Der var ikke så mange gæster tilbage på hotellet, så morgenmadsdamerne havde dækket op i den lille gourmet-restaurant, hvor vi spiste nytårsaften. Den åbnede til normal tid 7:30 og i dag var jeg ikke de første, så jeg må ikke have været helt præcis – eller også havde den tyske familie, der allerede sad der, da jeg kom, tyvstartet, fordi de som alle os andre skkulle forlade hotellet idag og havde langt at køre. Hotellet lukkede nemlig midt på dagen for at holde ferie i 14 dage og samtidig renovere forskelligt, blandt andet i Pejsestuen.
Ved 8:30 tiden, da vi stort set var færdige med at spise, fotograferede Inge morgenhimlen fra restauranten. Det så jo lovende ud!
Jeg var mere optaget af at få et billede af kølevitrinen, som jeg ikke havde fået kigget nærmere på nytårsaften…
…hvor der var røget, saltet og syltet – ja, alskens godt til ganen!
10 minutter efter var vi oppe i gangen ved værelset, hvorfra der er denne udsigt, som jeg kom til at holde af. Der er noget sommerligt, ferieagtigt over den, og så er motivet dybt – helt ud til hvor Vesterhavet møder himlen 
Jeg begyndte at pakke bilen og Inge gik ud på en morgenrunde. Det er ikke så spændende at følge mit bilpakkeri, så læseren af vores blok har nok mere ud af at tage med Inge på gåturen, der naturligt først gik hen om Solnedgangspladsen, hvor solopgangens rosa farver prægede de fjerne skyer.
I den anden retning stod juletræet – vel på sine sidste dage i denne sæson – i relief mod morgenhimlen. Det ville blive en fin dag.
Hun skulle også lige hen til enden af Niels Ottesens Vej…
…og hen ad Havbakken.
…hvor der er lynafledere i fornemme udførelser.
Fra klitterne hvor Nansbovej slår sit sving var Inge så højt oppe at hun nu havde morgensolen i syne.
Tilbage til Nordsøstien…
…og op til sømærket på Kikkerbakken. Klokken var 09:42 og det var nu blevet dag – en solrig dag!
Vi kørte fra Gl. Skagen lidt over 10. Undervejs var vi i genbrugsbutik i Ålbæk, kørte gennem Frederikshavn og under Limfjorden i Ålborg, og omkring 12:15 var vi drejet fra hovedvej 13 for at komme til Virksund.
Nedkørslen fra øst mod Virksund synes jeg er meget sympatisk, for vi er midt i Jylland med marker og skov og fjord – der er det hele. OK, måske mangler vi et Himmelbjerg, men det går alligevel uden
Vi snakkede om, at sidste gang vi kørte her, da manglede vi en Einkehrmöglichkeit. Det var ikke tilfældet i dag. Men det kunne have været hyggeligt et sted som her at sætte sig ind og få kaffe og ostemad/kage
Indkørslen til Skive er også meget karakteristisk…
…og minder på mange måder om indkørslen til Struer.
14:54 var vi hjemme og kunne se, hvad stormen Urd havde efterladt af salt på vinduerne På vej fra garagen kunne vi med tilfredshed konstatere, at viceværtens planlagte forsvar af vores postkasser havde virket. De var intakte, og oppe på etagen havde han meget venligt lagt vores post i depotrummet, og låst det efter sig. Det er service!
Vores jule/nytårsferie var nu forbi, og vi havde haft et dejligt afbræk fra den travle pensionisthverdag – og det uden at skulle stå i en lufthavn og sidde mange lange timer i en flyvemaskine. Det passede os godt, så godt, at vi kunne finde på at gentage det igen 