde, inden det gik hjemad i et stræk.